Billedet viser ydersiden af RIGSHOSPITALET, hvor patienter som Dronning Margrethe kan blive indlagt for bl.a. hjertekrampe. Facaden har vandrette vinduer og arkitektoniske detaljer i beton over indgangen.

Dronning Margrethe er torsdag blevet indlagt på Rigshospitalet på grund af hjertekrampe, skriver kongehuset. Dronningen er indlagt over weekenden til observation.

Dronning Margrethe indlagt til observation med hjertekrampe

"Hendes Majestæt er træt, men ved godt mod," meddeleler Kongehuset.

Senest opdateret: mandag 18. maj 2026

Dronning Margrethe er torsdag eftermiddag blevet indlagt på Rigshospitalet på grund af hjertekrampe.

Hun vil være indlagt hen over weekenden til observation og yderligere undersøgelser.

“Hendes Majestæt er træt, men ved godt mod,” meddeleler Kongehuset.

Herfra lyder det, at Kongehuset vil melde ud, når der er nyt. 

Dronningen er 86 år.

Dronning Margrethe var sidst indlagt i maj 2025. Dengang blev hun indlagt til observation som følge af en forkølelse.

Det skete for “en sikkerheds skyld”, lød det dengang fra kongehuset.

Hvad er hjertekrampe?

Hjertekrampe er ikke en sygdom, men et symptom på manglende ilttilførsel til hjertemusklen og ofte et tegn på, at kranspulsårerne er forsnævret, fremgår et af Hjerteforeningens hjemmeside.

Hjertekrampe opstår, når hjertets behov for ilt er større end tilførslen af ilt. Disse faktorer kan øge risikoen for at få åreforsnævring og deraf hjertekrampe:

  • For højt kolesterol
  • For højt blodtryk
  • Rygning
  • Sukkersyge
  • Overvægt
  • Mangel på fysisk aktivitet
  • Høj alder
  • Arvelighed: hvis førstegradsslægtning har åreforsnævring før 60 år.

Symptomer

Symptomer på hjertekrampe er ikke ens for alle. Hjertekrampe kan føles som voldsomme smerter i brystet eller en let trykken. Mange beskriver smerterne, som en sten ligger på brystet, eller BH’en strammer. Man  kan yderligere opleve:

  • Smerte i arme/skuldre
  • Smerte i hals
  • Smerte i kæbe
  • Smerte i ryg
  • Diffust ubehag i ryg, skuldre og mave

Smerterne opstår typisk under fysisk eller psykisk belastning og forsvinder, når du hviler dig i et par minutter. Mere diffuse symptomer kan være:

  • Kvalme
  • Træthed
  • Åndenød
  • Følelse af svaghed

Først publiceret: torsdag 14. maj 2026
Artiklen er sidst opdateret mandag 18. maj 2026 kl. 07:33

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Tilmeld nyheder fra Faglig Seniorer og vind en flaske 'Alder Bedste Bitter'

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen