To kvinder sidder ved et køkkenbord og diskuterer et juridisk dokument på en bærbar computer. Den ene, med gråt hår og gul vest, skriver, mens den anden peger og holder en kuglepen. De ligner danskernes foretrukne rådgivere.

Flere og flere danskere vælger at udpege en person til at varetage deres økonomiske, personlige og helbredsmæssige forhold, hvis de en dag selv mister evnen til at træffe beslutninger.

Dette er danskernes mest foretrukne juridiske dokument

Flere og flere danskere opretter en fremtidsfuldmagt. I 2025 blev der oprettet over 164.000 fremtidsfuldmagter – det højeste antal nogensinde. Se hvordan du kan gøre det - og få rabat.

Senest opdateret: mandag 20. april 2026

På rekordtid er nyt juridisk dokument blevet danskernes absolut mest anvendte

Flere og flere danskere vælger i disse år at udpege en person til at varetage deres økonomiske, personlige og helbredsmæssige forhold, hvis de en dag selv mister evnen til at træffe beslutninger for eksempel som følge af sygdom eller en ulykke.

Fremtidsfuldmagten har dermed på kort tid fået en central rolle i danskernes samling af private dokumenter.

Eksplosiv stigning i antallet fremtidsfuldmagter

De nyeste tal fra Tinglysningsretten viser, at 164.371 danskere oprettede en fremtidsfuldmagt i 2025. Det højeste antal nogensinde siden dokumentets indførelse i 2017, og placerer dermed fremtidsfuldmagten som det mest anvendte juridiske dokument i Danmark, foran mere kendte dokumenter som testamentet og ægtepagten.

“Fremtidsfuldmagten har på rekordtid fået en helt særlig status. Det er i dag er det mest foretrukne juridiske værktøj for danskerne, når de vil sikre sig selv og deres nærmeste i forbindelse med særligt kritiske situationer, hvor man ikke kan tage vare på egne økonomiske, personlige eller helbredsmæssige forhold,” forklarer chefjurist Katrine Lindgaard Pedersen fra den juridiske rådgivningsvirksomhed Replik.

Et juridisk dokument for alle

Den hurtige udbredelse skyldes ifølge chefjuristen blandt andet, at fremtidsfuldmagten appellerer til et relativt bredt udsnit af befolkningen. I dag er det således ikke kun den ældre del af befolkningen, der har forholdt sig til dokumentet. men også helt almindelige familier, som ønsker klarhed om, hvem der kan handle på deres vegne, hvis de pludselig ikke selv kan.

“Det er både ældre, personer med sygdom tæt på livet og mennesker i risikobetonede erhverv. Men i stigende grad er det også personer midt i livet med familie, bolig og økonomiske forpligtelser, som ønsker at sikre, hvem der kan handle på deres vegne, hvis de pludselig ikke selv kan,” siger Katrine Lindgaard Pedersen.

Færre afvisninger – men enkelte faldgruber består

En aktindsigt hos Familieretshuset, der har til opgave at bringe fremtidsfuldmagterne i anvendelse, når situationen kalder på det, viser desuden, at færre fremtidsfuldmagter end tidligere bliver afvist, når de skal bringes i anvendelse.

I 2025 blev omkring hver tiende fremtidsfuldmagt afvist, mod hver sjette i 2024 og hver femte i 2023.

Ifølge Replik skyldes afvisningerne typisk konkrete og velkendte fejl i dokumentet.

“Vi ser blandt andet, at der gives tilladelse til brug af fuldmagtsgivers MitID, hvilket ikke er muligt, da MitID er personligt. Derudover opstår der fejl, når bestemmelser om gaver ikke er tilstrækkeligt præcise. Her skal det klart fremgå, hvem der må modtage gaver, hvilken type der er tale om, størrelsen og hyppigheden. Ellers kan bestemmelserne ikke anvendes, og dermed er fremtidsfuldmagten ugyldig,” forklarer Katrine Lindgaard Pedersen og fortsætter:

“Det kan have nogle alvorlige konsekvenser, fordi fremtidsfuldmagten som oftest bringes i anvendelse i nogle livskritiske situationer, hvor fuldmagtsgiver har mistet evnen til selv at træffe beslutninger, og hvor der er behov for hurtig handling. I de tilfælde kan fejl i dokumentet skabe usikkerhed og forsinke vigtige beslutninger om både økonomiske og personlige forhold.”

Katrine Lindgaard Pedersen understreger derfor, at den store udbredelse af fremtidsfuldmagten også stiller krav til, at dokumentet bliver udfyldt korrekt, så den tryghed, mange danskere søger, reelt er til stede, når behovet opstår.

Kontakt Replik og få rabat

Er du i tvivl om noget vedrørende fremtidsfuldmagten, eller vil du blive klogere på, hvordan dokumentet passer ind i din specifikke livssituation, så er Faglige Seniorers samarbejdspartner Replik klar til at hjælpe enten med en uforpligtende samtale – eller helt konkret med rådgivning og oprettelse af fremtidsfuldmagten og andre juridiske dokumenter.

Hos Replik får du som medlem af Faglige Seniorer også rabat på dine juridiske dokumenter. Det kan du hente via dette link.

Testamente med rabat

Et testamente giver dig kontrol, tryghed og frihed til selv at bestemme.

REPLIK er en professionel og landsdækkende aktør med et stærkt netværk og samarbejder med bl.a. banker, pensionskasser, foreninger og virksomheder.

Tilbud til medlemmer af Faglige Seniorer
Gennem samarbejdet med REPLIK får medlemmer af Faglige Seniorer adgang til:

  • Gratis og uforpligtende juridisk rådgivning – hele vejen i processen
  • 10 % rabat på juridiske dokumenter
  • Mulighed for både en enkel online løsning (basis) eller færdige dokumenter udarbejdet af advokater
  • Hjælp til bl.a. testamente, fremtidsfuldmagt, ægtepagt og andre juridiske forhold

Få hjælp og rabat her:
Faglige Seniorer · Replik A/S

Først publiceret: mandag 20. april 2026
Artiklen er sidst opdateret mandag 20. april 2026 kl. 22:21

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Tilmeld nyheder fra Faglig Seniorer og vind en flaske 'Alder Bedste Bitter'

  • This field is hidden when viewing the form