Hvad er egentlig bedst? En gammeldags eller en elektrisk tandbørste?
Svaret er ikke nødvendigvis ligetil, men din alder er måske afgørende.
Senest opdateret: tirsdag 14. april 2026
I 1770 blev en brite ved navn William Addis sat bag lås og slå.
Fængselstid kan bruges til mange ting, og William Addis brugte blandt andet tiden til at reflektere over, at der ikke fandtes nogle særlig gode metoder til tandrengøring.
Han lavede derfor sin egen tandbørstevariant af svinebørster og knogler.
I 1780 blev den tidligere fanges opfindelse den allerførste masseproducerede tandbørste, ifølge amerikanske Library of Congres.
Siden dengang er tandrengøringen kommet langt, men hvilken af nutidens tandbørstevarianter er egentlig bedst?
Forskning.no-læseren Jon Ludvig Hammer har sendt dette spørgsmål ind til ‘Spørg en Forsker’, som svarer til Videnskab.dk’s ‘Spørg Videnskaben‘:
“Hvad er bedst: Elektrisk eller manuel tandbørste?”
Elektrisk tandbørstning er en smule bedre
“Der er lidt usikkerhed om dette spørgsmål,” svarer Gunhild Strand, som er professor ved Institut for Klinisk Odontologi ved Universitetet i Bergen.
Hun fortæller, at det anerkendte Cochrane-center samlede forskningslitteratur inden for tandbørstningsområdet til et samlingsstudie for et par år siden for at komme til bunds i, hvad vi bør børste vores tænder med.
De konkluderede, at den elektriske tandbørste fjerner bakteriebelægninger bedre end den manuelle.
“Men der er ingen stor forskel. Cochrane viste kun et marginalt bedre resultat for den elektriske tandbørste,” præciserer Gunhild Strand.
Der er imidlertid nogle af os, som bør skifte til elektrisk tandbørste med det samme.
El-tandbørstning er godt for ældre
“Vi anbefaler elektrisk tandbørste til ældre mennesker,” siger Gunhild Strand.
Hun har foretaget et studie i tandsundhed på et plejehjem, hvor en af konklusionerne var, at elektrisk tandbørste gjorde tandbørstningen lettere. Både fordi det store håndtag er lettere at holde i for stive fingre, og fordi denne børstetype er bedre, når plejerne skal hjælpe de ældre med tandsættet.
“At ældre mennesker vænner sig til en elektrisk tandbørste, mens de er friske, gør, at de lettere tolererer en elektrisk tandbørste, når de kommer på plejehjem,” siger Gunhild Strand.
“Hvis man bliver dement, er det ikke sikkert, man vil bruge noget, man ikke er vant til,” tilføjer hun.
De alleryngste kan dog også sætte pris på lidt snurren under tandbørstning.
“For små børn kan en elektrisk tandbørste være et sjovt lille stykke legetøj og dermed hjælpe med at få børn til at børste tænder,” siger Gunhild Strand.
Men for unge mennesker generelt er det altså hip som hap, hvad du børster med. Gunhild Strand mener, den korrekte børsteteknik er vigtigere end børstevalg.
Brug det, der er bedst for dig
“Nogle synes, at det er sværere at komme til med en elektrisk tandbørste, så det her med tandbørstevalget er lidt individuelt,” siger forskeren.
Føler du selv, at tænderne bliver renere med den ene eller anden børstetype, er rådet altså så simpelt som at fortsætte med det, der fungerer for dig.
Selv bruger professoren faktisk begge dele, fortæller hun. Elektrisk om aftenen og manuel om morgenen:
“Så får jeg det bedste af to verdener.”
Og hun er ikke alene om den idé. Flere forskere hævder, at kombinationen vil give det bedste resultat, fordi de to tandbørstetyper er lidt forskellige og supplerer hinanden.
Hårde børstehoveder blev fjernet fra hylderne
Men hvad så med teknikken – kan vi gøre noget forkert og skade tænderne?
En elektrisk tandbørste skal bevæges roligt hen over tænderne på indersiden, tyggefladen og forsiden.
Det er ikke skadeligt at trække den elektriske tandbørste lidt frem og tilbage, mener Gunhild Strand, men at skrubbe hårdt frem og tilbage på tandkødet, skal vi ikke gøre, uanset hvilken slags børste vi bruger.
Så kan tandkødet trække sig tilbage.
“Men bakteriebelægningerne langs tandkødet skal fjernes,” præciserer tandforskeren.
Det har tidligere været et problem, at folk børster for hårdt, og derfor kan hårde børstehoveder ikke længere findes i norske butikker.
“Vi har kun blød og medium til salg her i landet nu. Du kan købe en hård børste i udlandet, men jeg vil ikke anbefale det,” siger forskeren.
Ingen fare med de nye børster
Gunhild Strand mener, at du trygt kan bruge en mediumhård børste, så længe din tandlæge ikke siger, du har børsteskader.
“Jeg tror ikke, der er forskning i, om vi børster hårdere med elektrisk eller manuel tandbørste. Det er nok også individuelt.”
“Før kunne de elektriske tandbørster være lidt for hårde mod emaljen, men der er ingen fare med de nye børster,” siger Gunhild Strand.
Hvis du er usikker på, om du børster for hårdt, kan du spørge din tandlæge, som umiddelbart vil kunne se, hvis du har gjort noget galt.
Det hedder sig, at man skal børste tre minutter med en almindelig tandbørste. Er tiden kortere med en elektrisk?
“Nej. Det er det samme. Der er ikke noget at spare på tiden,” svarer professoren.
Hun begrunder det med, at elektriske tandbørster ofte har et mindre børstehoved, og at en stor, manuel tandbørste derfor børster større flader af gangen.
Der er dermed ingen ændring i de almindelige børsteråd. Uanset børstetype skal vi børste med fluortandpasta tre til fire minutter hver eneste morgen og aften.
Bruger du også tandtråd, bliver Karius og Baktus omhyggeligt skubbet ud fra deres gemmesteder, og de sidste genstridigheder kan aflives med fluorskyl.
Men begynder du at komme op i årene, bør du altså bruge en elektrisk tandbørste.
Få viden med Videnskab.dk
Faglige Seniorers nyhedsbrev samarbejder med Videnskab.dk, der med 1 million brugere om måneden er Danmarks mest besøgte populærvidenskabelige medie.
Videnskab.dk dækker forskningen bredt – fra kultur og samfund til sundhed, teknologi og naturvidenskab – og guider rundt i videnskabens forunderlige og forbløffende verden. Troværdighed, forståelighed, tilgængelighed og underholdende formidling er værdier, der gennemsyrer alt, Videnskab.dk arbejder med.
Videnskab.dk drives efter publicistiske principper med uafhængig, samfundsoplysende journalistik på et tilstræbt objektivt grundlag.
Driften finansieres af en finanslovsbevilling fra Uddannelses- og Forskningsministeriet og støtte fra fonde.
Først publiceret: fredag 13. marts 2026
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 14. april 2026 kl. 13:20