Ordfører-klummen: Boligskatten må ikke blive en trussel mod en tryg alderdom

Hjemmet er fundamentet i familielivet. Det er der, man skal føle sig tryg. For mange seniorer er hjemmet også rammen om et langt arbejdsliv. Et hjem, som man har betalt til i årtier, og som udgør den vigtigste del af ens opsparing og økonomiske sikkerhed i alderdommen.

Derfor er det helt forkert, at statsminister Mette Frederiksen (S) og på det seneste Lars Løkke Rasmussen (M) har sået tvivl om noget så grundlæggende som boligskat. Sammen med venstrefløjspartier som Enhedslisten har de startet en debat om rimeligheden i, at boliger kan stige i værdi og give en gevinst til ejerne.

En gevinst, som flere af dem vil beskatte. Måske

Misforstå mig ikke: der skal altid være plads til debat. Problemet her er, at både Socialdemokratiet og Moderaterne kaster alt op i luften uden at følge det til dørs og blive det mindste konkret. Ingen ved, hvad de vil.

Socialdemokratiet har afvist at gå til det snarlige folketingsvalg med et ønske om at ændre boligskatterne, men Mette Frederiksen, som jo selv indledte hele debatten i sin nytårstale, har ikke givet en garanti for, hvad der kan ske efter valget. Kan hun love danskerne, at Socialdemokratiet heller ikke i næste periode vil røre ved boligskatterne? Det mangler vi at høre hende sige.

Rammer direkte ind i trygheden

Der rejses spørgsmål, som ikke bliver besvaret, og det kan ikke undgå at føre til enorm usikkerhed blandt de hundredtusindvis af danskere, som ejer en bolig. Ikke mindst de seks ud af ti personer i alderen 60 til 79 år, som ifølge Ældre Sagen bor i ejerbolig.

Når Mette Frederiksen udtaler i sin nytårstale, at der er ”noget galt”, og når Lars Løkke Rasmussen skriver lange indlæg om mulige politiske tiltag, der skal beskatte boliggevinster ved salg, skaber det ikke kun debat. Det sår også tvivl om de grundlæggende spilleregler.

Det rammer direkte ind i seniorers tryghed

For mange ældre er friværdi ikke penge, man lever højt på. Det er en buffer og en sikkerhed. Måske rammes familien af sygdom. Måske får man behov for ekstra hjælp i hjemmet. Måske opstår der på den ene eller anden måde ekstraudgifter sidst i livet.

Når politikere begynder at tale om nye skatter og ændrede spilleregler, kan det i sidste ende skabe en reel frygt hos mange for, om de fremover kan blive boende i eget hjem.

Dobbeltbeskatning er ikke vejen frem

Boligskat er allerede en kompleks størrelse.

I debatten glemmes det ofte, at systemet er skruet sådan sammen, at boligskatterne stiger, når vurderingerne stiger.

Med andre ord betyder det, at mange pensionister betaler mere i skat, uden at deres indkomst følger med. For de mennesker, som lever af folkepension og måske en beskeden arbejdsmarkedspension, kan selv mindre stigninger mærkes tydeligt i hverdagsøkonomien.

Derfor er det forkert, når det af venstrefløjen fremstilles, som om boligejere lever højt på såkaldt skattefrie gevinster. I praksis er der jo en løbende beskatning af værdistigningen. At lægge yderligere beskatning oveni – for eksempel ved salg – vil være ren og skær dobbeltbeskatning.

I Danmarksdemokraterne mener vi ikke, at naboens friværdi er et samfundsproblem. Hvis man politisk ønsker at forbedre adgangen til boligmarkedet for yngre generationer, er løsningen ikke at skabe uro om boligskatterne. Løsningen er flere boliger, mindre bureaukrati og mere byggeri.

Højere skatter skaber ikke én eneste ny bolig. De gør det dyrere at være dansker. Boligskatten må ikke blive en trussel mod en tryg alderdom.

Hvad mener du?

Hvad er din kommentar til Marlene Harpsøe ordfører-klumme? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: fredag 20. februar 2026
Artiklen er sidst opdateret fredag 20. februar 2026 kl. 15:35