Analyse: Slaget om fødevarechecken er i gang
Seniorer med lav indkomst og begrænset formue er blandt dem, der står først i kø til en fødevarecheck. Men jo flere grupper der skal omfattes, desto sværere bliver det at finde balancen mellem beløb, målgrupper og politisk enighed.
Senest opdateret: torsdag 8. januar 2026
Regeringen har travlt med at få forhandlet en aftale om fødevarecheck og en langsigtet aftale om fødevarepriser. Den skal have virkning allerede fra 2026 og med en normal lovgivningsproces, så kommer vi et stykke hen på foråret før de kan begynde at udbetale den kontante skattefrie check.
Det var statsminister Mette Frederiksen (S), der i sin nytårstale annoncerede, at regeringen ville gå i gang med forhandlinger om fødevarepriserne.
I første omgang ved at kompensere lavindkomstgrupperne med en fødevarecheck og på længere sigt skal man finde en løsning på de høje fødevarepriser gennem forskellige initiativer med nedsat moms, afgiftslettelser eller måske helt andre initiativer til at få kontrol med de høje fødevarepriser.
Nu er finansminister Nicolai Wammen (S) på vegne af de tre regeringspartier, så gået i gang med de forskellige partier.
I første omgang møder partierne op enkeltvis. Senere bliver der mere samlede forhandlinger med den gruppe af partier, som skal omfattes af en aftale.
Og partierne har hver for sig mange ønsker til hvor stor en fødevarecheck skal være og hvilke grupper, der skal i spil til at modtage den.
Rammen er på 4,5 milliarder kroner
Finansministeren kommer på overarbejde for at finde en bred politisk aftale. Fødevarepriser er virkelig noget, der optager folk i hverdagen og med udsigt til et snarligt folketingsvalg, så sætter man alle sejl til for at markere sig.
Men fødevarechecken kan hurtigt blive en dyr løsning. Derfor har Finansministeren allerede ved forhandlingernes start meldt ud, at rammen er 4,5 milliarder kroner.
I forvejen er finansloven for 2026 fyldt med skattelettelser og særlige bidrag til forskellige grupper. Rammen vil nok blive udfordret – ikke mindst af partierne på venstrefløjen. Partierne på højrefløjen er nok mere optaget af yderligere skattelettelser.
Hvor stor skal fødevarechecken være?
I første omgang peges der på lavindkomstgrupper, som modtagere af checken. Det er primært folk på overførselsindkomster eller pensionister mad lav formue. Det kommer hurtigt til at påvirke størrelsen af fødevarechecken.
Vi ved også, at det bliver en skattefri check. Det skal være noget, folk direkte kan få glæde af, når de går ned i supermarkederne for at købe mad.
Hvis man tager alle på overførselsindkomst under folkepensionsalderen, kontanthjælpsmodtagere, personer på dagpenge, førtidspension, seniorpension eller Tidlig Pension samt efterløn og supplerer med den gruppe af folkepensionister som modtager fuld ældrecheck, så er vi på omkring 1 mio. danskere.
Det kan give en fødevarecheck på 4.500 kroner skattefrit.
Reducerer man i denne gruppe, så kan vi komme ned på omkring 750.000 personer og checken bliver på 6.000 kroner.
Fødevarechecken bliver en engangsudbetaling og skal udbetales i 2026.
Senior- og pensionistgrupper i spil
Der er helt sikkert grupper af seniorer og ældre, som er i spil til fødevarechecken.
Folkepensionister med lav formue – typisk dem, der er berettiget ældrecheck. så er der førtidspensionister, folk på Tidlig Pension og seniorpensionister. De har en presset økonomi. Men det er også en stor gruppe.
Politikerne skal finde en balance mellem antallet af modtagere og checkens størrelse.
Svært at vælge en indkomstgrænse
Politikerne kan selvsagt lave en mere generel øvelse og vælge et indkomst-niveau som udgangspunkt for udbetaling af en check.
Hvis det bliver tilfældet, er det Udbetaling Danmark, der skal stå for udbetaling af checken
Hvis det bliver med udgangspunkt i en indkomstgrænse, så vil det være SKAT, der skal varetage opgaven. Så bliver modtagerne af checken afklaret med den endelige selvangivelse for 2025.
Men det er ikke nogen helt let administrativ opgave at løse – uanset hvilken vej man vælger.
Lavindkomstgruppen kan være personer i de to nederste indkomstdeciler, godt 1 mio. personer.
Det mest retfærdige ville nok være at vælge husstanden som udgangspunkt. For det er jo samlet i husstanden, at den ekstra regning for de høje fødevareudgifter ligger. Men det er ikke nogen enkel løsning, når staten skal udbetale.
Der skal nok gå en masse politik i sagen. Og det er ikke usandsynligt, at det langtfra er alle partier, som kommer med i aftalen.
Kan man få fødevarepriserne ned?
Kan regeringen få fødevarepriserne ned? Det er det helt store spørgsmål. Måske er det tvivlsom om man kan komme med en løsning før et valg. Mange peger på nedsat moms på en gruppe af fødevarer – frugt og grønt bl.a. Men økonomer peger på, at det er en meget dyr løsning pga.
Fødevarepriserne er faldet over de seneste måneder. Og pilen peger nedad for priserne i 2026. Derfor vil købekraften i befolkningen – også for lavindkomstgrupperne – være stige i det kommende år.
Der er mange gisninger. Men det er ganske alvorlige udfordringer, som danskerne har med høje fødevarepriser.
Fødevarechecken: Det ved vi
Regeringen arbejder på at indføre en fødevarecheck i 2026 som en midlertidig hjælp til borgere, der er ramt af høje fødevarepriser. Forslaget blev præsenteret af statsministeren i nytårstalen og indgår nu i politiske forhandlinger.
Formål: At give økonomisk lettelse til lavindkomstgrupper, så de får bedre mulighed for at betale for dagligvarer. Fødevarechecken skal ikke sænke priserne i butikkerne, men øge købekraften hos udvalgte grupper.
Målgrupper: Der peges især på pensionister med lav formue, modtagere af overførselsindkomster og andre lavindkomstgrupper blandt ledige og børnefamilier. De endelige kriterier er endnu ikke fastlagt.
Udbetaling: Fødevarechecken er planlagt som en kontant engangsudbetaling i 2026. Den bliver skattefri.
Størrelse: Der er endnu ikke truffet politisk beslutning om beløbets størrelse. Rammen for ordningen er sat til 4,5 milliarder kroner i 2026, og beløbet afhænger af, hvor mange der omfattes.
Administration: Det er uafklaret, om udbetalingen skal ske automatisk via Udbetaling Danmark eller på baggrund af indkomstoplysninger fra Skat.
Status: Forhandlingerne er i gang.
Først publiceret: torsdag 8. januar 2026
Artiklen er sidst opdateret torsdag 8. januar 2026 kl. 17:18
