Svindlere opgiver ikke efter et kort opkald. Tværtimod bruger de lang tid – timer – på at opbygge tillid, skabe forvirring og overtale især ældre til at udlevere kort og koder.

88-årig talte i telefon i næsten tre timer: Franarret 22.000 kroner

88-årig talte i telefon med "politiet" i 2 timer og 44 minutter - svindler stjal hendes og mandens kort.

Senest opdateret: mandag 4. august 2025

En 88-årig kvinde f blev udsat for groft bedrageri, da en mand ringede hende op og udgav sig for at være fra politiet.

Telefonsamtalen varede ikke bare i nogle minutter – men i to timer og 44 minutter.

Bliv sikker med SeniorTryg.dk

På hjemmesiden SeniorTryg.dk kan du holde dig opdateret om digitale svindelmetoder, få gode råd til, hvordan du beskytter dig mod cyber-kriminelle og se, hvad du gør, hvis du er blevet svindlet.

Du kan tilmelde dig gratis nyhedsbrev fra SeniorTryg.dk, der udsendes en gang om måneden med nyheder og info.

Du kan læse om seniorer, der har været udsat for svindel og prøve et interaktivt spil. Her lærer du, hvad du skal være opmærksom på – hvor du kan være sårbar overfor kriminelles forsøg på svindel. 

Bag SeniorTryg.dk står Danmarks næststørste ældreorganisation Faglige Seniorer med støtte fra Offerfonden.

Mens kvinden stadig talte i telefonen, dukkede en mand op ved hendes dør og fik udleveret både hendes og ægtemandens betalingskort.

Kort efter kontaktede hun sin bank for at få kortene spærret, men da var det allerede for sent. Der var hævet 10.000 kroner på det ene kort og 12.000 kroner på det andet – i alt 22.000 kroner.

Politiet betegner sagen som bedrageri og oplyser, at gerningsmanden beskrives som dansk af udseende, cirka 185 cm høj, almindelig af bygning og iført mørk T-shirt, sorte joggingbukser, hvide sko og en kasket.

De taler dig varm og tryg i timevis

Svindlere opgiver ikke efter et kort opkald. Tværtimod bruger de lang tid – timer – på at opbygge tillid, skabe forvirring og overtale især ældre til at udlevere kort og koder.

Langvarige opkald er en kendt metode blandt svindlere.

Ved at holde ofrene i røret så længe som muligt, forhindrer de, at offeret taler med andre – og undgår, at der bliver tænkt kritisk undervejs.

Gode råd fra politiet

  • Ingen fra politiet eller banken vil holde dig i røret i timevis – eller sende nogen ud for at hente dine kort.

  • Læg på, hvis du bliver utryg. Ring selv til politiet på 114 og spørg, om det er ægte.

  • Tal med dine ældre pårørende om, at de kan blive ringet op af svindlere

  • Giv aldrig nogen dine kort, koder eller MitID – heller ikke, hvis de siger, det er for at beskytte dig.


Først publiceret: onsdag 16. juli 2025
Artiklen er sidst opdateret mandag 4. august 2025 kl. 12:31

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen