Ordfører-klummen: Pårørende trækker et tungt læs – men hvem passer på dem?

Op mod 800.000 danskere er pårørende til børn og unge, syge, mennesker med handicap, socialt udsatte og ældre. De udgør en uvurderlig ressource i vores samfund, men ofte sker det på bekostning af deres eget helbred og trivsel.

Som pårørende er man ikke blot en støtte i en svær tid – man agerer også ofte som ufaglært socialrådgiver, jurist, omsorgsmedhjælper, chauffør, bisidder og meget mere.

En undersøgelse fra Ældre Sagen understreger, hvordan pårørende slides ned af de mange opgaver, de påtager sig. Det går ud over deres helbred og arbejdsliv, hvilket i sidste ende kan skabe en ond cirkel, hvor både de pårørende og de mennesker, de forsøger at hjælpe, lider under manglen på støtte, opbakning og anerkendelse. 

Hold i ryggen af at slæbe på mand

Tag bare Abelone Glahns historie, som hun selv har beskrevet i netmediet Altinget. Hun er personligt inviteret til at deltage i et stormøde med fire ministre, hvor fokus er de ældres velfærd. Som pårørende – på fuld tid – for sin ældre, faldtruede mand har hun både erfaring og meget på hjerte.

Det paradoksale er bare, at hun ikke med sikkerhed ved, om hun kan forlade hjemmet og dermed sin mand, når stormødet finder sted, da det afhænger af hjemmeplejens mulighed for at tage over den pågældende dag.

Hun har tilmed også selv fået to kraftige hold i ryggen af de daglige bugseringer med sin mand fra blandt andet sofa til bord.

Abelone Glahn mener, at ældrepolitikken skal være langt mere skarp på, hvad samfundet kan gøre for den pårørende, og jeg kunne ikke være mere enig. For som hun selv siger, risikerer en stor del af de pårørende selv at pådrage sig skader.

Ulighed i adgang til hjælp

Pårørendeinitiativet, som blandt andet ADHD-foreningen, Hjernesagen og Ældre Sagen står bag, sætter fokus på netop denne problematik. Initiativet understreger behovet for, at pårørende ikke blot ses som en støttefunktion, men som en aktiv ressource, der skal inddrages i det omfang, de og deres kære ønsker det.

Desværre oplever alt for mange pårørende, at deres viden og erfaring ikke bringes i spil, selv når det kunne forbedre indsatsen for den berørte borger.

En undersøgelse fra VIVE viser desuden, at der er stor ulighed i adgangen til hjælp og støtte for pårørende. Det er ikke rimeligt, at den støtte, man kan få, afhænger af bopæl eller tilfældige lokale tilbud. Derfor er der behov for en systematisk indsats, der sikrer ensartede og retfærdige vilkår for alle pårørende.

Pas på de pårørende

For at skabe kvalitet og kontinuitet i indsatsen bør der iværksættes en analyse af perspektiverne ved at implementere ny lovgivning på området. Det mener vi i Danmarksdemokraterne. Her kunne vi med fordel lade os inspirere af Norge, hvor der allerede findes lovgivning, der anerkender og støtter pårørendes rolle mere systematisk.

Det er på tide, at vi som samfund anerkender de pårørendes indsats og skaber rammer, der både aflaster dem og giver dem mulighed for at bidrage på en måde, der ikke slider på deres eget helbred.

For når vi passer på de pårørende, passer vi også bedre på dem, de elsker.

Hvad mener du?

Hvad er din kommentar til Marlene Harpsøes ordfører-klumme? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: tirsdag 18. februar 2025
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 18. februar 2025 kl. 17:33