Næste år er der afsat 80 millioner kroner fra satspuljen til initiativer for de svageste og mest sårbare ældre. Men 25 millioner kroner går til forskning og analyser, viser Faglige Seniorers gennemgang.

Puljepenge til svage ældre går til konsulenter og analyser

En stor del af satspuljens 80 millioner kroner til de svageste ældre bliver anvendt til forskning og analyser. ”Urimeligt,” lyder det fra Faglige Seniorer.

De svageste ældre må se til, mens en stor del af de satspuljemidler, der var afsat til netop dem, bliver anvendt til forskningsprojekter, konsulentrapporter og analyser.

Det viser en gennemgang som Faglige Seniorer har foretaget af årets satspuljeforlig.

Urimeligt, at forskningen alene skal finansieres af folkepensionisterne.

Palle Smed, direktør i Faglige Seniorer

Ud af de 80 millioner kroner, der i 2019 er afsat til initiativer for sårbare og dårligt stillede pensionister, går de 25 millioner kroner til forskning og analyser, viser gennemgangen.

Læs også: Kun hver tredje krone i satspuljen vender tilbage til folkepensionisterne

Penge skulle gå til de svageste

Det gælder blandt andet midler til Sundhedsstyrelsen – herunder Nationalt videnscenter for værdig ældrepleje, der næste år får tildelt over fire millioner kroner.

”Der er bestemt brug for forskning og analyser af ældreområdet. Men det har samfundet som helhed en interesse i, og derfor er det urimeligt, at forskningen alene skal finansieres af folkepensionisterne. Pengene skulle oprindelig gå til konkrete projekter for de svageste, men mange projekter ligger udenfor dette mål. Det bekræfter, at ordningen med satsreguleringen har overlevet sig selv,” mener Palle Smed, der er direktør i Faglige Seniorer.

Læs også: Over 13.000 seniorer lever i fattigdom

Forebyggelse af konkurser

Han underkender ikke, at der er brug for projekter med forskning og analyser til gavn for de svageste, men stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor det skal finansieres af dem, der har allermindst.

Palle Smed kalder det ”helt grotesk”, at der i satspulje-aftalen er afsat midler til at finansiere ældreminister Thyra Franks lovforslag om forebyggelse af konkurser i ældreplejen.

”Der har jo nærmest været en endeløs række af konkurser og titusinder af ældre har ikke fået den pleje, de har krav på. På den baggrund er det ganske behændigt at lade satspuljen betale for en politisk ide. Men det er med til at skabe et skred i, hvilke projekter der bliver støttet. Der er ganske simpelt gået råd i satspuljen,” mener Palle Smed.

Læs også: Folkepensionen i fokus under finanslovsforhandlinger

Folkepensionister betaler 270 millioner

Folkepensionister bidrager i 2019 med 270 millioner kroner til satspuljen.

Aftalen om satspuljen har opbakning fra samtlige partier i Folketinget undtagen Enhedslisten.

Det er folkepensionister, dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der hvert år fylder satspuljen op, fordi overførselsindkomster og pensioner reguleres mindre end lønudviklingen. Og det beløb går i satspuljen.

I 2019 bliver der på den måde overført i alt 523,9 millioner kroner, som bringer den samlede satspulje op på 820 millioner kroner.

Satspuljen

Hvert år stiger pension og overførselsindkomsterne i Danmark lidt mindre end lønningerne.

Hvis lønningerne stiger mere end to procent om året, så stiger pension og overførselsindkomsterne 0,3 procentpoint mindre. De penge overføres til Satspuljen.

Hvis lønnen stiger mindre end to procent, stiger overførselsindkomsterne lige så meget det år.

Det betyder, at pensionister har mindre at leve for, end de ville have haft, hvis overførslerne var steget lige så meget som lønningerne.

Hvor meget mister pensionisterne?

Finansministeriet har regnet på, hvad den mindre regulering har betydet i kroner og øre. En enlig folkepensionist ville have haft knap 8.000 kroner mere i 2017, hvis pensionen havde været reguleret med lønudviklingen.

Denne regel rammer folk på folkepension, førtidspension, arbejdsløshedsdagpenge, efterløn og andre overførselsydelser.

En enlig førtidspensionist ville havde haft 9.648 kroner mere i 2017

Hvor bliver pengene af?

Satspuljen bruges til projekter på social-, sundhed- og arbejdsmarkedsområdet.

Partierne bag satspuljen

Det er kun Enhedslisten, der ikke er med i satspuljepartierne. Alle andre partier har tilsluttet sig aftalen om satspuljen.

Artiklen er sidst opdateret fredag 30. november 2018 kl. 09:16