En smilende ældre kvinde står ved sin hoveddør og taler med en ung mand, der holder en nøglesnor. Kvinden ser glad og imødekommende ud, mens den unge mand står over for hende og taler med hende.

Politi advarer om tricktyve, der opsøger ældre i deres hjem.

Blev opsøgt i hjem – ville spille terninger: 91-årig kvinde snød tricktyve

En 91-årig kvinde var kvik, da to mænd trængte ind i hendes hjem under påskud af at ville “spille terning”. Samme dag blev to andre ældre udsat for lignende tricktyverier – politiet frygter, at det er de samme gerningsmænd.

Senest opdateret: mandag 27. oktober 2025

En helt almindelig søndag eftermiddag bankede det på døren hos en 91-årig kvinde i Varde. Udenfor stod en mand, som sagde, at han gerne ville ”spille terning”. Kvindens datter, der var på besøg, lukkede ham ind.

Kort efter kom endnu en mand til – og mens de to talte venligt med kvinden, forsøgte den ene at stjæle hendes ur og armbånd, da han gav hende hånden.

Bliv sikker med SeniorTryg.dk

På hjemmesiden SeniorTryg.dk kan du holde dig opdateret om digitale svindelmetoder, få gode råd til, hvordan du beskytter dig mod cyber-kriminelle og se, hvad du gør, hvis du er blevet svindlet.

Du kan tilmelde dig gratis nyhedsbrev fra SeniorTryg.dk, der udsendes en gang om måneden med nyheder og info.

Du kan læse om seniorer, der har været udsat for svindel og prøve et interaktivt spil. Her lærer du, hvad du skal være opmærksom på – hvor du kan være sårbar overfor kriminelles forsøg på svindel. 

Bag SeniorTryg.dk står Danmarks næststørste ældreorganisation Faglige Seniorer med støtte fra Offerfonden.

Men kvinden reagerede resolut. Hun trak hånden til sig, gennemskuede dem – og bad mændene om at forlade lejligheden.

Flere ældre opsøgt

Den oplevelse blev hurtigt en del af et større billede. Samme dag blev to andre ældre kvinder i Varde og Ølgod udsat for lignende forsøg på tricktyveri.

Ved middagstid opsøgte to mænd en 76-årig kvinde i Ølgod. De brugte forskellige påskud for at aflede hende, og mens hendes opmærksomhed var væk, forsvandt kontanter fra hjemmet.

Senere – omkring klokken 14 – dukkede to mænd op hos en 89-årig kvinde i Varde og forsøgte at få hende til at skrive under på et dokument. Her blev der dog ikke stjålet noget.

Mistænker samme gerningsmænd

Ifølge politiet er der meget, der tyder på, at det er de samme gerningsmænd, som står bag alle tre episoder.

”Der er tale om den samme fremgangsmåde i alle tre tilfælde, og vi mistænker derfor, at det er de samme to gerningsmænd. Vi ved ikke, om de har forladt området, og vil derfor gerne advare borgerne, så vi forhåbentlig kan forhindre, at flere bliver bestjålet,” siger politikommissær Claus Løbner fra Syd- & Sønderjyllands Politi.

Samarbejde med kommunen

Politiet samarbejder nu med Varde Kommune om at informere ældre borgere om risikoen.

”Kommunen er i kontakt med mange ældre borgere og kan hjælpe med at sprede informationen. Samtidig vil jeg gerne opfordre alle til at tale med deres ældre familiemedlemmer og minde dem om, at de ikke skal lukke ukendte personer ind i deres hjem,” siger Claus Løbner.

Politiets råd mod tricktyveri

* Luk aldrig fremmede ind, medmindre du kender dem eller selv har en aftale.
* Bed altid om legitimation, hvis nogen siger, de kommer fra det offentlige eller et firma.
* Hav ikke mange kontanter liggende, og gem smykker og værdier væk.
* Brug dørspion eller sikkerhedskæde, så du kan tale med besøgende uden at åbne helt.
* Tal med naboer og familie om, hvordan I kan hjælpe hinanden med at passe på.

Hjælp med at advare andre

Du kan hjælpe med at gøre andre opmærksom på tricktyvene. Del artiklen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: mandag 13. oktober 2025
Artiklen er sidst opdateret mandag 27. oktober 2025 kl. 16:07

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen