Ny overenskomst for 200.000 statsansatte: To ekstra seniordage og lønstigninger på vej

To ekstra seniordage, lønstigninger og nye muligheder for fleksibilitet. Det er nogle af de centrale elementer i den nye overenskomst for omkring 200.000 ansatte i staten, som Finansministeriet, Centralorganisationernes Fællesudvalg og Akademikerne netop har indgået.

Aftalen har en økonomisk ramme på 8,7 procent over tre år og indebærer ifølge parterne en pæn reallønsforbedring. Hvis medlemmerne godkender forliget, gælder det fra 1. april 2026 til 31. marts 2029.

De nye seniordage er uden løn, men kan finansieres via en ny fritvalgskonto, hvor medarbejdere kan vælge mellem løn, pension eller frihed. Ordningen er en del af ambitionen om et mere fleksibelt arbejdsliv – også for ansatte tæt på pensionsalderen.

Finansminister Nicolai Wammen fremhæver blandt andet løn og fleksibilitet som centrale elementer.

“Det er helt afgørende, at vi fortsat har fokus på, at det skal være attraktivt at arbejde i staten. Vi er afhængige af, at der er dygtige folk, som hver dag bidrager til velfærdssamfundet. Danmark står lige nu i en helt særlig situation, hvor der er behov for store investeringer i vores fælles forsvar og sikkerhed,” siger Nicolai Wammen.

“Derfor er jeg glad for, at vi sammen med aftaleparterne kan prioritere et ekstraordinært lønløft til Forsvarets militært ansatte på 275 millioner kroner og med vægt på, at de grupper, der nu får mindst, kommer til at opleve den største relative stigning – udover de generelle lønstigninger.”

Særligt lønløft til militært ansatte

Aftalen indeholder et målrettet lønløft på 275 millioner kroner til militært ansatte i Forsvaret. Pengene skal styrke rekruttering og fastholdelse i en tid med øgede krav til forsvar og sikkerhed.

Derudover afsættes 250 millioner kroner til lokal løndannelse og 20 millioner kroner til et lønløft til erhvervsskolelærere.

En central nyhed i aftalen er fritvalgskontoen, hvor ansatte får mulighed for selv at vælge mellem løn, pension eller frihed. Samtidig indføres en fritvalgsdag for udvalgte personalegrupper.

Ifølge parterne er målet at skabe et arbejdsliv, der tilgodeser medarbejdere i alle faser af livet.

Bedre vilkår ved barsel og barns sygdom

Forliget indeholder også bedre vilkår ved barns sygdom og barsel. Fremover gives der fri med løn på hjemkaldelsesdagen og mulighed for barnets tredje sygedag. Lønretten under barsel udvides blandt andet for aleneforældre og sociale forældre, og lønretten til deleorlov øges med to uger.

Derudover vil parterne styrke indsatsen mod arbejdsrelateret stress gennem uddannelse af ledere i psykisk arbejdsmiljø og støtte til samarbejdsudvalgenes arbejde med sund arbejdskultur.

Hvad betyder aftalen for seniorer?

For seniorer, der arbejder i staten, kan de to nye seniordage og fritvalgskontoen give større frihed i de sidste år på arbejdsmarkedet. Det kan gøre det lettere at trappe ned eller prioritere pension frem for løn.

Generelt gælder seniordagene fra man er fyldt 62 år, men både antal og aldersgrænse kan variere i de enkelte overenskomster mellem staten og de respektive fagforbund.

Hovedpunkter i statens OK26

• Omkring 200.000 statsansatte er omfattet
• Økonomisk ramme på 8,7 procent over tre år
• Forventet reallønsforbedring og lønstigninger fra foråret
• To ekstra seniordage og en fritvalgsdag for visse grupper
• Ny fritvalgskonto med valg mellem løn, pension og frihed
• 275 millioner kroner i målrettet lønløft til militært ansatte
• 250 millioner kroner til lokal løndannelse og 20 millioner kroner til erhvervsskolelærere
• Bedre vilkår ved barsel og barns sygdom
• Fokus på stress, arbejdsmiljø og forenkling af overenskomster

Forliget skal nu til afstemning blandt medlemmerne i de faglige organisationer. Hvis der bliver sagt ja, træder aftalen i kraft den 1. april 2026.

Forliget på det statslige område er et såkaldt gennembrudsforlig, der udstikker den økonomiske ramme for de kommende forhandlinger for medarbejdere i kommuner og regioner.

De kommende uger forhandles generelle aftaler for ansatte i regioner og kommuner. Herefter forhandles de specielle aftaler for de enkelte organisationer på både det statslige, det kommunale og det regionale område.

De arbejder i staten

Det statslige arbejdsmarked beskæftiger omkring 195.000 medarbejdere, som er fordelt på 209.000 ansættelser.

Statens medarbejdere varetager mange forskellige samfundsvigtige funktioner.

Godt halvdelen af statens medarbejdere arbejder i uddannelses- og kultursektoren, for eksempel på gymnasier, erhvervsskoler, professionshøjskoler, universiteter, Nationalmuseet og andre museer samt på det Kongelige Teater med flere.

Lidt over hver fjerde af statens medarbejdere arbejder i politiet, forsvaret, kriminalforsorgen og Folkekirken. Mens mens knap hver fjerde af statens medarbejdere arbejder i centraladministrationen – det vil sige ministerier og styrelser.

Læs faktaark om overenskomsten på statens område HER