
Halvdelen af ældreplejen står uden beredskab, hvis krisen rammer
FOA advarer om svagt beredskab i ældreplejen. Mange ved ikke, hvad de skal gøre, hvis strømmen går, og systemerne bryder sammen.
Senest opdateret: tirsdag 21. oktober 2025
Forestil dig et plejecenter en vintermorgen. Strømmen går. Skærmene bliver sorte, nødkaldene tier, og dørene med elektroniske låse nægter at åbne. Personalet forsøger at finde papirlister over medicin, mens ældre borgere venter – nogle med iltapparat, andre med brug for hjælp, der nu er låst inde i IT-systemet.
En undersøgelse fra FOA viser, at det billede ikke er helt urealistisk. Store dele af ældreplejen er dårligt rustet til at håndtere kriser som strømsvigt, forsyningssvigt, ekstremt vejr eller IT-nedbrud.
”Det er et alarmerende resultat,” FOAs forbundsformand Mona Striib.
”Vi taler om medarbejdere, der tager hånd om nogle af de svageste medborgere, men som ikke er blevet klædt ordentlig på til at hjælpe, hvis det værste sker. Det er for dårligt – både for de udsatte borgere og for de ansatte, der bare ønsker at kunne hjælpe.”
Halvdelen føler sig ikke klædt på
Undersøgelsen omfatter mere end 1.400 ansatte i hjemmeplejen og på plejecentre.
Her svarer omkring hver anden medarbejder i hjemmeplejen og knap halvdelen på plejecentre, at de ikke føler sig rustet til at håndtere en kritisk situation.
Kun hver sjette i hjemmeplejen og godt hver femte på plejehjem oplever, at arbejdspladsen i høj grad er forberedt på, at noget går galt. Resten står tilbage i tvivl – eller helt uden viden om, hvad de skal gøre.
Lige så alvorligt er det, at flere end halvdelen af medarbejderne aldrig har fået en klar instruktion fra ledelsen i, hvordan de skal handle, hvis krisen rammer.
Og blandt hjemmehjælperne svarer otte ud af ti, at de slet ikke kender deres egen rolle i beredskabet.
Utryghed når teknikken svigter
Når teknikken bryder sammen, bliver situationen hurtigt kritisk.
I hjemmeplejen fortæller tre ud af fire, at de ikke ved, hvad de skal gøre, hvis de mister adgang til patientjournaler eller medicinoplysninger ved strøm- eller IT-nedbrud. På plejecentrene gælder det over halvdelen.
Også velfærdsteknologien skaber usikkerhed.
Mange medarbejdere ved ikke, hvordan de skal få adgang til borgernes hjem, hvis de elektroniske nøglesystemer går ned, og to ud af tre har ingen plan for, hvordan de skal sikre hjælpemidler som iltapparater og nødkald ved strømsvigt.
”Medicinoplysninger og patientjournaler er jo helt centrale redskaber i ældreplejen. Det er uhyggeligt at tænke på, hvor hurtigt ting kan gå galt, hvis de ansatte ikke har adgang til dem,” siger Mona Striib.
De færreste ældre kan klare sig selv
I FOAs undersøgelse vurderer langt de fleste hjemmehjælpere, at deres borgere ikke ville kunne klare sig selv i tre døgn, hvis strøm og forsyning svigter – sådan som Beredskabsstyrelsen ellers anbefaler.
Kun et fåtal mener, at borgerne ville have mad, vand og medicin nok.
Også mange plejehjem vil få det svært. Under halvdelen af medarbejderne vurderer, at deres arbejdsplads ville kunne holde driften kørende i tre døgn med de fornødenheder, der findes i dag.
FOA efterlyser politisk ansvar
For FOA er konklusionen klar: Kommuner og stat må tage et fælles ansvar for at styrke beredskabet i ældreplejen.
”Vi står i en ny og mere risikabel sikkerhedssituation, samtidig med at klimaforandringer og vildt vejr spiller en helt ny rolle. Så virker det helt vanvittigt, at man bare lader de her områder sejle,” siger Mona Striib.
Hun foreslår et nationalt beredskabsprogram, der giver medarbejderne uddannelse, øvelser og værktøjer til at handle, når uheldet rammer.

Først publiceret: mandag 20. oktober 2025
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 21. oktober 2025 kl. 00:01