Dirch Passer skulle have rundet 100 år: Nu hyldes legenden i ny bog
Den afdøde skuespiller og komiker Dirch Passer ville have fyldt 100 år d. 18. maj. I den anledning hyldes han nu med en stor bog. Du kan vinde bogen.
Senest opdateret: tirsdag 17. februar 2026
For en hel del vil 18. maj måske ikke være mere end blot endnu en dato i kalenderen.
For dansk filmhistorie er der dog en helt særlig årsag til aldrig at glemme dagen.
Det var nemlig på denne dato, at vi blev beriget med landets måske mest populære skuespiller nogensinde, Dirch Passer.
Med sit fænomenale talent for komik blev Dirch en kæmpe succes på scenen, og han tilbragte en stor del af karrieren som trækplaster for diverse opsætninger.
Det gjorde sig også gældende for danske spillefilm, hvor han ofte var at finde øverst på plakaten, også selvom rollerne måske ikke altid var de største.
I alt blev det til omkring 100 film, og flere bliver i dag anset som værende store perler, som fortsat nydes i stor stil.
Og der er altså en ekstra stor grund til at fejre den kære Dirch lige netop i 2026.
Dirch hyldes med ny bog
I år kunne legenden nemlig have fejret sin 100-års fødselsdag, og den helt særlige anledning fortjener selvfølgelig at blive markeret.
Derfor har forfatteren Jacob Wendt Jensen skrevet biografien “Dirch – 100 år,” der giver danskerne et dybere indblik i, hvem deres elskede Dirch var.
Det skriver forlaget People´s i en pressemeddelelse.

Har interviewet både familie, venner og kolleger
“På baggrund af mere end 70 nye interviews med familie, venner og kolleger, aflytning af teateroptagelser og gensyn med de mere end 100 film, som Dirch Passer medvirkede i, fremkommer et
nuanceret portræt af myten, det komiske geni, men også det sammensatte menneske, Dirch
Passer var.”
Jacob Wendt Jensen har tidligere skrevet bøger om blandt andre Ove Sprogøe og Lise Nørgaard. Forfatteren fortæller, at han har gjort sit bedste i forsøget på at præsentere læseren for Dirch Passers liv.
“Jeg har aldrig selv set Dirch Passer på scenen, men jeg har forsøgt at
genskabe hans liv, så han kommer til at stå foran os så levende, som
tænkes kan”.
Vind bogen
Bogen udkommer 26. februar på forlaget People´s. Vejledende pris er 399,95 kr.
Vi trækker lod om tre eksemplarer af bogen “Dirch – 100 år”. Første vinder bliver trukket 18. februar.
Dirch – 100 år
Først publiceret: tirsdag 3. februar 2026
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 17. februar 2026 kl. 15:16