Ordfører-klummen: Fjernelse af elafgiften gavner mest i bunden

Det er blevet en dyr fornøjelse at gå i Brugsen. Mens vi har fået styr på prisstigningerne i det meste af samfundet er fødevarepriserne stadig på himmelflugt. Det er selvfølgelig særlig slemt på nogle varer som eksempelvis smør, oksekød, kaffe eller chokolade. Men helt generelt er mad nu 30 procent dyrere end for fire år siden.

Det er et problem. Ikke mindst for de mindste indtægter, og derfor er jeg glad for at vi tager fat politisk. 

For socialdemokratiet er det selvfølgelig afgørende, at almindelige mennesker har råd til hverdagen. Men det er ikke alle problemerne vi er herre over. Når fødevarepriserne er steget meget handler det i høj grad om den globale efterspørgsel. Hvor mange der ude i verden får råd til at købe kød. Når millioner af mennesker (heldigvis) bliver mindre fattige, så bliver der kamp om kødet. Når Ukraine bliver brutalt angrebet af Rusland og ligger i krig for deres frihed, så mangler verden utrolig mange tons korn, der ellers plejer at flyde frit og nemt fra Ukraine og ud på verdensmarkedet.

Den slags er det jo svært at ændre. I hvert fald på kort sigt. Vi kigger selvfølgelig også på om der er nogen der har skruet priserne lidt mere i vejret end der måske er grund til. Og vi sænker fødevareafgifter.

Banker elafgiften i bund

Men vi gør også noget andet, der vil kunne mærkes alle steder og særligt blandt dem med de laveste indtægter.

Vi har besluttet at banke elafgiften helt i bund. Den ligger på over 72 øre per kilowatt-time før moms. De kommende år vil den blot være på EU’s mindstesats på 0,8 øre. Det gør en stor forskel.

Konkret vurderes en almindelig familie med to børn i et hus at spare omkring 4.000 kr. om året. Og et pensionistpar 2.700 kroner.

Det er klart at den slags besparelser betyder mest for de mindste indtægter. Det er helt bevidst og socialt retfærdigt. Men der er også en anden grund til at netop elafgiften er velegnet, hvis man vil give en håndsrækning til danskerne, som de er flest. Vi bruger jo alle sammen el. Dermed er vi ret sikre på, at alle får gavn af det.

Hvis man sænker moms eller afgifter på udvalgte varer, så hjælper det i sagens natur primært dem, der køber netop de varer. Og her har vi brug for, at alle får lidt mere luft i økonomien.

Gevinst for klimaet

Jeg er derfor glad for at vi nu tager hårdt fat på elafgiften. Den slags afgifter “vender den tunge ende nedad”. Men der er faktisk også andre fordele. Strømmen i stikkontakten bliver grønnere og grønnere. Tidligere kom den fra kulkraftværkerne og var ødelæggende for klimaet. Nu kommer den i stedet fra sol og vind.

Det betyder, at der faktisk også kan være klimagevinster ved at bruge grøn el de steder, hvor det erstatter sort energi. Et eksempel hjemme fra haven kunne være at man med en lavere elafgift får endnu mere ud af at købe en elektrisk plæneklipper og droppe den på benzin.

Og så spørger du måske, hvorfor vi har man ikke gjort det for lang tid siden? Hvad er der egentlig at betænke sig på? Ja, der er i hvert fald et par ting man skal huske.

Afgift betaler velfærd

For det første er det klart, at afgifterne er med til at betale for den velfærd vi har. Så man skal sørge for, at der fortsat er råd til at sikre ordentlig ældrepleje og daginstitutioner. Til hospitaler, skoler, og den tryghed, der ligger i at fællesskabet træder til, hvis man snubler i livet.

Dertil kommer jo at det er dyrt (faktisk utrolig dyrt) at udbygge elnettet. Og både kabler, vindmøller og solceller skal jo være et sted, og det er ikke altid lige nemt at finde uden, at det generer naboerne. Så uanset at grøn strøm er langt bedre end sort energi, så er det stadig klogt ikke at bruge mere el end højest nødvendigt.

Det er stadig klogt at spare på strømmen og det er stadig klogt at kigge lidt på hvornår elektriciteten er billig og sætte vaskemaskinen i gang på det tidspunkt, hvis man kan.

Spin om den dyre oksekød

Og nu vi er ved klimaet, så har en del borgerlige politikere travlt med at sige, at det er på grund af den grønne trepart og CO2-afgift på landbruget, at oksekød er blevet dyrere. Den slags spin skal man ikke lade sig lokke af.

For det første indføres den afgift jo først i 2030. For det andet vil den betyde omkring 1 krone ekstra for et halvt kilo oksekød, og det er unægtelig nogle helt andre (små) tal end de stigninger, vi har set de seneste år.

Der er altså ikke CO2-afgiftens skyld, at priserne er høje. Men det er jo hellere ikke de lavtlønnede eller pensionisternes skyld! Og derfor er jeg glad for, at Finansloven sikrer mere luft i økonomien. Ikke mindst hos dem der har mindst. Og der bidrager den lave elafgift både til købekraft og større lighed.

Hvad mener du?

Hvad er din kommentar til Jens Joels ordfører-klumme? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: tirsdag 26. august 2025
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 26. august 2025 kl. 14:11