Et ældre par sidder tæt sammen i en sofa og smiler varmt, mens de diskuterer deres pension. Kvinden bærer briller og en beige sweater, mens manden i en blå skjorte ser kærligt på hende. De virker glade og nyder deres pensionisttilværelse i deres kommune.

Ifølge analysen vil en gennemsnitlig folkepensionist på landsplan få omkring 2.350 kroner mere til sig selv om året efter skat. Men effekten varierer markant fra kommune til kommune.

Se tallet for din kommune: Så meget kan pensionen stige med ny ældrecheck

Et forslag fra Socialdemokratiet og SF om ekstra støtte til de fattigste folkepensionister og en højere formuegrænse for ældrechecken vil give pensionister flere penge til sig selv – især i landdistrikterne. I nogle kommuner kan en gennemsnitlig pensionist få over 3.000 kroner mere om året.

Senest opdateret: tirsdag 14. april 2026

Hvis Socialdemokratiet og SF får gennemført deres forslag om en ny ekstra check på 1.000 kroner til de fattigste folkepensionister og en forhøjet formuegrænse for ældrechecken, vil mange pensionister få flere penge mellem hænderne.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Ifølge analysen vil en gennemsnitlig folkepensionist på landsplan få omkring 2.350 kroner mere til sig selv om året efter skat. Men effekten varierer markant fra kommune til kommune.

Især i flere landkommuner kan stigningen blive betydeligt større.

Forslaget fra S og SF i korte træk

Højere formuegrænse for ældrecheck
Formuegrænsen hæves fra 108.000 kroner til 250.000 kroner. Dermed vil omkring 50.000–60.000 flere folkepensionister kunne få ældrecheck.

Flere penge til de fattigste pensionister
Omkring 150.000 folkepensionister med de laveste indkomster skal have 1.000 kroner mere om måneden permanent.

Samlet økonomi
Partierne vil afsætte cirka 2 mia. kr. til initiativet.

Finansiering
Forslaget skal blandt andet finansieres gennem mindre administration og bureaukrati i staten samt midler fra det økonomiske råderum.

I Morsø Kommune vil en gennemsnitlig folkepensionist få 3.725 kroner mere om året. Også i kommuner som Læsø, Vesthimmerland, Thisted, Brønderslev og Skive ligger den gennemsnitlige stigning på omkring 3.000 kroner eller mere.

Omvendt er gevinsten mindst i flere nordsjællandske kommuner og omkring København, hvor en gennemsnitlig pensionist vil få under 1.500 kroner ekstra om året.

Chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Sune Caspersen, peger på, at forskellen hænger sammen med, hvor de fattigste pensionister bor.

”Den geografiske ulighed er stor. Der bor især mange fattige folkepensionister i landdistrikterne, hvor hverdagen kan være sværere at få til at hænge sammen,” siger Sune Caspersen.

Ny check til de fattigste pensionister

Forslaget fra Socialdemokratiet og SF består af to dele.

Seniorhåndbogen anbefales af Brian & Susanne

Et smilende ældre par, hvor manden holder en bog med titlen Seniorhåndbogen. På den lyseblå baggrund er der dansk tekst om seniorrettigheder, tips til automatisk kladde og en grøn knap til at bestille bogen for 49 kr.

For det første vil partierne indføre en permanent check på 1.000 kroner om måneden til de fattigste folkepensionister. For det andet vil de mere end fordoble formuegrænsen for ældrechecken, så flere pensionister kan få den.

Ifølge analysen vil omkring 150.000 af de økonomisk dårligst stillede folkepensionister være i målgruppen for den nye check, mens cirka 60.000 flere pensionister vil kunne få ældrecheck, hvis formuegrænsen hæves.

Forslagene skønnes samlet at koste omkring 2 milliarder kroner om året.

Store forskelle mellem kommuner

Analysen bygger på registerdata fra Danmarks Statistik og viser tydelige geografiske forskelle.

I 15 kommuner vil en gennemsnitlig folkepensionist få mindst 3.000 kroner mere om året efter skat, hvis forslagene gennemføres. I 55 kommuner vil stigningen ligge mellem 2.000 og 3.000 kroner.

