En ældre kvinde med briller holder et fødevareprodukt og læser på etiketten i en købmandsforretning, mens hun ser ud til at undersøge emballagen nøje.

Inflationen holder sig på et lavt niveau, men især priserne i supermarkedet stikker fortsat af.

Fødevarer holder liv i inflationen: Prisen på kaffe og kød fortsætter himmelflugt

Inflationen ligger på 2,1 procent, men fødevarer bliver ved med at presse priserne i vejret. Oksekød, kaffe og kakao er blandt de varer, der er steget mest det seneste år, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Senest opdateret: mandag 10. november 2025

Inflationen i Danmark var i oktober på 2,1 procent. Det er lidt lavere end måneden før, men de høje fødevarepriser fortsætter med at trække prisniveauet op.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Fødevarer er fortsat den største årsag til inflationen – især på grund af dyrere kød.

Okse- og kalvekød er steget 23,5 procent på et år, mens prisen på kakao og chokoladepulver er steget hele 31,6 procent. Det gør de to varer til de mest markante prisstigninger i supermarkedet lige nu.

Samlet set er fødevarepriserne 4,1 procent højere end for et år siden.

Også kaffe (+21,5 procent) og frisk mælk (+7,8 procent) trækker op, mens sukker (-16,6 procent) og olivenolie (-18,7 procent) er blevet billigere. 

Markant dyrere at handle ind

Ifølge Arbejdernes Landsbanks privatøkonom Brian Friis Helmer er inflationen generelt under kontrol, men mange forbrugere mærker prispresset i hverdagen.

”Det mærker mange danskere, når de triller rundt med indkøbsvognen i supermarkedet, og ved selvsyn kan se, at det er blevet markant dyrere at handle ind,” skriver han i en kommentar til Ritzau.

Han peger på, at stigende fødevarepriser påvirker forbrugernes humør mere end deres faktiske andel af budgettet.

Forbrugertilliden er i oktober opgjort til minus 19,5. der lavere end gennemsnittet de seneste seks måneder.

Kerneinflationen – altså inflationen uden energi og uforarbejdede fødevarer – ligger på 2,3 procent og skyldes især stigende husleje.

Sådan udvikler priserne sig

Her er prisenes udvikling siden september og siden oktober 2024.

Kød

* Oksekød skiller sig voldsomt ud med +23,5 % på et år, mens svinekød og fjerkræ kun er steget moderat.

* Det tyder på, at især oksekødspriserne driver prispresset i supermarkedernes kølediske.

Mejeriprodukter

* Generel stigning i mælk, yoghurt, ost og smør (fra 4 til 8 % på årsbasis).

* Smørprisen er steget kraftigt siden september (+7,1 %).

Basisvarer

Mel og gryn er faldet både på måneden (-5,3 %) og på året (-2,7 %).

Ris går derimod den modsatte vej med +4,7 % på et år og +2,7 % på en måned.

Frugt og grønt

Stabile prisniveauer, dog markant stigning i frossen frugt (+17,1 %) og frosne grøntsager (+6,5 %).

Kartofler er blevet billigere både siden september og og siden oktober 2024.

Slik, chokolade og sukker

Store prisforskelle: sukker (-16,6 %) men chokolade og kakao eksploderer (+31,6 % og +2,1 %).

Det peger på dyrere kakaoimport, men lavere sukkerpriser globalt.

Drikkevarer

Kaffe fortsætter himmelflugten (+21,5 %), men faldt dog 3,4 % fra september til oktober.

Vin og øl holder nogenlunde niveau, mens læskedrikke er faldet med 5,4 % på et år.

Først publiceret: mandag 10. november 2025
Artiklen er sidst opdateret mandag 10. november 2025 kl. 09:45

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen