En ældre mand og kvinde, begge pensionister, sidder ved et køkkenbord og smiler til en smartphone. Med tallerkener med mad og kopper med kaffe foran sig nyder de et afslappet øjeblik - måske tjekker de deres Fødevarecheck sammen.

Fødevarechecken giver et skattefrit engangsbeløb på 2.500 kroner til blandt andre folkepensionister med lav likvid formue samt personer på efterløn, førtidspension, seniorpension og tidlig pension. Pengene forventes udbetalt automatisk i maj.

Fødevarecheck til pensionister: Se her

Se her om du får checken hvis du er folkepensionist, efterlønner, på tidlig pension eller er seniorpensionist.

Senest opdateret: mandag 9. marts 2026

Folketinget har vedtaget den nye fødevarecheck, som skal give en ekstra økonomisk håndsrækning til blandt andre pensionister og personer på tilbagetrækningsydelser.

Pengene blive udbetalt automatisk i maj.

Hvem kan få beløbet?

Folkepensionister, der opfylder betingelserne i lovforslaget, kan få et skattefrit engangsbeløb på 2.500 kroner.

Hvor meget kan man få?

2.500 kroner pr. person. To folkepensionister i samme husstand kan derfor få i alt 5.000 kroner, hvis begge opfylder reglerne. 

Skæringsdato for pension?

Du skal have modtaget folkepension i november 2025 for at være omfattet af ordningen.

Hvis man har fået opsat pension for november 2025, og derfor ikke fik udbetalt folkepension, vil man ikke kunne få fødevarechecken.

Personer født i november 1958, som fik udbetalt folkepension for første gang i december 2025, er ikke omfattet af fødevarechecken.

Opgørelsestidspunkt for formue?

Din likvide formue bliver opgjort pr. 31. december 2025.

Hvad er formuegrænsen?

Den likvide formue må højst være 350.000 kroner pr. person.

Hvad tæller som likvid formue?

Den formueopgørelse som er indberettet til din årsopgørelse i SKAT pr. 31. december 2025: Penge i banken, obligationer, børsnoterede aktier og investeringsbeviser.

Hvad tæller ikke med?

Ejendomsværdi, friværdi i bolig og almindelige pensionsopsparinger indgår ikke i opgørelsen. Kontante beholdninger tæller heller ikke med. Det samme gælder anparter og unoterede aktier.

Gælder grænsen for par samlet?

Nej. Formuen vurderes individuelt (Det som er indberettet til SKAT) og ikke samlet for husstanden.

Hvad hvis man har fælles opsparing?

Grænsen på 350.000 kroner er individuel og gælder for begge i husstanden. Fælles konti bliver som udgangspunkt fordelt ligeligt mellem parterne.

Skal man søge?

Nej. Udbetalingen skal ske automatisk, hvis lovforslaget vedtages. Hvis du har opsat pension skal der ansøges særskilt

Bliver beløbet modregnet?

Nej. Pengene er skattefri og påvirker ikke pension eller andre offentlige ydelser.

Få gratis nyhedsbrev om politik

Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.

Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.

Det er gratis.

Også andre seniorer får fødevarecheck

Er du på andre tilbagetrækningsydelser er du også berettiget til fødevarechecken.

Hvor meget?

2.500 kroner pr. person.

Hvem er omfattet?

• Personer på efterløn
• Førtidspensionister
• Seniorpensionister
• Personer på tidlig pension (Arne-pension)

Skæringsdato

Du skal have været registreret som modtager af ydelsen i november 2025.

Er der en formuegrænse?

Der er ikke samme særskilte formuegrænse som for folkepensionister i denne del af ordningen.

Skal man søge?

Nej. Udbetalingen sker automatisk, hvis lovforslaget vedtages.

Skal man betale skat og bliver man modregnet?

Beløbet er skattefrit og bliver ikke modregnet i andre offentlige ydelser.

Vigtigt at vide

Man kan kun få ét engangsbeløb – også selv om man har været på flere ydelser.

Læs spørgsmål og svar

Se oversigt over spørgsmål og svar her:
Fødevarecheck til folkepensionister
Fødevarecheck til førtidspensionister og seniorpensionister
Fødevarecheck til efterlønnere
Fødevarecheck for pensionister på Tidlig Pension

Først publiceret: tirsdag 24. februar 2026
Artiklen er sidst opdateret mandag 9. marts 2026 kl. 18:00

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • This field is hidden when viewing the form