”Alle bør oprette testamente. Det gør beslutningerne i forhold til den afdødes ønsker meget nemmere for de efterladte. Ikke mindst når der er særbørn involveret”, anbefaler advokat Camilla Kirk.

Hvem skal arve efter dig?

Hvis du vil bestemme, hvem der arver dig, skal du oprette et testamente. Gør du ikke det, går arven automatisk til dine legale arvinger. Se advokatens gode råd om arv.

Advokat Camilla Kirk fra Holst, Advokater i Aarhus møder mange efterladte i forbindelse med sit arbejde.

Hun er ikke i tvivl ”Alle bør oprette testamente. Det gør beslutningerne i forhold til den afdødes ønsker meget nemmere for de efterladte. Ikke mindst når der er særbørn involveret”.

Når du dør arver dine legale arvinger. Efterlader man sig ægtefælle og livsarvinger (børn, børnebørn, m.v.) er de tvangsarvinger i boet.

Hvad er tvangsarv?

Du bestemmer som udgangspunkt selv, hvem der skal arve efter dig. Men 25 procent af det, du efterlader dig, er tvangsarv, som dine tvangsarvinger skal have.

Resten kaldes friarv, som du kan testamentere over, som du vil. Man kan f.eks. lave et testamente til fordel for sin samlever, venner eller velgørende foreninger.

Tvangsarvinger er: Ægtefælle og livsarvinger (børn, børnebørn, oldebørn og tipoldebørn m.v.).

Din samlever, dine forældre, søskende, nevøer og niecer er ikke tvangsarvinger.

Har du ingen tvangsarvinger, bestemmer du selv, hvem der skal arve alt, hvad du efterlader dig. Det gælder for eksempel, hvis du er ugift og barnløs.

Hvordan fordeles arv?

Hvis du har en ægtefælle og livsarvinger arver din ægtefælle halvdelen og dine livsarvinger den anden halvdel. Har du ingen ægtefælle, arver dine livsarvinger – børn eller efterkommere efter dine børn – det hele.

Er et barn død før dig, deler barnets eventuelle børn barnets arvelod.

Har du ingen livsarvinger, men en ægtefælle, arver din ægtefælle det hele.

Ved at oprette et testamente kan du ændre på fordelingen af arven.

Hvem arver, hvis vi bor sammen og ikke er gift?

Når I bor sammen uden at være gift, har I ingen arveret efter hinanden. Det gælder uanset hvor mange år I har levet sammen, og om I har børn sammen.

Hvis der ikke er noget testamente, er det børnene til den afdøde, der arver. Har den afdøde ingen børn, er det den afdødes øvrige familie, der arver. (2. eller 3. arveklasse)

Ejer I en bolig sammen, har den længstlevende dog ret til at købe den afdødes andel af boligen af boet.

Ved at oprette et testamente kan I bestemme, at længstlevende arver op til 87,5 procent af, hvad den førstafdøde efterlader sig, hvis I efterlader jer livsarvinger.

Efterlader I jer ikke livsarvinger, kan I i jeres testamente bestemme, at samleveren skal arve 100 % efter førstafdøde.

Hvor meget skal man betale i boafgift?

Boafgift hed tidligere arveafgift.

  • Ægtefæller og registrerede partnere:  0 procent i boafgift
  • Livsarvinger (børn, børnebørn, m.v.) og livsarvingers ægtefæller: 15 procent i boafgift
  • Forældre: 15 procent i boafgift
  • Andre arvinger: Op til 36,25 procent i boafgift.
  • Velgørende foreninger: 0 procent i boafgift.

Boafgift samlevende

Har I boet sammen i mere end 2 år på samme folkeregisteradresse, skal I betale boafgift på 15 procent.

Har I børn sammen, er boafgiften 15 procent.

Har I ingen børn sammen eller boet sammen i kortere end 2 år, skal I betale op til 36,25 procent i boafgift.

Boafgift stedbørn

Stedbørn skal betale 15 procent i boafgift.

Boafgift plejebørn

Plejebørn skal betale 15 procent i boafgift, hvis plejebarnet har levet sammen med afdøde i 5 sammenhængende år, inden barnet fyldte 15 år, og højst en af plejebørnenes forældre har haft bopæl hos afdøde sammen med plejebarnet.

Er dette ikke tilfældet, skal der betales op til 36,25 procent i boafgift.

Hvor meget er bundfradrag for arv?

Der er et bundfradrag på 295.300 kroner pr. bo, hvor der ikke skal betales boafgift i 2019.

Hvad er uskiftet bo?

Hvis din ægtefælle dør og der er formuefællesskab i ægteskabet, har du mulighed for at sidde i uskiftet bo. Det betyder, at du overtager din afdøde ægtefælles formue og ejendele, uden at du skal skifte med din afdøde ægtefælles livsarvinger. De vil først modtage deres arv, når du dør.

Afdødes særbørn skal give samtykke til at længstlevende kan sidde i uskiftet bo.

Hvis du gifter dig igen eller misbruger det uskiftede bo, skal boet skiftes.

Det er kun ægtefæller, der kan sidde i uskiftet bo. Samlevende kan ikke sidde i uskiftet bo. Er du samlevende, bør I altid overveje at tale med en advokat om testamente.

Spørg Camilla om arv og testamente

Har du et spørgsmål om arv og testamente, kan du gratis skrive til Camilla Kirk i Faglige Seniorers advokatbrevkasse.

 

Pensioner og livsforsikringer

Udbetalinger fra pensioner og forsikringer går som udgangspunkt uden om boet

Du kan ikke skrive i dit testamente, hvem der skal modtage udbetalinger fra dine pensioner og forsikringer.

Du skal henvende dig til dit pensionsselskab og forsikringsselskab, hvis du ønsker at ændre begunstigelsen.

Har du ikke indsat en begunstiget i din pension eller forsikringen, vil den blive udbetalt til ”nærmeste pårørende”.

Nærmeste pårørende er for ordninger oprettet efter 1. januar 2008

  1. Ægtefælle
  2. Samlever, som man har boet sammen med i mere end 2 år eller har barn sammen med
  3. Livsarvinger
  4. Arvinger i henhold til loven/testamente

Nærmeste pårørende for ordninger oprettet før 1. januar 2008

  1. Ægtefælle
  2. Livsarvinger
  3. Arvinger i henhold til loven/testamente

 

Artiklen er sidst opdateret tirsdag 9. april 2019 kl. 10:55