Fødevarecheck til folkepensionister
Se svar på de mest almindelige spørgsmål om fødevarechecken til folkepensionister.
Senest opdateret: tirsdag 3. marts 2026
Fødevarechecken til folkepensionister er på 2.500 kroner og forventes udbetalt i maj 2026.
Hvem kan få fødevarechecken til folkepensionister?
Du har ret til fødevarechecken, hvis du modtog folkepension for november 2025, og hvis din personlige likvide formue 31. december 2025 ikke oversteg 350.000 kroner.
Kan fødevarechecken blive modregnet i mine andre ydelser?
Nej, engangsbeløbet vil ikke indgå i beregningen af pension, boligydelse eller andre tillæg og ydelser.
Hvornår kommer fødevarechecken til folkepensionister?
Fødevarechecken forventes at blive udbetalt til maj, hvor den vil gå ind på din NemKonto. Datoen er endnu ikke meldt ud.
Hvordan opgøres formue, når folkepensionister skal have fødevarecheck?
Havde du en likvid formue på mere end 350.000 kroner 31. december 2025, kan du ikke få fødevarechecken.
Folkepensionist-ægtepar kan begge få den skattefri fødevarecheck på 2.500 kroner, også selv om parrets samlede formue overstiger 350.000 kroner.
Det afgørende er den enkelte pensionists egen registrerede likvide formue, hvilket betyder, at man godt kan få checken, selv om ægtefællen har en formue over grænsen.
Når myndighederne ser på din likvide formue, bruger de som udgangspunkt de oplysninger, der er indberettet til Skattestyrelsen og fremgår af din årsopgørelse for 2025.
Likvid formue er de penge, du hurtigt kan bruge. Det er altså penge, der står klar og kan bruges med det samme – uden at du først skal sælge noget.
Din likvide formue er:
- Indestående i pengeinstitutter
- Kursværdien af obligationer
- Pantebreve i depot
- Kursværdien af deponerede børsnoterede aktier
- Kursværdien af investeringsforeningsbeviser
Likvid formue omfatter ikke:
- værdien af din bolig, sommerhus eller bil
- indbo og andre ejendele
- din arbejdsmarkedspension og øvrige pensionsopsparing tæller heller ikke med i opgørelsen af likvid formue.
Får man en lavere fødevarecheck, hvis man er på brøkpension?
Nej, checken vil være på 2.500 kroner, selvom du er på brøkpension.
Kan man få en fødevarecheck, hvis man bor i udlandet?
Pensionisterne i udlandet skal søge om at modtage checken. I den forbindelse skal du afgive en tro og love-erklæring om, at din likvide formue ikke overstiger 350.000 kroner.
Denne ansøgningsmulighed er ikke åben endnu. Du kan ansøge på borger.dk fra den 1. juli 2026.
Fristen for at søge er den 30. september 2026.
Kan jeg både få fødevarecheck som folkepensionist og som børnefamilie?
Hvis du har børn under 18 år og har en indtægt på under 498.200 kroner årligt, kan du få et engangsbeløb for ét barn pr. familie. Indtægtsgrænsen gælder for hver forældre.
Fødevarechecken for børnefamilier er 5.000 kroner.
Hvis du også får en skattefri check på 2.500 kroner, fordi du er folkepensionist eller ydelsesmodtager, vil du kun få udbetalt en halv skattefri check til børnefamilier (2.500 kroner), så du højst kan modtage 5.000 kroner i alt
Fødevarechecken til børnefamilier bliver udbetalt som en ekstra udbetaling af børne- og ungeydelsen på op til 5.000 kroner for det yngste barn. Hvis børne- og ungeydelsen deles mellem forældrene, deles den skattefri check også, og forældrene får 2.500 kroner hver, hvis de begge har en indkomst under grænsen.
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke får fødevarechecken?
Hvis du ikke får fødevarechecken, men mener, at du er berettiget, så kan du søge om at få den efter 1. juli på borger.dk.
Du skal være opmærksom på 3 ting:
- Du kan først ansøge fra den 1. juli 2026.
- Du skal dokumentere, at du opfylder betingelserne.
- Fristen for at søge er den 30. september 2026.
Fødevarechecken
Fødevarechecken er et skattefrit engangsbeløb, som udbetales i 2026. Formålet er at give ekstra økonomisk hjælp i en tid med høje fødevarepriser.
Som folkepensionist kan du få 2.500 kroner, hvis du fik udbetalt pension i november 2025 og har en registreret likvid formue på højst 350.000 kroner.
Førtidspensionister, seniorpensionister, efterlønsmodtagere og andre ydelsesmodtagere får også 2.500 kroner, hvis de modtog deres ydelse i november 2025.
Pengene er skattefri, udbetales automatisk og påvirker ikke pensionstillæg, boligydelse eller andre offentlige ydelser.
Udbetalingen forventes at ske i maj 2026, hvis lovgivningen vedtages som planlagt.
Forliget om fødevarecheck er indgået af Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), SF og Enhedslisten.
Fødevarecheck for folkepensionister
Fødevarecheck for efterlønnere
Tidsplan for udbetaling af fødevarecheck
- Januar 2026: Politisk aftale indgået
- Januar – marts 2026: Lovgivningen udarbejdes og sendes i høring
- Marts 2026: Lovforslaget fremsættelse til afstemning i Folketinget
- Maj 2026: Udbetaling af skattefri check til folkepensionister ydelsesmodtagere og studerende
- Juni 2026: Udbetaling af fuld skattefri check til børnefamilier
Læs også om:
Fødevarecheck for efterlønnere
Fødevarecheck for pensionister på Tidlig Pension
Fødevarecheck for førtidspensionister og seniorpensionister
Nyhedsbrevet om fødevarechecken
Nyhedsbrevet fra Brian og Susanne fra Faglige Seniorers vil løbende skrive om fødevarechecken, når det er nyt om udbetaling og regler.
Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet gratis her
Først publiceret: mandag 2. februar 2026
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 3. marts 2026 kl. 15:50