Ordfører-klummen: Bedre råd til hverdagen

Året var ikke mange dage gammelt, da situationen omkring USA og Grønland igen krævede det meste af opmærksomheden og fyldte medierne. Selvfølgelig arbejder regeringen i døgndrift på at passe på vores land og rigsfællesskabet. Men vi må ikke glemme hverdagens udfordringer selvom den store verden slår knuder.

Herhjemme er der stadig alt for mange, der kæmper med at få økonomien til at hænge sammen. At betale for mad og fornødenheder i supermarkedet. At få pensionen til at række.

Derfor er jeg glad for, at nytåret markerede meget andet end storpolitiske diskussioner. Det nye år byder nemlig også på mere luft i økonomien og bedre hjælp til dem, der har mest brug for det.

Mindre afgift – mere pension

Som konsekvens af sidste års finanslov er en række afgifter faldet ved årsskiftet. Allervigtigst er elafgiften blevet banket helt i bund, og det kan ses på elregningen. Vi bruger jo alle strøm, og når den bliver billigere gavner det selvfølgelig primært dem, der ikke har så mange penge. Det er socialt retfærdigt og helt som det skal være.

Samtidig stiger pensionerne igen her i januar. Det er ikke et sekund for tidligt, for de høje priser har selvfølgelig presset mange pensionisters økonomi. Pensionerne reguleres jo efter de lønstigninger, som dem, der går på arbejde, får.

Og i år kan vi heldigvis se frem til en rekord stor regulering af pensionen. En stigning på 4,8 procent for folkepensionen er den største stigning i 16 år, og det vil selvfølgelig kunne mærkes.

Eksempelvis vil en enlig folkepensionist uden supplerende indkomst, som i 2025 fik 186.324 kroner, i år få 8.952 kroner mere. For folkepensionister med en ægtefælle eller samlever stiger satsen med 6.612 kroner i 2026.

Med finansloven blev det også aftalt, at egenbetalingen for de ældres madservice sænkes, og at man får en endnu større gevinst ved at arbejde, hvis man som senior har lysten og kræfterne til det. Det er der faktisk virkelig mange, der har. Over 100.000 arbejder stadig, selvom de har nået folkepensionsalderen. Uden modregning og nu med endnu større gevinst.

Fødevarepriserne er uden tvivl en af de største udfordringer.

Milliarder til fødevarecheck

Selvom de seneste dage har budt på glædelige historier om, at nogle madvarer falder i pris, så er priserne stadig høje og har været det meget længe. Det hverken kan eller vil vi ignorere.

Derfor har vi sat et arbejde i gang med, hvordan vi vil kunne sænke moms eller afgifter, så vi gør det billigere. Men det er ikke sådan lige at ændre fra den ene dag til den anden (det der er nemmest og hjælper mest har vi allerede gjort med finansloven fra nytår).

Derfor mener regeringen og Socialdemokratiet, at der skal mere til. Vi har afsat 4,5 milliarder kroner til en fødevarecheck. En kontant hjælp til dem, der har det sværest og er hårdest ramt at de høje priser.

Dem der ikke har et arbejde. De pensionister uden store formuer i banken. De børnefamilier med lav indkomst.

Det er en både effektiv og socialt retfærdig måde at sikre hurtig hjælp til dem der trænger mest. Og det er helt nødvendigt selvom 2026 i det hele taget vil give mere luft i økonomien.

Hvad mener du?

Hvad er din kommentar til Jens Joels ordfører-klumme? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: mandag 12. januar 2026
Artiklen er sidst opdateret mandag 12. januar 2026 kl. 10:39