En ældre kvinde med solbriller undersøger friske tomater i en købmandsbutik, mens hun holder flere i hånden. Hun overvejer kvaliteten, mens hun handler, og spekulerer måske på, om hun skal søge fødevarecheck for at få ekstra støtte.

Danske folkepensionister og førtidspensionister i udlandet kan få fødevarecheck på 2.500 kroner, hvis de opfylder betingelserne.

Har du ikke fået fødevarecheck? Sådan søger du om at få pengene

Har du ikke fået fødevarechecken, kan du søge fra 1. juli. Også 50.000 danske folkepensionister i udlandet er berettiget. Se hvordan du søger om checken her.

Senest opdateret: tirsdag 12. maj 2026

Hvis du ikke har modtaget den skattefri fødevarecheck senest i løbet af onsdag 6. maj, og du mener, at du er berettiget, kan du søge om at få den udbetalt.

Bor du i udlandet skal du også søge om at få checken.

Hvad er kravene for at søge fødevarecheck?

Du skal selv dokumentere, at du opfylder betingelserne for fødevarechecken.

Det gælder blandt andet krav til folkepensionister om, at den likvide formue er på højst 350.000 kroner.

Hvordan søger man fødevarecheck?

Ansøgning sker via borger.dk fra 1. juli 2026.

Her skal du indsende dokumentation for, at du opfylder betingelserne.

Fristen for at søge er 30. september 2026.

Nyhedsbrevet fra Brian og Susanne holder dig opdateret – tilmeld dig her

Hvornår får børnefamilier fødevarechecken

Børnefamilier, der er berettiget til børnechecken, får udbetalt check på op til 5.000 kroner i juni.

Kan man få fødevarecheck når man bor i udlandet?

Ja. Danske pensionister med bopæl i udlandet kan også få den skattefri fødevarecheck på 2.500 kroner.

Det gælder både folkepensionister og førtidspensionister, som opfylder betingelserne for ordningen.

Skal man selv søge?

Hvis du havde bopæl i udlandet 31. december 2025, får du ikke fødevarechecken automatisk. Du skal selv søge på borger.dk.

Kravene er de samme som i Danmark. Det betyder blandt andet, at den personlige likvide formue som folkepensionist ikke må overstige 350.000 kroner.

Ansøgningsperioden er fra 1. juli til 30. september 2026.

Skal jeg skrive under på tro og love?

Ja, i ansøgningen skal du som folkepensionist afgive en tro- og loveerklæring om din formue ikke oversteg 350.000 kroner.

Ifølge skatteministeriet bor der omkring 50.000 danske pensionister i udlandet, som kan søge om fødevarecheck.

Hvorfor kan man få fødevarecheck i udlandet?

Fødevarechecken kan udbetales til pensionister i udlandet, fordi EU-regler om fri bevægelighed giver ret til at tage pension med til andre lande.

Hvorfor har jeg kun fået en del af fødevarechecken?

Hvis du har fået et mindre beløb, end du forventede, kan det skyldes, at du tilhører flere målgrupper.

I så fald bliver beløbene ikke lagt sammen. Du får først en udbetaling – og derefter resten, hvis du har ret til mere.

Her er eksempler:

SU-modtager og delt børneydelse

Du får 1.000 kroner i første omgang og senere 1.500 kroner
Samlet: 2.500 kroner
Forklaring: Du får først som SU-modtager og derefter resten som børnefamilie.

SU-modtager og fuld børneydelse

Du får 1.000 kroner i første omgang og senere 4.000 kroner.
Samlet: 5.000 kroner
Forklaring: Du får først en del – og senere resten op til det fulde beløb.

Modtager af kontanthjælp og delt børneydelse

Du får 2.500 kroner i første omgang og ikke mere senere.
Samlet: 2.500 kroner.
Forklaring: Du har allerede fået det beløb, du samlet er berettiget til.

Førtidspensionist og fuld børneydelse

Du får 2.500 kroner i første omgang og senere 2.500 kroner.
Samlet: 5.000 kroner.
Forklaring: Du får først som pensionist og derefter resten som børnefamilie.

Hvor kan jeg læse mere?

Har du spørgsmål kan du læse mere om fødevarechecken på borger.dk

Du kan også kontakte Udbetaling Danmark Pension på 70 12 80 61 (kun folkepensionister) eller ATP på 70 12 80 00 (førtidspensionister og øvrige ydelsesmodtagere).

Kan jeg betale fødevarechecken tilbage?

Hvis du har fået pengene udbetalt, men ikke ønsker fødevarechecken, så kan du betale pengene tilbage.

Du betaler pengene tilbage ved at kontakte dem, der har udbetalt din fødevarecheck.

Hvis du har fået pengene udbetalt fra:

  • Udbetaling Danmark Pension, så skal du ringe på tlf.: 70 12 80 61
  • Udbetaling Danmark Familieydelser, så skal du ringe på tlf.: 70 12 80 62
  • ATP, så skal du ringe på tlf.: 70 10 11 21

Hvem står bag fødevarechecken?

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderatere) blev i januar sammen Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten enige om at afsætte i alt 4,5 milliarder kroner i 2026 til en fødevarecheck til de grupper, som i særlig høj grad er hårdt ramt af højere fødevarepriser.

Få gratis nyhedsbrev om politik

Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.

Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.

Det er gratis.

Imod stemte Dansk Folkeparti, De Konservative, Radikale, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Alternativet og Borgernes Parti. 

Læs spørgsmål og svar om fødevarechecken

Se oversigt over spørgsmål og svar her:

Fødevarecheck til folkepensionister

Fødevarecheck til førtidspensionister og seniorpensionister

Fødevarecheck til efterlønnere

Fødevarecheck for pensionister på Tidlig Pension

Fødevarechecken

Fødevarechecken er et skattefrit engangsbeløb til grupper, som vurderes i særlig grad at være ramt af højere fødevarepriser. Modtagergruppen omfatter:

• 2.500 kroner til modtagere af forsørgelsesydelser.

• 2.500 kroner til folkepensionister med en likvid formue på under 350.000 kroner.

• 1.000 kroner til blandt andet modtagere af SU med udeboendesats, SVU, maritim uddannelsesstøtte, andre skole- og uddannelsesydelser, og til elever og lærlinge på erhvervsuddannelserne med en uddannelsesaftale med videre.

• 5.000 kroner til børnefamilier, hvis den enkelte forælder har en personlig indkomst på under 498.200 kr.

Udlændinge, der opholder sig ulovligt i landet og har en verserende udsendelsessag, er på tålt ophold eller er udvist ved endelig dom, har ikke ret til checken.

Først publiceret: tirsdag 5. maj 2026
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 12. maj 2026 kl. 21:35

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Tilmeld nyheder fra Faglig Seniorer og vind en flaske 'Alder Bedste Bitter'

  • This field is hidden when viewing the form