Screening for dødelig sygdom igen udsat: Gå til læge, hvis du er bekymret

Sundhedsstyrelsen har siden 2022 anbefalet, at 65-årige mænd screenes for udposninger på legemspulsåren. Men heller ikke på den nye finanslov for 2026 er der afsat penge til at gå i gang med undersøgelserne.

Det bekymrer karkirurgerne. De modtager patienter med udposninger, som pludselig er bristet, og som er i fare for at forbløde.

Torben Jørgensen tager det mere roligt. Han er læge, kirurg, tidligere professor – og forsker stadig i folkesundhed.

”Det er bedre, at patienter går til læge, hvis de er bekymrede, end at sundhedsvæsnet beder patienter uden symptomer komme til undersøgelse,” siger Torben Jørgensen.

Lavere dødelighed

Verdenssundhedsorganisationen WHO udgav i fjor en rapport om systematisk screening af hjerte-kar-sygdom. Den vurdering har Torben Jørgensen været med til at skrive. Rapporten samler viden fra en række forskellige undersøgelser

Konklusionen er, at det ikke hjælper at gennemføre generelle sundhedstjek for hjerteproblemer hos folk uden symptomer. Det ser ikke ud til at give færre blodpropper, færre slagtilfælde eller andre lignende sygdomme.

Men lige omkring udposninger på legemspulsåren er der en undtagelse. I lidt ældre undersøgelser findes der nogle tegn på, at screeninger kan mindske dødeligheden blandt mænd på 65+.

Men Torben Jørgensen siger, at de resultater måske er delvist forældede. Blandt andet fordi færre og færre ryger, og tobak er en af de væsentlige årsager til udposninger.

Desuden spiller det ind, at behandlingsmulighederne er forbedret

”Derfor er det bedre, at patienter selv går til læge, hvis de mærker noget, hvor de tænker, om det kan være sygdom,” siger Torben Jørgensen.

Folkesundheden og den enkelte

Forskere i folkesundhed har en særlig tilgang, hvor de ser på den samlede sygdomsbyrde i samfundet. Her siger Torben Jørgensen, at screeninger for udposninger ikke er nogen gevinst.

”Det hjælper ikke på folkesundheden,” konkluderer han.

– Men kan det ikke hjælpe den enkelte patient, hvis sådan en undersøgelse afslører en udposning?

”Det kan godt være. Men det bedste er, hvis bekymrede tager en snak med deres læge, om de skal have foretaget en undersøgelse. Det er udmærket,” svarer Torben Jørgensen.

Lyt til partneren

– Forskning viser, at mænd ikke er så gode til at gå til læge. Er det også ok at bestille en konsultation, hvis det er kvinden i et par, der er bekymret?

”Det er også en bekymring. Vi ved, at personer, som lever i parforhold, er bedre til at fange tegn på sygdom, simpelt hen fordi en anden er opmærksom på dem.

– Screening for udposninger er en forholdsvis billig fordi den kun kræver én ultralydsundersøgelse – spiller det ikke ind?

”Vi skal kun gøre det i sundhedsvæsnet, som har effekt, og ikke bare fordi omkostningen er lav. Vi skal også have råd til at gøre noget ved tobaksrygning, ultraforarbejdede madvarer og andet, som kan være skyld i udposninger og andre sygdomme.”

Rædselsfulde historier

– Vi screener for andre sygdomme som tarmkræft og brystkræft, og de undersøgelser er meget dyrere?

”Det ser ud til at være en god idé at screene for tarmkræft. Hidtil har det også været opfattelsen, at det giver effekt at screene for brystkræft, men på det seneste er der kommet undersøgelser, som sætter lidt tvivl ved det.

– Der findes beretninger om mænd sidst i 60’erne, som pludselig dør af en uopdaget udposning:

– Ja, jeg kender også mange rædselsfulde historier om sygdom og død. Derfor skal vi satse på forebyggelse, og det kræver politiske beslutninger om at gøre noget ved det, der ødelægger vores helbred.

Bivirkninger ved screeninger

Torben Jørgensen har et generelt forbehold over for screeninger. Nemlig at mennesker er selvhelende.

Måske opdages der noget ved en screening, som faktisk ville forsvinde af sig selv, og som aldrig var blevet fundet og aldrig have givet problemer, hvis sundhedsvæsnet ikke havde indkaldt borgeren.

”Vi skal generelt også være opmærksomme på bivirkninger ved screeninger. I et projekt er det vist, at hvis man opdager tegn på hjerte-kar-sygdom og giver blodfortyndende medicin, så kan det give hjerneblødninger.

Der kan også være risiko ved at foretage operationer efter at der er fundet noget ved en screening – som måske ellers aldrig ville være opdaget og aldrig have givet problemer.”

Gå til din læge

Torben Jørgensen siger, at der rettes megen kritik mod sundhedsvæsnet. Men han mener, at vi har et meget veludbygget sundhedssystem.

”Det bygger på, at vi har en kontaktperson i form af vores læge. Ham eller hende kan og skal vi henvende os til, hvis vi har symptomer.

Det er fin idé, at seniorer går til læge, hvis de er bekymrede for, om de har en udposning på legemspulsåren,” gentager Torben Jørgensen.

Først publiceret: mandag 3. november 2025
Artiklen er sidst opdateret mandag 3. november 2025 kl. 15:38