
Her kan du få rabat som pensionist
Pas, biograf, zoo, transport og fartbøder. Se de mange rabatter til pensionister. Måske bliver du overrasket?
Senest opdateret: torsdag 17. september 2026
Her finder du pensionistrabatter og aldersrabatter hos museer, biografer, forlystelser, virksomheder og offentlige tilbud.
Vær opmærksom: Det enkelte sted bestemmer selv, om det tilbyder rabat, og hvem rabatten gælder for. En pensionistrabat gælder derfor ikke nødvendigvis for førtidspensionister, seniorpensionister eller personer på tidlig pension. Tjek altid de aktuelle priser og betingelser hos udbyderen, før du bestiller.
Listen samler alle de pensionistrabatter, vi har kunnet finde. Mange er generelle rabatter og ikke særlige aftaler, som Faglige Seniorer har indgået.
Siden opdateres løbende.
Find hurtigt den rabat, du leder efter
Oplevelser: Biograf · Forlystelsesparker · Koncerter · Museer · Teater · Zoo og dyreparker
Rejser og transport: Camping · Fly og rejser · Færger · Interrail · Offentlig transport · Pas · Taxa
Sundhed og fritid: Aftenskole · Fisketegn · Fitness og træning · Influenzavaccine · Svømmehaller · Vaccinationer
Indkøb og service: Advokat · Briller · Bøger · Forsikring · Gavekort · Hjælpemidler · Hoteller · Mekaniker · Restauranter og caféer · Værdiboks
Advokat og juridiske dokumenter
REPLIK: Medlemmer af Faglige Seniorer får 10 % rabat og gratis rådgivning. Brug dette link for at få rabatten, og husk at oplyse, at du henvender dig gennem Faglige Seniorer.
Aftenskole
Du kan få pensionistrabat på nogle aftenskoleaktiviteter. Reglerne for tilskud afhænger af din kommune, så se prisen under den enkelte aktivitet.
Biografen
Fordel gennem Faglige Seniorer
Abonnerer du på Faglige Seniorers nyhedsbrev, kan du få rabat på biografbilletter i Faglige Seniorers fordelsklub.
Lokale biograftilbud
Hos Nordisk film biografer flere steder i landet finder du SeniorBio. Et tilbud for dig der er 65+ med en aktuel film ved en formiddags/middagsforestilling, hvor biografen byder på en kop kaffe og lidt til den søde tand.
Nordisk Film Biograf Herning: 65+ kan købe seniorbillet online til 115 kr. mandag–fredag før kl. 18. Normalpris: 135 kr.
Grand Teatret i København har nedsat pris for folkepensionister indtil kl. 18.00, 85 kroner pr. billet.
Holstebro Bio har formiddagsbio hver anden torsdag kl. 11.00, hvor alle kan se en film for 100 kroner.
Øst for Paradis i Aarhus holder Seniorbio for pensionister og efterlønnere hver onsdag kl. 10.15.
Pris 110 kroner inklusiv kaffe og kage eller rundstykke.Cafebiografen i Odense har seniorbio hver onsdag formiddag. Kaffe og biograf for 75 kroner.
Valby Bio har Seniorbio for pensionister, efterlønnere og alle andre, der har lyst. Pris 80 kroner inklusiv kaffe og kage efter filmen, hver torsdag kl. 12.00.
Biffen Art Cinema i Aalborg giver 15,- kr. rabat pr. billet til alle seniorer.
Briller
Bøger
Camping
Som pensionistmedlem af DCU sparer du hele 50 % på alle 21 DCU-campingpladser og kan gratis tage dine børnebørn med på camping i lavsæsonen fra søndag 20. august 2025 og helt frem til næste sommer 28. juni 2026, dog undtagen helligdagsferierne i foråret.
Fagforening
De fleste fagforeninger har et særligt lavt kontingent for pensionister. Fortsætter du som medlem, når du bliver pensionist, er der ofte mange fordele som for eksempel billige forsikringer, pensionistklubber, PlusKortet er med rabatter og ikke mindst medlemskab af Faglige Seniorer.
