Ordfører-klummen: Teknologi i ældreplejen er en gave – men ikke for alle

For nylig mistede en ældre kvinde sin hjemmehjælp i Hvidovre Kommune, hvor jeg bor.

Ikke fordi hun ikke længere havde brug for den. Men fordi hun havde sagt nej tak til at få en robotstøvsuger.

Det havde hun, fordi hun ikke kan se ordentligt og derfor er bange for at falde over den, og fordi hun ikke har kræfter til at tømme støvsugeren selv og rykke rundt på møbler og tæpper, så den kan køre rundt i hendes hjem.

Og da hun sagde nej tak til robotstøvsugeren, valgte kommunen altså at tage hendes hjemmehjælp.

Det er desværre ikke det eneste eksempel. Det er også sket i andre kommuner. Og det gør mig simpelthen rasende. Det er så uværdigt, og vi ville aldrig behandle andre borgere sådan.

Og jeg må understrege, at det aldrig nogensinde har været meningen, at velfærdsteknologi skal tvinges ind i borgernes hjem, eller at teknologien helt skal erstatte kontakt med mennesker.

Ikke erstatning for et menneske

Jeg er som udgangspunkt meget positiv overfor velfærdsteknologi. Med hjælp fra velfærdsteknologien kan vi spare tid i ældreplejen, som i stedet kan bruges sammen med den ældre, hvilket vil give den ældre bedre livskvalitet, og vi kan skabe bedre arbejdsvilkår for den enkelte SOSU eller sygeplejerske.

Af samme årsag er velfærdsteknologi et af de bærende elementer i den nye ældrelov.

Det er førnævnte, vi skal bruge velfærdsteknologien til. Den skal ikke være en erstatning for menneskelig kontakt – den skal derimod medvirke til, at vores ældre kan få endnu mere menneskelig kontakt.

Velfærdsteknologi kan hjælpe med tunge løft eller med at gøre rent. Den kan give de ældre mulighed for at blive i eget hjem i længere tid, fordi ældre ved hjælp af teknologi kan blive mere selvhjulpne.

Men den kan ikke spørge, hvordan det går eller give et kram, når man er ked af det. Og hvis den enkelte borger bliver introduceret for velfærdsteknologi, skal det ske på en tryg og værdig måde, hvor borgeren kan følge med.

Kræver ordentlig visitation

Velfærdsteknologi er alt i alt fuldstændig afgørende for en god ældrepleje. Men ikke alle former for velfærdsteknologi er for alle ældre. Nu er jeg tilbage, hvor jeg startede ved eksemplet med robotstøvsugeren.

Robotstøvsugeren kan fx være en stor hjælp i hjemmet hos borgere, der i øvrigt er friske, men som har brug for hjælp til indimellem at få støvsuget. Hos borgere, der kan betjene den, og som er så mobile, at de ikke risikerer at overse den og falde over den.

Og netop det er essensen af den nye ældrelov, som træder i kraft 1. juli. Mennesker er ikke ens, og mennesker har ikke de samme behov. Vi skal have en ældrepleje, der tager udgangspunkt i, at mennesker er forskellige – også når vi bliver ældre.

Og når en kommune skal vurdere, om den enkelte ældre skal tildeles en robotstøvsuger, kræver det en ordentlig visitation.

Her skal kommunen undersøge, om den ældre kan betjene den og for eksempel er i stand til at tømme den. Er den ældre ikke det, skal kommunen selvfølgelig ikke bare tildele en robotstøvsuger alligevel – eller tage den ældres hjemmehjælp.

Derfor er den borgernære visitation vigtig – og relationen til borgeren afgørende.

Hvad mener du?

Hvad er din kommentar til Maria Durhuus’ ordfører-klumme? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: tirsdag 29. april 2025
Artiklen er sidst opdateret lørdag 3. maj 2025 kl. 07:06