Et ældre par ligger i sengen under blåstribede lagner. Kvinden smiler til kameraet, mens manden kysser hende på kinden, og begge mænd ser afslappede og glade ud.

Par, som forsøger at blive gravide derhjemme, anbefales at være sammen, så meget de har lyst til.

For lang tid mellem udløsninger skader mænds sæd

Jo oftere mænd har udløsning, jo bedre sædkvalitet, viser ny forskning.

Senest opdateret: tirsdag 14. april 2026

Lad være med at holde for længe på din sæd, lyder budskabet fra en gruppe forskere til mænd, som gerne vil gøre en kvinde gravid.

“Vores nye undersøgelse viser, at sæd, der bliver lagret under længere tids seksuel afholdenhed, faktisk “ældes” og bliver forringet i kvalitet,” konkluderer tre forskere fra Oxford University i et nyt studie.

Det skriver Videnskab.dk

Få viden med Videnskab.dk

Faglige Seniorers nyhedsbrev samarbejder med Videnskab.dk, der med 1 million brugere om måneden er Danmarks mest besøgte populærvidenskabelige medie.

Videnskab.dk dækker forskningen bredt – fra kultur og samfund til sundhed, teknologi og naturvidenskab – og guider rundt i videnskabens forunderlige og forbløffende verden. Troværdighed, forståelighed, tilgængelighed og underholdende formidling er værdier, der gennemsyrer alt, Videnskab.dk arbejder med.

Videnskab.dk drives efter publicistiske principper med uafhængig, samfundsoplysende journalistik på et tilstræbt objektivt grundlag.

Driften finansieres af en finanslovsbevilling fra Uddannelses- og Forskningsministeriet og støtte fra fonde.

Forskerne har gennemgået 115 internationale undersøgelser med data fra knap 55.000 mænds sædprøver og finder en fællesnævner:

Evnen til at befrugte et æg falder i takt med sædcellernes tid i testiklerne.

Ventepositionen udsætter sæden for det, forskerne betegner som “oxidativ stress”, cellerne bliver mindre bevægelige, og der opstår skader i deres DNA, viser analysen.

Har ikke godt af at ligge for længe

Fra sundhedsorganisationen WHO lyder det, at den optimale sæd er lagret i testiklerne i mindst 2 dage og i højst 7 dage, men begge anbefalinger gør undersøgelsen op med.

Sæd kan blive »rusten«, og derfor “kan det være bedre” for kvaliteten at få udløsning med kortere intervaller end det, som WHO anbefaler.

Man bør ikke vente 7 dage med at ejakulere, lyder det fra forskerne bag den nye analyse.

De henviser til studier af aber, som viser en positiv sammenhæng mellem hyppig onani og fertilitet.

Studier på mennesker viser noget lignende.

“Det er et vigtigt budskab,” siger Peter Humaidan, professor i fertilitet ved Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

“Jo hyppigere, du ejakulerer, desto bedre bliver din sæd i forhold til sædcellens evne til at befrugte et æg.”

Det samme siger Morten Rønn Petersen, laboratorieleder ved Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet.

“Det er også noget, vi siger til vores patienter. Sædceller har ikke godt af at ligge for længe i testiklerne, for det mindsker antallet med den optimale kvalitet.”

En gang om dagen

På de regionale fertilitetsklinikker i Skive og Horsens, hvor Peter Humaidan arbejder, anbefaler man, at manden “har udløsning 24 til 48 timer, før han skal aflevere en sædprøve”.

Det skyldes især forskning, som viser, at risikoen for DNA-skader er mindst, når sæden er så frisk som mulig, fortæller professoren.

“Jo længere tid man venter med at få udløsning – jo flere DNA-skader opstår der i sæden. Det fører i sidste ende til dårligere befrugtning og udvikling af det befrugtede æg.”

“Derfor anbefaler vi som udgangspunkt, at man har udløsning én gang om dagen.”

Morten Rønn Petersen, laboratorieleder ved Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet, vil generelt anbefale par, som forsøger at blive gravide derhjemme, at de er sammen, så meget de har lyst til omkring tidspunktet for kvindens ægløsning.

“Lad det gerne være den helt generelle bundlinje for mænd, der gerne vil gøre en kvinde gravid,” siger han.

“Jo flere dage, man har udløsning, desto bedre.”

Læs mere på Videnskab.dk:

Hvorfor falder sædkvaliteten blandt vestlige mænd? 

Gode sædvaner og ægløsninger: Sådan øger du chancen for at få børn 

Falder fertiliteten efter 35-årsalderen?

Først publiceret: torsdag 9. april 2026
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 14. april 2026 kl. 11:42

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Tilmeld nyheder fra Faglig Seniorer og vind en flaske 'Alder Bedste Bitter'

  • This field is hidden when viewing the form