Fartbøder
Har du fået en fartbøde, kan du få nedsat din bøde til det halve, hvis du har en lav indkomst. Bøden vil dog ikke kunne blive sat ned til mindre end 500 kroner. Du kan få nedsat din bøde, hvis din gennemsnitlige bruttoindkomst er mindre end 16.526 kroner om måneden eller 198.315 kroner om året før skat. (2026)
Fisketegn
Fisker du med stang, behøver du ikke købe lystfiskertegn, når du har nået folkepensionsalderen.
Fritidsfiskertegnet til fiskeri med garn og ruser er ikke gratis for pensionister.
Fitness og træning
- HomeFit – Digital træning på dine præmisser. Medlemmer via Faglig Seniorer får 40% rabat på både måneds- og årsabonnementet https://homefit.companyhealth.dk/faglige-seniorer
Fodbold, håndbold og andre sportsbegivenheder
Mange klubber har pensionistrabat på billetter til kampe.
Foreninger
Cyklistforbundet har et seniormedlemskab for dig, der er pensionist på 225 kroner om året. Senior-husstandsmedlemskab for pensionister og deres husstand 400 kroner årligt.
Forsikring
Forlystelsesparker
Hvis du abonnerer på Faglige Seniorers nyhedsbrev, kan du få rabat på forlystelser.
De fleste af landets store forlystelsesparker har ingen pensionistrabatter. Hverken Tivoli eller Legoland tilbyder pensionistrabat.
Jesperhus ved Nykøbing Mors giver rabat på sæsonkort, hvis du er senior 67+.
Entrepriser: Hverdage 249 kroner, normalpris 279 kroner.
Weekend**,** helligdage og skoleferier 269 kroner. Normalpris 299 kroner.Tivoli Friheden tilbyder sæsonkort senior til 65+ for 625 kroner. Normalpris 475/925 kroner afhængig af type. Seniorkortet kan kun købes i indgangen i Tivoli Friheden i åbningstiden.
Er du over 65 år, kan du spare 51 kroner på billetter i Faarup Sommerland i højsæsonen. I perioden 3/4 – 29/5 og 2/9 – 10/9 2023 er der en besparelse på 55 kroner. Gæster over 65 år kan købe seniorbillet. Er du fyldt 65 år, kan du købe et sæsonkort til 719 kroner. Normalpris 879 kroner.
BonBonland giver 30 kroner i rabat til 65+ (med LO Pluskortet får du 30%)
Brændegårdshaven på Bornholm giver en god rabat til alle over 60 år. Indgang pris 65 kroner. Normalpris 155 kroner. Sæsonkort senior +60 år 199 kroner. Normalpris 399 kroner.
LO Pluskortet giver også rabat på en del forlystelser – uanset hvor gammel du er.
Fly og rejser
Her er der penge at spare, hvis du vil ud og rejse:
Air Greenland tilbyder op til 33% rabat for pensionister. Der er dog særlige regler omkring rute og sæson og Air Greenland gør selv opmærksom på, at seniorbilletter ikke altid er det billigste alternativ, da der kan være kampagnepriser, som er billigere.
DAT tilbyder rabat til seniorer der er fyldt 62 år. Rabatten giver flybilletter til faste lave priser på udvalgte indenrigsruter hos DAT.
Prisen er fra 299 kroner for billet mellem Bornholm – København / København – Bornholm.
Og mellem Bornholm – Billund / Billund – Bornholm samt
Bornholm – Aalborg / Aalborg er prisen fra 299 kroner. Prisen er for hver strækning.
Frisør, zoneterapeut, fodterapeut og tandlæge
Mange frisører, zoneterapeuter, fodterapeuter, tandlæger og andre behandlere giver pensionistrabat. Spørg, inden du bestiller tid.
Færger
Fra Aalborg kan du tage færgen til Egholm for 15 kroner, når du er pensionist. Normalpris 31 kroner. Tag cyklen med. Den er gratis.