Faglige Seniorer og folketingsvalget

Faglige Seniorers nyhedsbrev følger folketingsvalget med fokus på ældre- og seniorområdet. Læs artiklerne her

Forklaringen er ifølge analysen, at der bor relativt flere af de økonomisk dårligst stillede pensionister uden for de store byer. Derfor får pensionister i land- og yderområder typisk en større gevinst end pensionister i de velstillede hovedstadskommuner.

Så meget betyder det i din kommune

Tabellen viser den gennemsnitlige forøgelse i indkomsten efter skat blandt folkepensionister, hvis forslagene om en check til de fattigste pensionister og forhøjelse af formuegrænsen for at modtage ældrecheck gennemføres.

Du kan også se opgørelsen på et interaktivt Danmarkskort HER

KommuneGennemsnitlig forhøjelse efter skat
Albertslund1925 kr.
Allerød1275 kr.
Assens3100 kr.
Ballerup1950 kr.
Billund3000 kr.
Bornholm2850 kr.
Brøndby2450 kr.
Brønderslev3050 kr.
Dragør1325 kr.
Egedal1375 kr.
Esbjerg2700 kr.
Fanø1675 kr.
Favrskov2450 kr.
Faxe2225 kr.
Fredensborg1500 kr.
Fredericia2450 kr.
Frederiksberg1500 kr.
Frederikshavn2825 kr.
Frederikssund1950 kr.
Furesø1225 kr.
Faaborg-Midtfyn2800 kr.
Gentofte1100 kr.
Gladsaxe1850 kr.
Glostrup1975 kr.
Greve1700 kr.
Gribskov1725 kr.
Guldborgsund2600 kr.
Haderslev2925 kr.
Halsnæs2075 kr.
Hedensted2650 kr.
Hele landet2350 kr.
Helsingør1800 kr.
Herlev2025 kr.
Herning2625 kr.
Hillerød1600 kr.
Hjørring3000 kr.
Holbæk2075 kr.
Holstebro2650 kr.
Horsens2600 kr.
Hvidovre1975 kr.
Høje-Taastrup1950 kr.
Hørsholm1050 kr.
Ikast-Brande2725 kr.
Ishøj1975 kr.
Jammerbugt2950 kr.
Kalundborg2525 kr.
Kerteminde2600 kr.
Kolding2625 kr.
København2225 kr.
Køge1900 kr.
Langeland3325 kr.
Lejre1625 kr.
Lemvig2975 kr.
Lolland2925 kr.
Lyngby-Taarbæk1350 kr.
Læsø3625 kr.
Mariagerfjord3000 kr.
Middelfart2300 kr.
Morsø3725 kr.
Norddjurs2975 kr.
Nordfyns3075 kr.
Nyborg2750 kr.
Næstved2400 kr.
Odder2175 kr.
Odense2600 kr.
Odsherred2275 kr.
Randers2875 kr.
Rebild2775 kr.
Ringkøbing-Skjern2950 kr.
Ringsted2200 kr.
Roskilde1550 kr.
Rudersdal1125 kr.
Rødovre2025 kr.
Samsø2725 kr.
Silkeborg2450 kr.
Skanderborg2050 kr.
Skive3025 kr.
Slagelse2400 kr.
Solrød1250 kr.
Sorø2200 kr.
Stevns2100 kr.
Struer2725 kr.
Svendborg2500 kr.
Syddjurs2400 kr.
Sønderborg2925 kr.
Thisted3225 kr.
Tønder3150 kr.
Tårnby1625 kr.
Vallensbæk1350 kr.
Varde2825 kr.
Vejen3125 kr.
Vejle2450 kr.
Vesthimmerlands3300 kr.
Viborg2550 kr.
Vordingborg2350 kr.
Ærø3175 kr.
Aabenraa2925 kr.
Aalborg2450 kr.
Aarhus2000 kr.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

Få gratis nyhedsbrev om politik

Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.

Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.

Det er gratis.

Først publiceret: mandag 16. marts 2026
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 14. april 2026 kl. 13:12

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Tilmeld nyheder fra Faglig Seniorer og vind en flaske 'Alder Bedste Bitter'

  • This field is hidden when viewing the form