Faglige Seniorer inviterer: Mød Mette Frederiksen til morgenkaffe i Haderslev
Få en kop kaffe, et stykke kage og en snak med statsminister Mette Frederiksen, når Faglige Seniorer inviterer til morgenmøde i Haderslev.
Senest opdateret: torsdag 6. november 2025
Hvordan ser statsminister Mette Frederiksen på ældrepolitikken, fremtidens velfærd og seniorernes rolle i samfundet?
Det kan du selv spørge hende om, når Faglige Seniorer inviterer til et hyggeligt morgenmøde over en kop kaffe og et stykke kage.
Det sker i Haderslev på lørdag 8. november.
Morgenmødet holdes på Hotel Norden i centrum af Haderslev, hvor dørene åbnes klokken 9.00. Klokken 9.30 går det løs med kaffe, kage og politisk samtale i øjenhøjde.
Alle seniorer er velkomne uanset om du er medlem af Faglige Seniorer eller ej.
Få gratis nyhedsbrev om politik
Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.
Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.
Det er gratis.
“Det betyder meget for os, at ældre bliver hørt og taget alvorligt. Vi glæder os til at byde velkommen til en morgen, hvor alle kan komme tæt på landets statsminister og stille spørgsmål om alt fra pension og sundhed til tryghed og fællesskab,” siger Paul Skøtt, der er sektionsformand i Faglige Seniorer Sønderjylland
Der forventes stor interesse for arrangementet, og derfor er tilmelding nødvendig. Deltagelse er gratis, men pladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet.
Så tag naboen, ægtefællen eller en god ven under armen – og kom til en hyggelig formiddag med kaffe, politik og gode samtaler i selskab med Mette Frederiksen.
Først publiceret: onsdag 5. november 2025
Artiklen er sidst opdateret torsdag 6. november 2025 kl. 15:05