Bådfarten på Lyngby sø giver pensionistrabat. Priser for pensionister:
Pr. tur: 124 kroner (normalpris 149 kroner). Sæsonkort: 359 kroner (normalt 495 kroner).
Gavekort
Hvis du abonnerer på Faglige Seniorers nyhedsbrev, kan du få rabat på gavekort.
Hjælpemidler
Horoskoper
Horoskopnettet.dk giver Faglige Seniorers medlemmer eksklusiv rabat på 25% ved køb af personlige horoskoper. Rabatkoden er fs25.
Hoteller
Badehotel Tannishus i Nordjylland giver 20% rabat på min. 2 overnatninger til listepris.
Influenzavaccine
Er du medlem af Faglige Seniorer, kan du også få rabat på rejsevaccinationer hos Danske Lægers Vaccinations Service.
Interrail
Koncerter
Hvis du abonnerer på Faglige Seniorers nyhedsbrev, kan du få rabat på koncerter.
Mekaniker
Faglige Seniorers rabataftale med Rudefix giver dig 10% rabat på reparation og skift af bilrude
Museer
Gratis adgang
På Thorvaldsens Museum i København er der fri adgang for pensionister om tirsdagen. Normalpris er ellers 110 kroner. Husk dit gule sundhedskort. Alle kan desuden få gratis adgang om onsdagen.
Nikolaj Kunsthal, København: Gratis adgang tirsdag og onsdag for pensionister. Normalpris: 110 kr.
Kunsthallen Charlottenborg i København: Har ej pensionistrabat, men der er gratis adgang for alle – om onsdagen mellem klokken 17-20.
DieselHouse, København: Gratis adgang for alle. Her kan du se gamle motorer og historien om B&W. Se kontaktoplysninger.
Københavns Museum: Gratis adgang for alle om onsdagen.
Davids Samling, København: Gratis adgang for alle året rundt.
Teatermuseet i Hofteatret, København: Gratis adgang om tirsdagen.
Arbejdermuseet, København: Medlemskab af en række fagforeninger giver gratis adgang. Se, hvilke fagforbund der er omfattet.
Rabat og særlige priser
Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum i Herning Seniorer 70 kroner. Normalpris 85 kroner.
Den gamle by i Århus – her kan du få pensionistrabat på årskort. Pensionister 460 kroner. Normalpris 525 kroner. Årskortet giver adgang for årskortholder og en ledsager.
Den Frie Udstillingsbygning, København: Pris o. 18 år : 85 kroner / Pensionister: 65 kroner
Frederiksborg Nationalhistorisk museum har seniorrabat 65+. Pris 105 kroner. Normalpris 125 kroner.
Hadsten. 10% rabat til Modelbane Europa – Nordens største udstilling af modeltog i drift.
Heart i Herning. Pensionister 70 kroner. Normalpris 85 kroner.
Hjerl Hede Frilandsmuseum giver pensionistrabat for 65+. Lavsæson pris 75 kroner. Normalpris 95 kroner. (Højsæson: 125 kroner. Normalpris 155 kroner).
Jægerspris Slot danner rammen om en række kulturelle aktiviteter. Jægerpris slot er lukket frem til foråret 2026 grundet renovering.
Munkeruphus ved Dronningmølle giver seniorrabat for +67 år. Pris 70 kroner. Normalpris 90 kroner.
Museum of Illusions Copenhagen – 15% rabat for pensionister
Tekstilmuseet i Herning. Pensionister 60 kroner. Normalpris 75 kroner.
Tårnet, Folketinget: Gratis adgang (mandag lukket)
Vor Frelsers Kirkes Tårn, Pris: 65+: 53 kroner / Normalpris: 70 kroner (gratis adgang til kirken)
Offentlig transport
Hvert trafikselskab har forskellige pensionistrabatter.
