Ny stor undersøgelse: Sådan oplever ældre hjemmehjælpen

Et klart flertal af de ældre, der får hjemmehjælp, er tilfredse med den støtte, de modtager. Til gengæld savner mange større indflydelse og oplever, at det sjældent er de samme medarbejdere, der kommer i hjemmet.

Det viser en stor, ny undersøgelse fra Danmarks Statistik, som for første gang har spurgt alle hjemmehjælpsmodtagere i alderen 67 år og opefter.

Undersøgelsen blev sat i gang af ældreminister Mette Kierkgaard (M) som led i aftalen om en reform af ældreplejen. Den dækker hele landet og er den første såkaldte populationsundersøgelse, hvor samtlige 123.000 ældre modtagere af hjemmehjælp er blevet inviteret til at give deres mening til kende.

Svarprocenten endte på 43 procent, svarende til cirka 53.000 borgere.

Vigtigt signal

Undersøgelsen tegner et overvejende positivt billede af ældres tilfredshed med hjemmehjælpen.

78 procent erklærer sig tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen. Af dem er 30 procent meget tilfredse.

Kun seks procent svarer, at de er utilfredse, og én procent angiver, at de er meget utilfredse. De resterende 15 procent forholder sig neutralt.

Ifølge ældreminister Mette Kierkgaard er det et vigtigt signal, at så mange ældre oplever god hjælp i hverdagen.

“Først og fremmest er jeg glad for, at så mange er tilfredse med den pleje og omsorg, de får. Det er en kæmpe og velfortjent ros til alle medarbejderne i ældreplejen,” siger hun i en pressemeddelelse fra Ældreministeriet.

Handler om ældres hele liv

Undersøgelsen viser også, at tilfredsheden stiger med alderen.

Jo ældre borgerne er, jo mere tilfredse er de med hjælpen. Der er også en tydelig sammenhæng mellem tilfredshed og den ældres egen oplevelse af livskvalitet.

“Vores alder og livskvalitets betydning for tilfredshed sætter en stor streg under, at ældrepleje handler om den ældres hele liv og ikke alene, om spejlene skinner. Derfor er jeg så glad for, at vi med ældreloven indfører helhedspleje som den nye normal, og jeg har store forventninger til, at den tilgang kan få tilfredsheden til at stige endnu mere,” siger Mette Kierkgaard og peger på, at netop derfor bliver det afgørende med den nye ældrelov, der indfører helhedspleje som standard.

Utilfredse med rengøring

Helhedspleje betyder, at det fremover skal være den samme leverandør, der tager sig af både personlig pleje og praktisk hjælp som rengøring.

Det sker blandt andet for at skabe mere sammenhæng i hjælpen og et bedre udgangspunkt for relationen mellem borger og medarbejder.

Undersøgelsen viser nemlig en markant forskel i tilfredsheden, afhængig af hvilken type hjælp borgerne får.

85 procent er tilfredse med hjælpen til personlig pleje, mens hele 18 procent er utilfredse med hjælpen til rengøring. Det gør rengøring til det område, hvor der er mest utilfredshed blandt hjemmehjælpsmodtagerne.

Forskellige ansigter

Derudover afslører undersøgelsen, at mange ældre savner stabilitet i personalegruppen.

Hver fjerde svarer, at det kun i lav grad eller slet ikke er de samme medarbejdere, som kommer i hjemmet. Det opleves som en svækkelse af både tryghed og sammenhæng i hjælpen.

Samtidig angiver kun hver tredje, at de i høj grad har indflydelse på, hvordan og hvornår de får den hjælp, de er blevet bevilliget. Det bekymrer ældreministeren.

“Det er ikke godt nok. Alle skal have indflydelse på den hjælp de får, og hvornår de får den. Det er netop en af grundene til, at vi med ældrereformen gentænker den måde, hjælpen leveres på,” siger Mette Kierkgaard.

Ifølge ministeren skal det at få hjælp ikke opleves som et bureaukratisk forhindringsløb.

Hun fremhæver, at fremtidens ældrepleje skal tage afsæt i borgerens egne ønsker og behov og sikre, at den medarbejder, der kommer om morgenen, ved, hvad der blev gjort aftenen før.

Faglige Seniorer: Tryghed er det vigtigste

Hos Faglige Seniorer er landsformand Mette Kindberg langt hen ad vejen tilfreds med undersøgelsens resultater.

“Det er positivt, at så mange ældre er glade for den hjemmehjælp, de får. Det er en velfortjent anerkendelse af det store arbejde, medarbejderne i ældreplejen yder hver eneste dag. Men undersøgelsen viser også nogle klare udfordringer, som vi ikke må lukke øjnene for. Alt for mange ældre  oplever, at det ikke er de samme, der kommer – og mange savner indflydelse på, hvordan og hvornår hjælpen gives. Det går ud over trygheden i hverdagen, som er helt afgørende, når man er afhængig af hjælp fra andre,” siger Mette Kindberg.

“Jeg håber og forventer, at den kommende ældrereform og den nye ældrelov vil give de ældre større medbestemmelse og mere kontinuitet i hjælpen. Når personalet arbejder i teams og det er de samme medarbejdere, der kommer hos den ældre  og når den ældre selv har indflydelse på hjælpen, skaber det både bedre omsorg, øget livskvalitet og tryghed. Det bør være et af de vigtigste mål med reformen,” siger Mette Kindberg.

Fungere som pejlemærke

Undersøgelsen blev gennemført i perioden fra november 2024 til februar 2025. Den blev tilrettelagt af Danmarks Statistik i samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL) og analyseinstituttet VIVE.

Deltagelse foregik via Digital Post, almindeligt brev og – i tilfælde af manglende svar – via telefoninterviews. Pårørende har kunnet hjælpe med besvarelserne.

Brugertilfredshedsundersøgelsen bliver fremover gentaget hvert andet år og skal fungere som pejlemærke for kommuner og politikere i arbejdet med at styrke ældreplejen.

Den nye ældrelov, som blandt andet indfører helhedspleje og styrker den ældres ret til medindflydelse, træder i kraft den 1. juli 2025.

Hvad mener du?

Hvad siger du til undersøgelsen? Din holdning er velkommen på Fagflige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: søndag 22. juni 2025
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 24. juni 2025 kl. 10:59