Ordfører-klummen: Sikkert og sundt arbejdsmiljø er fundamentet for et langt arbejdsliv

Et flertal i Folketinget har besluttet, at vi skal arbejde mere og mere, og senest blev pensionsalderen sat op til 70 år. Men langt de fleste danskere er i tvivl om hvorvidt de rent faktisk er i stand til det.

Altså ikke den højere middelklasse eller overklassen, for de pensionerer sig selv, når de har lyst.

Hvis almindelige lønmodtagere skal have længere arbejdsliv, må vi bygge et stærkere fundament af sunde arbejdspladser, hvor virksomhederne tager både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø alvorligt. En helt ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser at arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme hvert år koster 50 milliarder kroner.

Det er på tide med flere krav til arbejdsgiverne og flere rettigheder til lønmodtagerne. Det er som om, at lønarbejderes liv ikke er ret meget værd, for man kan jo altid købe nogle nye på markedet. Kortsigtet profit kommer ofte før et sikkert arbejdsmiljø.

Brug samfundets knytnæve

Et farligt og utrygt arbejdsmiljø er værst for det enkelte menneske, som kan blive alvorligt syg og endda dø af det. Det rammer virksomhederne og offentlige arbejdspladser, når de mangler kvalificerede medarbejdere.

At springe over, hvor gærdet er lavest, når det kommer til arbejdsmiljø, er også unfair konkurrence overfor de firmaer som gør sig umage.

I stedet for en løftet pegefinger fra Arbejdstilsynet skal arbejdsgivere som bryder loven fremover møde samfundets knytnæve.

Det er på høje tid at sende arbejdsgivere eller deres repræsentanter en tur i fængsel, hvis de spiller poker med de ansattes liv.

Råd, vejledning og påbud fra Arbejdstilsynet virker desværre ikke altid, og alt for mange arbejdsgivere kalkulerer i øvrigt kynisk med ikke at blive opdaget.

Netop fængselsstraf vil sende chokbølger gennem firmaer, og få dem til at tænke sig om en ekstra gang, også når det suppleres med frakendelse af at drive virksomhed i en årrække.

Invester i uddannelse

Der er virkelig brug for et såkaldt ”paradigmeskifte”, hvor vi går fundamentalt anderledes til opgaven med at skabe arbejdspladser, hvor vi kan arbejde mange år, og fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne skal stå sammen om denne proces.

Der er også brug for et ”paradigmeskifte”, når det kommer til den øvrige indretning af arbejdslivet, hvor det skal være lettere at skifte spor. Det betyder investeringer i løbende voksen- og efteruddannelse i hele livet, hvor vi desværre i dag må konstatere at mange arbejdspladser allerede begynder at fase efteruddannelse ud for medarbejderne når de kommer op i 40’erne. Der er i øvrigt ikke forskel på private eller offentlige arbejdsgivere.  

Jeg mener, at lønmodtagerne skal have en ny rettighed, nemlig mulighed for til at gå ned i tid, og modtage en supplerende ydelse svarende til dagpengesatsen, hvis man er medlem af en a-kasse.

Det skal gennemføres i respekt for eksisterende ordninger og den danske arbejdsmarkedsmodel. Denne nye ”arbejdslivsforsikring” skal blive en del af det eksisterende dagpengesystem, som allerede bygger på et fornuftigt og solidarisk forsikringsprincip.

Tryghed og balance i arbejdslivet

Livet kan ramle, når partneren rammes af kræft eller depression. Et barn som i en periode ikke kan overskue at gå i skole og mistrives, eller et par som er i en lang fertilitetsbehandling. I dag kan nogle lønmodtagere gå ned i tid, men langt fra alle har den mulighed.

Vi skal have mere tryghed og balance i arbejdslivet, og konkret kunne det være en nedsat arbejdsuge på 22 timer i en periode på 5 måneder, hvor staten supplerer op til 37 timer med dagpenge.

Syge- og barselsdagpenge understøtter i dag arbejdsmarkedet. Derudover eksisterer der en række gode ordninger som sorgorlov, hvis man mister et barn under 18 år og muligheden for at passe døende familiemedlemmer.

Disse ordninger er vigtige for lønmodtagerne, og fungerer som en integreret del af overenskomsterne. Kriser og pressede faser i livet kommer dog i mange andre former, og jeg vil gerne styrke trygheden, når de rammer.

Lønmodtagerne er nemlig meget andet og mere end arbejdsmaskiner, som vågner med arbejdstøjet på, klar til at arbejde så meget som muligt.

Dag efter dag, år efter år, og til en stadig senere pensionsalder. Lønmodtagerne er hele mennesker med hele liv, og i dag er mange familier desværre ude af balance. Vi skal i højere grad indrette arbejdspladserne efter familiernes liv, for at gøre det realistisk med endnu længere arbejdsliv.

Hvad mener du?

Hvad er din kommentar til Karsten Hønges ordfører-klumme? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: mandag 13. oktober 2025
Artiklen er sidst opdateret mandag 13. oktober 2025 kl. 15:20