En smilende ældre mand med gråt hår, kort skæg og briller, iført mørk blazer og lys skjorte, poserer foran en ensfarvet beige baggrund og udstråler fleksibilitet og frihed.

Både menneskeligt og samfundsmæssigt er der gode grunde til at vi som samfund skal sikre en mindre firkantet overgang fra fuldtidsansat til pensionist, mener Karsten Hønge. Foto: Marie Hald.

Ordfører-klummen: Frihed og fleksibilitet til seniorer

Debatten bør ikke kun handle om pensionsalderen. Den bør også handle om bedre arbejdsmiljø og fleksible veje fra arbejde til pension, mener Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører i SF.

Senest opdateret: tirsdag 14. april 2026

Seniorerne fik igen sat foden i døren i valgkampen, og spiller også ved dette valg en afgørende rolle for hvor mange danskere placerer deres kryds 24. marts.

Men det er nu alligevel forunderligt, så fikseret debatten ofte er omkring selve pensionsåret. Stort ståhej om alderen skal være 67 år, 70 år eller højere.

Ordfører-klummen

Faglige Seniorer mener, at der er brug for langt mere politisk fokus på seniorerne i Danmark.

Det kan være emner som seniorers muligheder på arbejdsmarkedet, seniorers sundhed, seniorboliger, ældrepleje og meget, meget mere.

Derfor har vi inviteret udvalgte ældre- og beskæftigelsesordførere fra Folketingets partier til på skift at skrive indlæg til “ordfører-klummen” i Faglige Seniorers nyhedsbrev.

Jeg synes at vi skulle bruge mere krudt på at finde veje til, at mennesker faktisk er i stand til at arbejde frem til den pensionsalder, som findes i dag. Kun hver tredje klarer den på jobbet frem til skæringsdatoen, og kun hver fjerde 3F’er.

Undersøgelser viser, at fire ud af fem er bekymrede over, om de kan holde helt til pensionsalderen. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø dokumenterer i en helt ny undersøgelse af de +50-årige, at en tredjedel føler sig fysisk nedslidte og hver femte føler sig psykisk nedslidte – i forskellige grader, naturligvis.

Retfærdige prioriteringer

Den højere middelklasse og overklassen slår sig på lårene af grin, når vi diskuterer pensionsalder. For de bestemmer suverænt selv, hvornår de trækker sig fra arbejdslivet.

Vi så det, da en vicedirektør i Dansk Industri gik på pension som 63-årig, selv om organisationen vil have almindelige lønmodtagere til at arbejde længere og længere. Vi har nemlig et A, B og et C-hold for seniorer.

Vi skal have socialt retfærdige prioriteringer, og vi insisterer på, at elevatoren mod seniorårene skal stoppe på flere etager, afhængig af hvornår vi stod på, og afhængig af vores levede liv.

Jeg mener, at forskellige betingelser skal være til stede før vi vil sætte pensionsalderen op:

  • Massive investeringer i et sundt og sikkert arbejdsmiljø.
  • Arbejdsgiverne, både private og offentlige, skal forpligtes til livslang voksen- og efteruddannelse
  • En seniorpolitik som gør det attraktivt at fortsætte på jobbet.
  • Der skal være robuste muligheder for at forlade arbejdsmarkedet på en værdig måde.

Vi skal være mindre firkantede

Jeg mener også, at vi her og nu kan gøre meget for bedre seniorliv. Overgangen fra fuldtidsansat til pensionisttilværelse er for de fleste meget brat. Enten arbejder man på lige fod med alle andre, eller også arbejder man ikke. For de fleste er der kun få mellemveje.

Det er ærgerligt for både det menneske, der gerne vil fortsætte arbejdet på mere fleksible vilkår og for samfundet, der går glip af god, erfaren arbejdskraft.

Både menneskeligt og samfundsmæssigt er der gode grunde til at vi som samfund skal sikre en mindre firkantet overgang fra fuldtidsansat til pensionist. Som livet går, ønsker flere sig, at tiden udenfor arbejdet rækker længere. Tid til børnebørnene, til livskvalitet og helbred. Mens nogle stadig elsker arbejdslivet, er der andre, der ønsker sig eller behøver et temposkift, når de når 60’erne.

Øget fleksibilitet giver længere arbejdsliv, og når der samtidig er et bredt ønske i befolkningen, skal vi gøre det muligt.

Få gratis nyhedsbrev om politik

Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.

Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.

Det er gratis.

I dag er muligheden for at gå på deltid frem mod – og efter – pensionsalderen forbeholdt en snæver, og relativt velhavende, gruppe. Det er for skævt.

Jeg mener at alle skal have mulighed for en værdig, gradvis og fleksibel tilbagetrækning. Det kunne være et tilbud om en 3-4 dages arbejdsuge for seniorer, svarende til en ugentlig arbejdstid på 25-30 timer.