GoCollective tidligere Arriva
BAT (Bornholm)
DOT (Hovedstadsområdet, Syd- eller Vestsjælland)
Pas
Skal du have fornyet dit pas slipper du billigere som pensionist. Prisen for personer i folkepensionsalderen er 382 kroner. Normalprisen er 894 kroner.
Rejser
Hvis du abonnerer på Faglige Seniorers nyhedsbrev, kan du få rabat på rejser.
Restauranter og caféer
Nogle få restauranter og caféer giver rabat til seniorer.
Hvis du abonnerer på Faglige Seniorers nyhedsbrev, kan du få rabat på en række restauranter og gavekort.
Svømmehaller
Mange svømmehaller har pensionistrabat. Prisen er meget forskelligt fra kommune til kommune. Nogle steder er det helt gratis for eksempel i Bov på bestemte dage og tidspunkter. I Herning kan pensionister komme gratis i Herning Svømmehal, onsdage imellem 10.00 – 14.00 – man skal være oppe af vandet kl. 14.00.
Taxa
Teater
Hvis du abonnerer på Faglige Seniorers nyhedsbrev, kan du få rabat på teaterforestillinger.
Tidligere var der generel pensionistrabat i flere teatre blandt andet Det Kongelige Teater, men sådan er det ikke længere.
Faglige Seniorer har dog en rabataftale med Det Kongelige Teater, hvor du kan få rabat på skuespil, opera, rundvisninger og ballet.
Vil du have rabat i teateret, må du en tur til Aarhus, som stadig har pensionistrabat på 40 kroner pr. billet på Aarhus Teaters forestillinger på Store Scene og Scala.
I Aarhus finder du også Teatret Gruppe 38, hvor du kan få forestilling, kaffe og kage for 95 kroner, hvis du er over 55+.
Børneteateret Anemonen i København giver pensionistrabat 65+ på billetter. Pensionistpris 135 kroner. Normalpris 155 kroner.
Operaen i Malmø har 10% rabat til pensionister og 50% til børn under 17 år.
Ugeblade
Hvis du abonnerer på Faglige Seniorers nyhedsbrev, kan du få rabat på nyhedsbreve og magasiner.
Vaccinationer
Er du medlem af Faglige Seniorer, kan du få rabat på vaccinationer hos Danske Lægers Vaccinations Service.
Værdiboks
CitySafes: Tre måneders gratis leje af værdiboks — svarende til 25 % rabat — ved oprettelse af en årlig lejekontrakt. Rabatkode: FagligeSeniorer3.
Zoo og dyreparker
Hos Jyllands Park Zoo er der rabat på både entrébillet og årskort for +65 årige. Rabatten er på 40 kroner ved begge billettyper.
Munkholm Zoo i Balle giver pensionistrabat 65+ på billetter og sæsonkort
Du kan få rabat på et årskort i Odense Zoo, hvis du er over 65 år. Senior (65+ år)
Årskort på abonnement (fornyes automatisk én gang årligt).
Senior 525 kroner. (Normalpris 595 kroner.)
Årskort med udløb (gyldigt 365 dage fra købsdato).
Senior 625 kroner. (Normalpris 695 kroner.)
Er du glad for fugle og over 65, kan du spare 25 kroner på entre til Ørnereservatet i Bindslev i Nordjylland.
Entré ved indgang pris 165 kroner. Normalpris 180 kroner.
Pris 140 kroner online. Normalpris 170 kroner online.
Er du mere til fisk, kan du få seniorrabat 65+ på årskort til Den Blå Planet. Pris 365 kroner. Normalpris 395 kroner.
(Halv pris, hvis du bor i Tårnby kommune. Husk sundhedskort samt billedlegitimation).
Glad Zoo er både en dyrepark og et formidlingscenter i Lintrup. Pris 110 kroner online. Normalpris 125 kroner online. Entré ved indgang: pris 115 kroner. Normalpris: 145 kr.
Først publiceret: tirsdag 13. august 2019
Artiklen er sidst opdateret torsdag 17. september 2026 kl. 13:11


