Ordfører-klummen: Frihed og fleksibilitet til seniorer

Seniorerne fik igen sat foden i døren i valgkampen, og spiller også ved dette valg en afgørende rolle for hvor mange danskere placerer deres kryds 24. marts.

Men det er nu alligevel forunderligt, så fikseret debatten ofte er omkring selve pensionsåret. Stort ståhej om alderen skal være 67 år, 70 år eller højere.

Jeg synes at vi skulle bruge mere krudt på at finde veje til, at mennesker faktisk er i stand til at arbejde frem til den pensionsalder, som findes i dag. Kun hver tredje klarer den på jobbet frem til skæringsdatoen, og kun hver fjerde 3F’er.

Undersøgelser viser, at fire ud af fem er bekymrede over, om de kan holde helt til pensionsalderen. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø dokumenterer i en helt ny undersøgelse af de +50-årige, at en tredjedel føler sig fysisk nedslidte og hver femte føler sig psykisk nedslidte – i forskellige grader, naturligvis.

Retfærdige prioriteringer

Den højere middelklasse og overklassen slår sig på lårene af grin, når vi diskuterer pensionsalder. For de bestemmer suverænt selv, hvornår de trækker sig fra arbejdslivet.

Vi så det, da en vicedirektør i Dansk Industri gik på pension som 63-årig, selv om organisationen vil have almindelige lønmodtagere til at arbejde længere og længere. Vi har nemlig et A, B og et C-hold for seniorer.

Vi skal have socialt retfærdige prioriteringer, og vi insisterer på, at elevatoren mod seniorårene skal stoppe på flere etager, afhængig af hvornår vi stod på, og afhængig af vores levede liv.

Jeg mener, at forskellige betingelser skal være til stede før vi vil sætte pensionsalderen op:

• Massive investeringer i et sundt og sikkert arbejdsmiljø.
• Arbejdsgiverne, både private og offentlige, skal forpligtes til livslang voksen- og efteruddannelse
• En seniorpolitik som gør det attraktivt at fortsætte på jobbet.
• Der skal være robuste muligheder for at forlade arbejdsmarkedet på en værdig måde.

Vi skal være mindre firkantede

Jeg mener også, at vi her og nu kan gøre meget for bedre seniorliv. Overgangen fra fuldtidsansat til pensionisttilværelse er for de fleste meget brat. Enten arbejder man på lige fod med alle andre, eller også arbejder man ikke. For de fleste er der kun få mellemveje.

Det er ærgerligt for både det menneske, der gerne vil fortsætte arbejdet på mere fleksible vilkår og for samfundet, der går glip af god, erfaren arbejdskraft.

Både menneskeligt og samfundsmæssigt er der gode grunde til at vi som samfund skal sikre en mindre firkantet overgang fra fuldtidsansat til pensionist. Som livet går, ønsker flere sig, at tiden udenfor arbejdet rækker længere. Tid til børnebørnene, til livskvalitet og helbred. Mens nogle stadig elsker arbejdslivet, er der andre, der ønsker sig eller behøver et temposkift, når de når 60’erne.

Øget fleksibilitet giver længere arbejdsliv, og når der samtidig er et bredt ønske i befolkningen, skal vi gøre det muligt.

I dag er muligheden for at gå på deltid frem mod – og efter – pensionsalderen forbeholdt en snæver, og relativt velhavende, gruppe. Det er for skævt.

Jeg mener at alle skal have mulighed for en værdig, gradvis og fleksibel tilbagetrækning. Det kunne være et tilbud om en 3-4 dages arbejdsuge for seniorer, svarende til en ugentlig arbejdstid på 25-30 timer.

Fire dages arbejdsuge

Visionen om en 4-dages arbejdsuge består af tre initiativer, uden at man skal gå for meget ned i løn:

• Mere fleksibilitet og lempeligere modregning i de tidlige tilbagetrækningsordninger, så man for eksempel kan fordele Arne-pensionen over 6 år i stedet for 3 år.
• En trepartsaftale, som styrker mulighederne for delpension for lønmodtagere med en arbejdsmarkedspension, herunder mulighed for tidligere start på udbetalinger af egen opsparing som supplement til lønnen.
• 80 / 90 / 100 model i det offentlige. Vi vil udbrede muligheden for en 4-dages arbejdsuge ved at give mulighed for at arbejde 80 procent, med 90 procent løn og 100 procent i pensionsopsparing.

Hvad mener du?

Hvad er din kommentar til Karsten Hønges ordfører-klumme? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: tirsdag 10. marts 2026
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 14. april 2026 kl. 13:15