Når den gamle arbejdsplads ringer, skal man kunne sige ja

Hvis politikerne vil vide, om seniorer stadig har lyst til at arbejde, skal de bare se på forskellen mellem 66- og 67-årige. Blandt 66-årige arbejder fire procent ved siden af deres tilbagetrækningsordning. Blandt 67-årige folkepensionister er tallet 23 procent.

Seniorerne ændrer sig ikke på tolv måneder. Det gør rammerne. Ved folkepensionsalderen ændres reglerne, og pludselig kan det igen betale sig at arbejde.

I SeniorKlar-panelet har vi spurgt seniorer under 70 år, som allerede har trukket sig tilbage, om de gerne var blevet længere på arbejdsmarkedet, hvis forholdene havde været anderledes. Halvdelen siger ja. Blandt modtagere af tidlig pension er det 53 procent. Og når vi spørger, hvad der kunne have fået dem til at blive, svarer 42 procent nedsat arbejdstid.

Det er dér, vi skal begynde. Ikke med alle forklaringerne på, hvorfor det er svært, men med den ret opsigtsvækkende kendsgerning, at halvdelen af dem, der allerede er gået, selv siger, at de gerne var blevet under andre vilkår.

Derfor bør politikerne indføre et seniorklart fripas for alle på en tilbagetrækningsordning før folkepensionsalderen: op til 15 timers arbejde om ugen uden modregning og uden nye regneark ved køkkenbordet. Så kan man sige ja til et par vagter eller to arbejdsdage om ugen uden at blive straffet økonomisk for det.

Stopper drømmen

Jeg ved, hvorfor det haster, for jeg taler hele tiden med seniorer, som har trukket sig tilbage tidligere, end de egentlig ønskede. Ved møder, i telefonen og på mail møder jeg mennesker, der drømmer sig tilbage til arbejdsmarkedet. Ikke nødvendigvis på fuld tid. Måske bare et par dage om ugen.

Så spørger de, hvad de får ud af det, og hvordan reglerne egentlig hænger sammen. Og dér stopper drømmen for mange.

Seks ud af ti forlader arbejdsmarkedet, inden de når folkepensionsalderen. Ved 66 år har 60 procent af årgangen altså allerede forladt arbejdsmarkedet. Det er vores kerneudfordring.

I dag arbejder over 100.000 folkepensionister. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor mange af dem der kunne være fortsat eller begyndt igen fem år tidligere, hvis reglerne havde gjort det attraktivt.

Fra 2023 blev arbejdsindkomst ikke længere modregnet i folkepensionen, og Forsikring & Pension har undersøgt, hvem der siden er vendt tilbage til arbejdsmarkedet. Blandt dem, der går fra efterløn eller tidlig pension til folkepension, genoptog 14 procent arbejdet i 2024. Før regelændringen lå andelen stabilt på fire til fem procent. I rene tal taler vi om 2.800 mennesker mod 500 blot to år tidligere.

Læg mærke til, hvem det er.

Det er mennesker på efterløn og tidlig pension, som havde både evnen og lysten til at arbejde, mens de var på en førtidig ordning. Tallene tyder på, at modregningen fik mange til at vente, selv om både evnen og lysten til at arbejde var der. Det er Forsikring & Pensions egen forklaring på udviklingen.

Unødigt svært

Jeg mener ikke, at alle seniorer skal tilbage på arbejdsmarkedet. Nogle er nedslidte og skal have lov til at være pensionister i fred. Jeg taler om dem, der selv siger, at de gerne var blevet, hvis mulighederne havde været der.

Og her har vi gjort det unødigt svært.

I Faglige Seniorer har vi lagt de tre ordninger ved siden af hinanden: efterløn, tidlig pension og seniorpension. Det er ikke tre variationer over den samme regel. Det er vidt forskellige måder at se på arbejde ved siden af en ydelse.

Efterlønnen tæller timer. Tidlig pension tæller kroner og skærer 64 øre af ydelsen for hver krone, man tjener over 28.300 kroner om året. Seniorpension tæller også kroner, men med andre satser og andre grænser. Bundfradragene spænder fra 28.300 kroner til 149.400 kroner.

Forestil dig hr. og fru Rasmussen ved spisebordet, hvor de forsøger at lægge en plan for de sidste år på arbejdsmarkedet. Den ene har kigget på efterlønnen, den anden på seniorpensionen. Efter en halv time ryster de begge på hovedet. Sedlen med ordene “måske blive i jobbet et par dage om ugen” bliver krøllet sammen og erstattet af en billet til Madeira.

Har vi råd til at lade være?

For det er ikke bare arbejdstimer, vi mister. Vi mister kolleger. Ham, der kan høre på maskinen, at noget er galt, før den bryder sammen. Hende, der lærer de nye op, uden at det står i nogen stillingsbeskrivelse. De går ud ad døren en fredag, og mandag morgen opdager kollegerne, hvor meget viden der gik med.

Det er særlig tydeligt i ældreplejen. Fremskrivninger peger på, at der kan mangle over 23.000 social- og sundhedsmedarbejdere i 2035, og allerede i dag er der tusindvis af ubesatte stillinger. Når en erfaren medarbejder forsvinder, mister vi derfor ikke bare et par hænder. Vi mister også den ro, der kommer af at have set det meste før, og den viden, som aldrig står i en manual, men som får en arbejdsplads til at fungere.

Med i regeringsgrundlaget

Seniorerne har heldigvis fået en fremtrædende plads i det nye regeringsgrundlag. Modregningen skal lempes, og regeringen vil styrke mulighederne for, at man i nogle perioder af livet kan arbejde mindre og i andre mere. Samtidig skal reglerne om tilbagetrækning være enklere og mere gennemskuelige.

Det kunne jeg næsten have skrevet selv.

Trepartsaftalen skal ifølge regeringsgrundlaget føre til initiativer, der på tværs af arbejdslivet øger beskæftigelsen med mindst 5.000 fuldtidspersoner. Mit råd til forhandlerne er enkelt: Gå ikke efter den laveste fællesnævner. Tag det bedste og mest fornuftige fra de eksisterende ordninger, og gør det nemt for seniorer at sige ja, når der er brug for dem.

Et seniorklart fripas på 15 timer om ugen er et godt sted at begynde. Vi ved allerede, at seniorerne reagerer, når modregningen forsvinder. Hvis blot en mindre del af dem, der i dag har forladt arbejdsmarkedet, tager et par vagter eller to arbejdsdage om ugen, vil arbejdspladserne få både flere hænder og mere erfaring.

Og måske er det i virkeligheden så enkelt.

Når den gamle arbejdsplads ringer og spørger, om man kan tage en tørn mere, skal svaret afhænge af lysten og kræfterne.

Ikke af et regneark ved køkkenbordet.

Først publiceret: mandag 14. september 2026
Artiklen er sidst opdateret fredag 25. september 2026 kl. 09:55