En ældre mandlig læge i hvid kittel undersøger farverige hjernescanninger på en computerskærm ved sit skrivebord ved hjælp af et tastatur og en mus i et veloplyst kontor, hvor han undersøger myter og tidlige tegn på demens.

Professor i demenssygdomme Steen Hasselbalch deler her sine tips til, hvordan du kan give din hjerne de bedste vilkår, når du har en demenssygdom. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Demensforsker afviser myter: Du kan selv gøre meget for at passe på din hjerne

Mange tror fejlagtigt, at demens er noget, der automatisk følger med alderen. Men sådan er det ikke, lyder det fra en af Danmarks førende demensforskere. Tværtimod kan du selv gøre meget for at mindske risikoen og holde hjernen skarp længere.

Senest opdateret: torsdag 19. marts 2026

Demens opstår på grund af sygdomme i hjernen – ikke bare fordi man bliver ældre.

Selvom hjernen kan blive lidt langsommere med årene, er der mange, som bevarer en god hukommelse og mental skarphed hele livet.

Professor og overlæge Steen Hasselbalch understreger over for Berlingske:

“Demens skyldes forskellige hjernesygdomme, og der er masser af mennesker, som aldrig får de sygdomme.”

Din livsstil spiller en stor rolle

Ifølge forskeren er der flere risikofaktorer, som vi selv kan påvirke.

Det gælder blandt andet rygning, for lidt motion, stort alkoholforbrug, svær overvægt samt sygdomme som diabetes og forhøjet blodtryk.

Også ubehandlet høre- og synstab samt depression kan have betydning.

Derfor handler forebyggelse i høj grad om helt almindelige sunde vaner.

Motion, socialt samvær og aktiviteter, der udfordrer hjernen, kan alle være med til at styrke den mentale modstandskraft.

Du kan også gøre noget efter en diagnose

Mange tror, at der ikke er noget at gøre, hvis man først har fået en demenssygdom. Men sunde vaner kan også have betydning her.

De samme ting, der kan forebygge sygdommen, kan nemlig også være med til at bremse udviklingen og give en bedre hverdag.

Hold øje med andre tegn end glemsomhed

Hukommelsesproblemer er det symptom, de fleste kender. Men der findes også andre tidlige tegn.

Det kan for eksempel være, at man trækker sig fra sociale aktiviteter, får sværere ved at koncentrere sig eller mister overblikket i situationer, der tidligere var nemme.

Andre tegn kan være problemer med at finde ord, humørsvingninger eller ændringer i personligheden.

Søg hjælp hvis du er bekymret

Hvis man selv eller ens pårørende oplever ændringer i hverdagen, kan det være en god idé at tale med lægen.

En tidlig udredning kan give adgang til den rette støtte og behandling – og samtidig afklare, hvad der ligger bag symptomerne.

Små forglemmelser i hverdagen er normalt. Men hvis velkendte opgaver pludselig bliver svære, kan det være et signal, man bør tage alvorligt.

Først publiceret: torsdag 19. marts 2026
Artiklen er sidst opdateret torsdag 19. marts 2026 kl. 20:13

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Tilmeld nyheder fra Faglig Seniorer og vind en flaske 'Alder Bedste Bitter'

  • This field is hidden when viewing the form