Kun omkring 30 procent af de 270 millioner kroner, folkepensionisterne hvert år bidrager med til satspuljen, vender tilbage til de ældre. Foto: Søren Zeuth.

Kun hver tredje krone i satspuljen vender tilbage til folkepensionisterne

Næste år bidrager folkepensionisterne med 270 millioner kroner til satspuljen. Men kun 80 millioner kroner fra puljen bruges til initiativer for ældre.

Der er ikke nogen jackpot for folkepensionisterne, at de hvert år bidrager med 270 millioner kroner til satspuljen.

For kun 30 procent af pengene vender tilbage til folkepensionisterne i form af initiativer for sårbare og dårligt stillede ældre.

I årets satspuljeforlig er der afsat blot 80 millioner kroner til projekter til gavn for de svageste pensionister.

Det viser en gennemgang, som Faglige Seniorer har foretaget.

Læs også: Puljepenge til svage ældre går til konsulenter og analyser

Unfair ordning har overlevet sig selv

Oplysningerne får direktør hos Faglige Seniorer, Palle Smed, op i det røde felt.

Satspuljen

Hvert år stiger pension og overførselsindkomsterne i Danmark lidt mindre end lønningerne.

Hvis lønningerne stiger mere end to procent om året, så stiger pension og overførselsindkomsterne 0,3 procentpoint mindre. De penge overføres til Satspuljen.

Hvis lønnen stiger mindre end to procent, stiger overførselsindkomsterne lige så meget det år.

Det betyder, at pensionister har mindre at leve for, end de ville have haft, hvis overførslerne var steget lige så meget som lønningerne.

Hvor meget mister pensionisterne?

Finansministeriet har regnet på, hvad den mindre regulering har betydet i kroner og øre. En enlig folkepensionist ville have haft knap 8.000 kroner mere i 2017, hvis pensionen havde været reguleret med lønudviklingen.

Denne regel rammer folk på folkepension, førtidspension, arbejdsløshedsdagpenge, efterløn og andre overførselsydelser.

En enlig førtidspensionist ville havde haft 9.648 kroner mere i 2017

Hvor bliver pengene af?

Satspuljen bruges til projekter på social-, sundhed- og arbejdsmarkedsområdet.

Partierne bag satspuljen

Det er kun Enhedslisten, der ikke er med i satspuljepartierne. Alle andre partier har tilsluttet sig aftalen om satspuljen.

”Det er en unfair ordning, der har overlevet sig selv.  Når de svageste ældre kun får en tredjedel af de bidrag, der kommer fra folkepensionisterne selv, så er hele grundlaget for satspuljen forsvundet,” siger Palle Smed.

Han ser gerne satspuljen i sin nuværende form nedlagt.

”Hele påstanden om, at finde penge til samfundets mest sårbare grupper gennem en dårligere regulering af folkepensionen og overførselsindkomster holder ikke længere vand. Nu må politikerne finde løsning, hvor vi vender tilbage til en normal regulering. Og hvor vi støtter projekter til samfundets svageste via skatten”, opfordrer Palle Smed.

DF: Folkepension skal undtages

Dansk Folkeparti er med i kredsen af partier, der er med i forliget satspuljen.

Partiets ældreordfører Jeppe Jakobsen mener ikke, at det er rimeligt, at kun en tredjedel af folkepensionisternes bidrag til satspuljen bruges på de ældre.

”Man må konstatere, at der ikke er megen vilje i satspuljekredsen til at føre pengene tilbage til dem, der giver pengene. Derfor vil Dansk Folkeparti have folkepensionen undtaget for satsregulering, så vi sikrer, at pengene ender i de rigtige lommer; nemlig pensionisternes,” siger han.

Læs også: Faglige Seniorer roser udspil fra DF om folkepension

S er opmærksomme

Hos det store oppositionsparti Socialdemokratiet er hænderne heller ikke oppe over hovedet over forliget.

Til spørgsmålet om det er rimeligt, at kun omkring en tredjedel af folkepensionisternes bidrag finder tilbage til indsatsen for de sårbare og dårligst stillede pensionister, siger partiets ældre ordfører Astrid Krag.

”Vi har af flere omgange sammen med Dansk Folkeparti og SF fået hævet beløbet til ældreområdet i forhold til regeringens udspil. Det vil vi også være opmærksomme på i de kommende år,” siger hun.

Læs også: Folkepensionen i fokus under finanslovsforhandlinger

Opbakning fra partier

Aftalen om satspuljen har opbakning fra samtlige partier i Folketinget undtagen Enhedslisten.

Det er folkepensionister, dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der hvert år fylder satspuljen op, fordi overførselsindkomster og pensioner reguleres mindre end lønudviklingen. Og det beløb går i satspuljen.

I 2019 bliver der på den måde overført i alt 523,9 millioner kroner, som bringer den samlede satspulje op på 820 millioner kroner.

Hvad mener du?

Folkepensionisterne bidrager med 270 millioner kroner til satspullen – men kun 80 millioner kroner går til ældre. Er det rimeligt, at kun knap en tredjedel af det, folkepensionister bidrager med til satspuljen, bliver brugt på ældreområdet? Kom med din mening. Deltag i debatten på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER

SATSPULJE DÅRLIG FORRETNING FOR PENSIONISTERDer er ikke nogen jackpot for folkepensionisterne, at de hvert år bidrager…

Slået op af Faglige SeniorerOnsdag den 28. november 2018

Artiklen er sidst opdateret torsdag 29. november 2018 kl. 15:38