Er du nedslidt? Eller ønsker du at stoppe med at arbejde efter mange år på arbejdsmarkedet?

Lovforslag: Flere penge på vej til pensionister i arbejde

Seniorpræmien skal stige, du må tjene mere, gifte skal modregnes mindre end i dag. Sådan står der i et nyt lovforslag fra beskæftigelsesministeren, som 70.000 pensionister får gavn af. Se hvad det betyder for dig.

Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020

En række forslag skal gøre det mere attraktiv for seniorer at blive på arbejdsmarkedet, når de når folkepensionsalderen. Med forslagene indfrier den nye beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen nu forårets politiske aftale om seniorpension.

Selvom lovforslaget ikke er vedtaget endnu, så er på forhånd er bredt flertal i Folketinget og således sikkerhed for at det bliver vedtaget. Og helt usædvanligt kommer forslagene til at gælde med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2019.

Forslagene vurderes at komme mere end 70.000 pensionister til gode, som vil få en større pension allerede fra 2019, men også fremover på grund af de forhøjede fradrag.

”Faglige Seniorer er stærke fortalere for de stigende fradrag og bedre vilkår for pensionister, der arbejder. I dag er der pensionister, som på grund af indkomstskat og modregning i pension betaler op imod 80 procent af hver tjent krone i marginalskat. Det er jo helt skævt, når alle andre kan nøjes med 50 procent. Forslagene har især positive konsekvenser for pensionister, der har deltidsarbejde på over 100.000 kroner om året,” siger direktør Palle Smed fra Faglige Seniorer, som er glad for forslaget.

”I vores høringssvar har vi samtidig opfordret politikerne til at se på en forenkling af de mange regler, der gælder for pensionister,” siger han. “For de fleste lønmodtagere er reglerne om beskatning og modregning komplet uforståelige og i mange tilfælde også helt urimelige.”

Beskæftigelsesministeriet har vurderet, at forslagene vil koste staten godt 300 millioner kroner om året i 2025. men det afhænger af, hvor mange der vil arbejde ekstra i forhold til i dag.

”Men vi er sikre på, at effekten bliver, at flere fortsætter med at arbejde, og at det i sidste ende ikke vil koste samfundet en krone. Tværimod.  Når pensionisterne fortsætter med at arbejde efter pensionsalderen, så har det en kæmpemæssig positiv effekt på samfundsøkonomien” siger direktør Palle Smed fra Faglige Seniorer.

Se her, hvad de nye regler kommer til at betyde for dig

Alle tal er 2019-tal og efter AM-bidrag. Når lovforslaget bliver vedtaget, kommer det til at gælde med tilbagevirkende kraft, så det gælder allerede fra januar 2019.

Du må tjene mere

Lige nu er for arbejdsindkomst bundfradraget 100.008 kroner om året. Efter forslaget vil det stige til 122.004 kroner om året.

Bliver forslaget vedtaget i Folketinget, betyder det, at du kan tjene 122.004 kroner om året, uden at det går ud over din pension. Du skal altså tjene 122.004 kroner om året efter AM-bidrag i 2019, uden at det påvirker beregningen af dit pensionstillæg og din personlige tillægsprocent.

Bliver forslaget vedtaget, stiger fradragene for arbejdsindkomst med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2019.

Den skattefri seniorpræmie skal stige og også gælde 2. år

Du kan få en skattefri seniorpræmien, hvis du er født efter 1. januar 1954, og som arbejder mindst 1.560 timer om året. 

Nu foreslår beskæftigelsesministeren, at den skattefrie seniorpræmie forhøjes til 42.000 kroner i det første år, efter du når din folkepensionsalder.

Der indføres en skattefri seniorpræmie i det 2. år, efter du når folkepensionsalderen. Præmien i det 2. år er på 25.000 kroner.

Der er ingen skattefri præmie som belønning, hvis du arbejder 3 eller flere år, efter du når folkepensionsalderen.

Knap 20.000 pensionister forventes at få glæde af de skattefrie seniorpræmier.

Mindre modregning når ægtefællen arbejder

Er du gift eller samlevende med en, som ikke er pensionist, kan du se frem til, at fradraget for opgørelse af indtægtsgrundlaget stiger fra 50% til 54%. Samtidig fjernes loftet på de nuværende 307.700 kroner om året.

Uanset indtægt, vil I få glæde af at fradraget stiger fra 50% til 54%.

Tjener den arbejdende ægtefælle mere end 307.700 kroner om året, vil du få mere i pension, når loftet fjernes.

Faglige Seniorer er i gang med at opdatere vores beregner, så du snart kan beregne, hvad det betyder for jer.

Førtidspensionister

Forslaget om indtægtsgrundlaget vil også komme førtidspensionister efter gammel ordning (før 2003) til gode.

For førtidspensionister på ny ordning, som modtager pension efter lov om social pension, stiger fradraget til 249.728 kroner. En stigning på 13.000 kroner om året.

Følg med i udviklingen

Vi følger op og opdaterer siden, når der sker nyt med behandling af lovforslaget, og beregneren er klar. Du kan følge udviklingen i vores gratis nyhedsbrev.

Hvad mener du?

Bliver forslagene vedtaget, bliver det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Er det godt eller skidt? Hvad mener du.? Deltag i debatten på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER.

https://www.facebook.com/fagligsenior/posts/2387681397946791?__xts__[0]=68.ARBytwKvdkbLh7x9ZolDJP-ms2EDSdijE7yR31Jp15YgGiwe4Y40LVnElGWMmO9FsbTa-ZOm5RZHyaUEnNHKJhe7Gl4A91FIJZ4zz18lbRd1fh_0U8jB0iJYK2Xe4LcS7bv36MBpTRkKnVQOi3JYaVXw8gYGPgaT0_a-xv6j3_7MUGoT82zen0L4gi9ql3N1TKB8HAHdNPAkihhL5AckL1VyrrBpl2AFh4nCNchnAUcaaOkKV-S9Ilq76w3Qlc7NoqAktA6TqVmp1v6Qn3rAXYxr7KQ6sVlZzazRAJBPkDFZr16B2Qs1uKMpUJ2y8x_WAWyRlaZzNAfYevFYACHtpsyvkA&__tn__=-R

 

Først publiceret: tirsdag 3. september 2019
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 11:28

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.