Fire dages arbejdsuge

Visionen om en 4-dages arbejdsuge består af tre initiativer, uden at man skal gå for meget ned i løn:

  • Mere fleksibilitet og lempeligere modregning i de tidlige tilbagetrækningsordninger, så man for eksempel kan fordele Arne-pensionen over 6 år i stedet for 3 år.
  • En trepartsaftale, som styrker mulighederne for delpension for lønmodtagere med en arbejdsmarkedspension, herunder mulighed for tidligere start på udbetalinger af egen opsparing som supplement til lønnen.
  • 80 / 90 / 100 model i det offentlige. Vi vil udbrede muligheden for en 4-dages arbejdsuge ved at give mulighed for at arbejde 80 procent, med 90 procent løn og 100 procent i pensionsopsparing.

Hvad mener du?

Hvad er din kommentar til Karsten Hønges ordfører-klumme? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Læs tidligere ordfører-klummer

Her kan du læse tidligere indlæg om seniorer og seniorpolitik fra partiernes ordførere:

Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører (SF): Frihed og fleksibilitet til seniorer

Marlene Harpsøe, social- og ældreordfører (DD): Boligskatten må ikke blive en trussel mod en tryg alderdom

Nick Zimmermann, beskæftigelsesordfører (DF): Nu vil regeringen modregne din formue i pensionstillægget  

Jens Joel, beskæftigelsesordfører (S): Bedre råd til hverdagen

Maria Duurhus, ældreordfører (S): Vi skal op på ølkasserne – der er enorm grobund for at præge ældrepolitikken

Dina Raabjerg, beskæftigelsesordfører (K): Det næste må være at se på ratepensionen

Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører (SF): Sikkert og sundt arbejdsmiljø er fundamentet for et langt arbejdsliv

Marlene Harpsøe, social- og ældreordfører (DD): Civilsamfundet afgørende i fremtidens ældrepolitik

Jens Joel, beskæftigelsesordfører (S): Ordfører-klummen: Fjernelse af elafgiften gavner mest i bunden

Pia Kjærsgaard, ældreordfører (DF): En rimelig pensionsalder er en bærende søjle i velfærdssamfundet

Maria Duurhus, ældreordfører (S): Teknologi i ældreplejen er en gave – men ikke for alle

Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører (SF): Mange kobles af det digitale samfund

Marlene Harpsøe, ældreordfører (DD): Pårørende trækker et tungt læs – men hvem passer på dem?

Nick Zimmermann, beskæftigelsesordfører (DF): Lad os nu åbne arbejdsmarkedet for seniorer

Jens Joel, beskæftigelsesordfører (S): Selvfølgelig skal seniorerne forrest i køen

Pia Kjærsgaard, ældreordfører (DF): Hvor bliver indsatsen for seniorerne af

Victoria Velásquez, beskæftigelsesordfører (Enhl.): Seniorer skal ikke stå alene

Maria Durhuus, ældreordfører (S): Vi skal sætte ind mod digital svindel mod ældre

Dina Raabjerg, beskæftigelsesordfører (K): Send pligtig afgangsalder på pension

Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører (SF): Fairness for pensionister

Marlene Harpsøe, social- og ældreordfører (DD): Ny megaregion må ikke være på bekostning af borgerne uden for København

Nick Zimmermann, beskæftigelsesordfører (DF): Fastfrys pensionsalderen – for en retfærdig fremtid

Jens Joel, beskæftigelsesordfører (S): S kræver mere retfærdig pension

Victoria Velasquez, beskæftigelsesordfører (Enhl.): Styrk pensionen – tid og overskud til et godt seniorliv

Maria Duurhuus, ældreordfører (S): Tilliden tilbage til ældre og medarbejdere

Kirsten Normann Andersen, ældreordfører (SF): Et godt liv – også for ældre

Dina Raabjerg, beskæftigelsesordfører (K): Vores seniorer er vigtige for den danske arbejdsstyrke

Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører (SF): Værdig tilbagetrækning efter et langt arbejdsliv

Marlene Harpsøe, ældreordfører (DD): Regeringen stikker ældre og pårørende blår i øjnene

Pernille Vermund, ældreordfører (LA): Danskerne fortjener en ældrepleje i verdensklasse

Nick Zimmermann, beskæftigelsesordfører (DF): Finanssektoren diskriminerer seniorerne

Jens Joel, beskæftigelsesordfører (S): Tryghed og muligheder i seniorlivet

Pia Kjærsgaard, ældreordfører (DF): En holdbar seniorpolitik kræver støtte fra alle

Annette Lind, ældreordfører (S): Seniorer tager stort ansvar i vores velfærd

Kirsten Normann Andersen, sundheds- og ældreordfører (SF): Vi mangler personale – ikke penge

Helle Bonnesen, beskæftigelsesordfører (K): Arbejdsmarkedet skal tilpasse sig dem, der fortsat vil arbejde

Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører (SF): Vi vil have et liv før døden

Marlene Harpsøe, ældreordfører (DD): Seniorvenligt arbejdsmarked handler om frihed for den enkelte

Nick Zimmermann, beskæftigelsesordfører (DF): Seniorerne fortjener det bedre

Jens Joel, beskæftigelsesordfører (S): Seniorerne er guld værd

Først publiceret: tirsdag 10. marts 2026
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 14. april 2026 kl. 13:15

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Tilmeld nyheder fra Faglig Seniorer og vind en flaske 'Alder Bedste Bitter'

  • This field is hidden when viewing the form