Din ATP-pension kan ikke følge med priserne: Det kan mange andre pensioner heller ikke
Danskerne lever længere, og selskaber skal udbetale i flere år – det mindsker mulighed for at hæve ydelserne. En pensionist med fuld ATP har fået sine indbetalinger tilbage efter 4,4 år - og kan i gennemsnit se frem til ATP i samlet omkring 20 år.
Senest opdateret: fredag 4. september 2026
Siden 2000 har ATP-pensionen mistet næsten en fjerdedel af sin købekraft. En pensionist med fuld ATP fik dengang udbetalt 19.088 kroner om året.
I dag er beløbet steget til 23.843 kroner. Men korrigeret for prisstigninger svarer det kun til 14.572 kroner i 2000-kroner.
ATP står langt fra alene med den udvikling. Udbetalingerne fra mange private pensionsordninger kan heller ikke følge med prisstigningerne.
Det fremgår af en opgørelse, som beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen har udleveret til Folketingets Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalg.
Se hele ministerens redegørelse her
Sådan er det gået
Tallene gælder for en person født i 1933, og som gik på pension som 67-årig i år 2000. Han eller hun har indbetalt fuldt bidrag til ATP gennem sit arbejdsliv.
Den fulde ATP-pension for en pensionist, der går på pension her i 2026 som 67-årig, er til sammenligning 25.889 kr. Det fremgår af en analyse, som ATP har udarbejdet til ministerens redegørelse.
Pensionsselskaberne er presset af, at danskerne lever længere. Dermed skal livsvarige pensioner udbetales i flere år, og det mindsker ATP’s mulighed for at hæve pensionen.
En 67-årig i år 2000 kunne regne med i snit at leve yderligere 15,6 år. Det er i 2026 steget til en restlevetid på 20,5 år – en glædelig fremgang på over 31 procent.
Afkast til mange år
Værdien af udbetalingerne kan anskues på flere måder. Når en nybagt pensionist i dag har fået ATP i 4,4 år, så har han eller hun fået udbetalt alt, hvad der er indbetalt til ordningen for vedkommende.
Bidragsbetalingerne er i mellemtiden blevet udhulet af inflation. Men 7,1 år efter pensioneringen har modtageren også fået dækning for prisstigningerne.
Den pågældende kan regne med i snit at leve 13 år yderligere. ATP-udbetalingerne i den periode dækkes af det afkast og den forrentning, som opsparingen har givet.
De fleste halter efter
En række pensionsordninger udbetales som udgangspunkt med samme beløb gennem hele perioden. Men ATP har i perioden 2000-2026 hævet udbetalingerne 11 gange.
Analysen ser på private løbende pensionsudbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensionsordninger. Blandt personer, der begyndte at få privat pension som 65-årige i 2000, havde 86 procent frem til 2007 en pensionsudbetaling, der ikke fulgte priserne.
For personer, der begyndte som 65-årige i 2016, gjaldt det 78 procent frem til 2024.
ATP skal give tryghed
Det er folketingsmedlem Pernille Vermund fra Liberal Alliance, der har bedt om opgørelsen. En række borgerlige politikere har været kritiske over for ATP, fordi de mener, at selskabet henter for lavt afkast.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen har hørt, at nogle mener, ATP skal tage større risici i sine investeringer i jagten på mere afkast.
”Men det er vigtigt at have for øje, at mange af landets pensionister kun har folkepensionen og ATP. Derfor mener jeg grundlæggende, det er godt, at ATP-pensionen er en garanteret og livslang pension, fordi det giver en økonomisk grundtryghed i alderdommen. Særligt for dem, som har mindst,” skriver Ane Halsboe-Jørgensen.
”Højere risiko kan måske give mening i individuelle pensioner for dem, der kan tåle at tabe pengene. Men sådan er levevilkårene og alderdommen desværre langt fra for alle danskere. Inden for de rammer og afvejninger forventer jeg, at ATP leverer det bedst mulige afkast,” forlanger Ane Halsboe-Jørgensen.
Tjenestemandspension er anderledes
Der findes pensioner, som er bedre beskyttet mod prisstigninger. Tjenestemandspensioner reguleres i takt med de offentlige overenskomster og efter særlige regler og har derfor en anden udvikling end ATP og mange private pensioner.
Men tjenestemandspension er under afvikling for mange grupper og er i dag langt mindre udbredt blandt nyansatte end tidligere.
Falder udgifterne i pensionsårene?
Det er samtidig ikke givet, at pensionen behøver sikre præcis samme købekraft gennem hele pensionistlivet. Nogle undersøgelser peger på, at forbruget kan falde med alderen.
Det er dog usikkert, hvor meget der skyldes mindre behov, ændrede livsvilkår eller færre penge at gøre godt med. Spørgsmålet er derfor ikke kun, om pensionen følger priserne, men også hvordan behovet for indkomst udvikler sig gennem et langt pensionistliv.
Først publiceret: tirsdag 25. august 2026
Artiklen er sidst opdateret fredag 4. september 2026 kl. 10:58
