En ældre mand med gråt hår sidder indendørs og ser bekymret ud, mens han taler med en kvinde, hvis hånd hviler støttende på hans skulder. Scenen antyder trøst eller en alvorlig samtale om nye metoder til at forebygge demens i Danmark.

De udenlandske forsøg og erfaringer viser, at det er muligt at bremse hjernens svækkelse, men det kræver en omfattende indsats.

Metode kan forebygge demens – nu skal den testes i Danmark

I 70 andre lande får ældre borgere med risiko for Alzheimers eller anden demens tilbudt effektivt forebyggelsesprogram.

Senest opdateret: mandag 5. januar 2026

Et stigende antal ældre genkender ikke deres nærmeste, og de har mistet fornemmelsen for tid og sted.

I Danmark er der cirka 100.000 personer med Alzheimers eller en anden demenssygdom, og antallet forventes at stige med 30 procent i dette årti.

Heldigvis er der udsigt til, at den triste prognose kan vendes. Det skriver Videnskab.dk.

Mere og mere forskning viser, at den gradvise svækkelse af hjernen, der sker ved de fleste typer demens, i mange tilfælde kan bremses med en metode, der bruges i cirka 70 andre lande end Danmark.

“Prognoserne fremskriver stor vækst i antallet med demens,” siger Rikke Gregersen, som er seniorforsker på Forskningscenter for Pleje og Rehabilitering ved VIA University College, til Videnskab.dk.

“Det er på tide, at vi igangsætter tilsvarende forebyggende indsatser.” 

Finsk forsøg blev udgivet for ti år siden

Forebyggelsen, der bruges i andre lande men ikke i Danmark, er inspireret af et finsk forsøg, der blev offentliggjort i 2015 i det videnskabelige tidsskrift The Lancet.

I forsøget blev 1.260 mennesker over 60 år med høj risiko for at få demens tilfældigt inddelt i to grupper.

Den ene gruppe deltog i et forløb, hvor de i to år fik professionel hjælp til at omlægge deres livsstil.

Gruppen fik hjælp til at være fysisk aktive flere gange om ugen, lægge kosten om, lave hjerneøvelser, deltage i sociale aktiviteter, og der blev holdt øje med deres blodtryk og vægt.

Den anden gruppe nøjedes med at blive rådgivet om, hvordan de kunne sænke risikoen for at få demens.

Før og efter det finske forsøg gennemførte deltagerne i begge grupper en række neurologiske tests. På en række parametre klarede deltagerne, der fik hjælp til at gennemføre en livsstilsændring, sig i gennemsnit bedre efter forsøget.

En række tilsvarende forsøg i blandt andet Sverige, Tyskland, Holland og USA har vist, at den guidede livsstilsændring har en god effekt for eksempel på deltagernes hukommelse og evne til at planlægge og bearbejde kompleks information.

En omfattende indsats er nødvendig

Efterhånden har flere og flere lande rundt omkring i verden adopteret og tilpasset det finske program, så det passer til deres samfundsmodel, kultur og befolkningssammensætning.

De udenlandske forsøg og erfaringer viser, at det er muligt at bremse hjernens svækkelse, men det kræver en omfattende indsats.

Det er ikke nok bare at motionere eller spise sundere.

Det er nødvendigt at træne flere gange om ugen, lave hjerneøvelser, lægge kosten om og deltage i sociale aktiviteter for at opnå en god effekt. Jo mere aktiv, de ældre er, desto højere er effekten, viser forskningen.

“Man kan ikke bare lægge kosten om, hvis man samtidig ligger på sofaen hele dagen,” siger Rikke Gregersen, som er medlem af den internationale organisation The World Wide FINGERS, hvor forskere fra hele verden deler viden og erfaringer med at forebygge demens.

Demens-forebyggelse er ikke i Danmark

Rikke Gregersen er i gang med et projekt, der undersøger, om og hvordan det finske koncept kan rulles ud i en dansk sammenhæng.

Hun og kolleger har fået penge af Trygfonden til at teste en kortere version af det såkaldte FINGER-program i fire kommuner – Hjørring, Aalborg, Favrskov og Aarhus.

Deltagerne er ældre borgere, der oplever, at de har begyndende vanskeligheder med at huske.

På baggrund af projektet vil forskerne i 2026 samarbejde med eksperter og organisationer om at lave de første anbefalinger til en forebyggende indsats i Danmark.

Forskerne håber, at de får midler til at lave et større forsøg med at tilbyde borgere i risikogruppen hjælpe til at gennemføre og fastholde den nødvendige livsstilsændring.

Andre artikler på Videnskab.dk

Overraskende fund: At kende sin risiko for en frygtet sygdom skaber falsk tryghed

Museforsøg: Sovepiller forstyrrer hjernens rengøring og kan måske øge risiko for Alzheimers

Fire sygdomme, som formentlig er forbundet til din munds sundhed

Få viden med Videnskab.dk

Faglige Seniorers nyhedsbrev samarbejder med Videnskab.dk, der med 1 million brugere om måneden er Danmarks mest besøgte populærvidenskabelige medie.

Videnskab.dk dækker forskningen bredt – fra kultur og samfund til sundhed, teknologi og naturvidenskab – og guider rundt i videnskabens forunderlige og forbløffende verden. Troværdighed, forståelighed, tilgængelighed og underholdende formidling er værdier, der gennemsyrer alt, Videnskab.dk arbejder med.

Videnskab.dk drives efter publicistiske principper med uafhængig, samfundsoplysende journalistik på et tilstræbt objektivt grundlag.

Driften finansieres af en finanslovsbevilling fra Uddannelses- og Forskningsministeriet og støtte fra fonde.

 

 

Først publiceret: mandag 5. januar 2026
Artiklen er sidst opdateret mandag 5. januar 2026 kl. 13:29

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen