Bog om 40 års arbejdsliv: Arbejdet leves forlæns – men forstås baglæns

Man siger, mange på dødslejet fortryder at de har arbejdet for meget og negligeret de nære, menneskelige værdier omkring familie, venner og personlige interesser.

For at belyse hvad arbejdet betyder, når arbejdslivet er afsluttet, inviterede vi 128 mennesker fra 12 forskellige faggrupper til et endags “fortidsværksted”: læger, sociologer, ingeniører, IT-folk, journalister, bankfolk, politifolk, teknikere, IT-folk, susu’ere, fabriksarbejdere og bygningsarbejdere. Alle var pensionerede indenfor de sidste fem år og har været mindst 40 år i arbejdslivet.

Seniorerne er en interessant gruppe: de har en vis afstand til arbejdslivet, de har haft tid til at reflektere over det, og de er frie af hensynet til virksomheden og cheferne. Vi har bedt seniorerne om at fortælle om de vigtigste forhold i deres arbejdsliv: hvad var været positivt og hvad har været negativt?

Vi har også udspurgt dem om overgangen fra arbejdsliv til pensionisttilværelse og om det seniorliv, de lever i dag.

Desuden har vi bedt dem at prioritere de forskellige emner, som blev bragt op i fortidsværkstederne.

Vi har analyseret og bearbejdet dette spændende materiale i bogen “Arbejdet forstået baglæns. Erfaringer fra 40 års arbejdsliv”, som netop er udsendt på forlaget Frydenlund.

Det er en generation, som har deres første erfaringer og uddannelse i 60’erne og 70’erne, har arbejdet i 80’erne, 90’erne og 00’erne og som gradvist har forladt arbejdsmarkedet i 2010’erne.

Og hvad siger disse erfarne seniorer, når de ser tilbage på deres arbejdsliv?

Læs også: De stoppede på job: Gode råd til dig der skal være senior

Tilfredse med arbejde – men dårlig ledelse

For det første er de i overvejende grad tilfredse med deres arbejdsliv. Det, der har givet dem mening, har været at skabe værdi for andre, sammen med andre.

Meningen viser sig forskelligt for de forskellige fag: lægerne ser dyb mening i at helbrede og lindre, ingeniørerne går efter at finde de bedste tekniske løsninger, susu’erne går efter at levere pleje og omsorg, politifolkene finder meningen i deres arbejde med at være borgerne politi og demokratiets magtudøvere, mens IT-folkene er er engagerede i at udvikle systemer, der er effektive svar på brugerne behov. Det er i denne mening med arbejdet, at fagene viser deres identitet og berettigelse.

Når man spørger til de negative erfaringer, nævner de alle de forhold, som modvirker det, der giver mening for den enkelte. Her er den helt dominerende faktor: dårlig ledelse.

Det handler om uambitiøse og fagligt svage ledere; det handler om kontrollerende og dominerende lederadfærd; det handler om chefer som ikke evnede at sætte pris på medarbejdernes indsats eller ligefrem selv tog æren for den; eller det handler om chefer der ikke satte mål og retning på virksomhedens aktiviteter.

På job i en tid med opbrud

De 12 faggruppers historier tegner et interessant mønster i udviklingen af ledelse, som forenklet kan fremstilles således. Da vores seniorer kommer ud på arbejdsmarkedet i 60’erne og starten af 70’erne, møder de et samfund, som er bureaukratisk og hierarkisk. Den enkeltes adfærd er styret af mange regler, og der er relativt stabile relationer mellem virksomheder og medarbejdere.

I den følgende periode, som indledes i 1970’erne sker der store opbrud og nyskabelser.

Nye teknologier (som IT) dukker op, som ændrer grundlaget for processerne i de traditionelle brancher.  Her opstår der nye arbejdsprocesser. Projektarbejde og teamarbejde vinder indpas og viser nye måder at løse problemer på. Regelstyringen er blevet forældet og hindrer nytænkning af de nye udfordringer. Her skabes projekter og arbejdsgrupper, hvor deltagerne bringer deres forskellige fagligheder ind i ny arbejdssammenhæng.

Det tidligere hierarki erstattes af virksomheder med en fladere og mere åben organisation og blødere, involverende ledelsesformer.

Kreativitet og hjælpsomhed

En tidligere IT-medarbejder udtrykker det i bogen på denne måde:

”I de første år arbejdede jeg vildt meget. Man kunne det hele og fik lov til det hele. Det fulgte mig de første 15-20 år af min karriere. Jeg deltog i mange udviklingsprojekter, hvor man kom med sin viden, og hvor man skulle lave EDB til et område, som man ikke kendte. Det var meget spændende at sidde sammen med folk, som vidste alt om, hvad det gik ud på og så lave et system, som byggede på den nyeste teknologi”.

I denne kreative og innovative periode udviklede der sig også sociale relationer blandt medarbejderne, som var kendetegnet af en høj grad af solidaritet og gensidig hjælpsomhed.

Pres fra international konkurrence

I perioden fra 90’erne og i årene frem følger en ny periode med stramme ledelsesformer og genindførelse af stærkere hierarkier.

Her dukker instrumenter op med rod i blandt andet New Public Management, som betoner kontrol og måling af arbejdernes ageren. Amerikansk inspirerede ledelsesformer med instrumenter som scorecards og KPI (Key Performance Indicators) holder deres indtog i de private og offentlige virksomheder.

Denne tendens hænger efter deltagernes opfattelse sammen med, at den internationale konkurrence sætter virksomhederne under pres og den ledsages af de mange globaliseringstiltag som for eksempel outsourcing og offshoring.

Kontrol og massefyringer

Ser man på de 12 fortidsværksteder på tværs, er disse tre faser genkendelige i forskellige versioner i dem alle, men de slår igennem på forskellige måde. For eksempel bliver bankfolkene meget hårdt ramt i den sidste fase med massefyringer, strukturændringer og kontrolforanstaltninger. En deltager fortæller:

”Der var nogle, der var bange for at drikke for meget vand, for så skulle de for ofte på toilettet, og så passede tiden ikke med præstationskravene. Medarbejderne blev skam inddraget i processen og regnede sig frem til, hvor lang tid en arbejdsopgave tog. Hvis man for eksempel havde regnet sig frem til, at den tog 20 minutter, så reducerede ledelsen det med 50 procent. Så kunne man sige, at personalet havde været inddraget i processen.”

Mest nedslidte er mindst tilfredse

Vilkårene i arbejdslivet er meget forskellige for de forskellige faggrupper, og det påvirker også deres vilkår som seniorer.

Vi har bedt grupperne opregne de positive og de negative faktorer i deres seniorliv. Den opgørelse viser, at de fordeler sig i tre grupper: de meget tilfredse, som udgøres af bibliotekarerne, lægerne, journalisterne, sociologerne, IT-folkene og politifolkene. Der er en mellemgruppe, som er jævnt tilfredse, der består af sosu’erne, bankfolkene og ingeniørerne.

Endelig er der en gruppe, som er mindre tilfredse, idet de anfører relativt flere negative forhold end de øvrige. Denne gruppe består af tidligere fabriksarbejdere og bygningsarbejdere. Altså folk som via deres arbejde har været genstand for meget stærk fysisk nedslidning. Et forhold, der slog os som seminarledere: gruppen af murere var tydeligt meget mere fysisk nedslidt end læger, bibliotekarer og ingeniører.

Forudsætning for et godt seniorliv

Fortidsværkstederne viser, at et godt og ikke-nedslidende arbejdsliv er en vigtig forudsætning for et godt seniorliv. Det er værd at have med, når regeringen i den nærmeste fremtid skal tage stilling til hvilke grupper, der skal tilgodeses med en tidligere folkepension.

De fleste vi har talt med, har været glade for deres arbejde. Men samtidigt fortæller de at de er glade for deres seniorliv; tiden er deres egen i seniorlivet. Men mange udtrykker også, at de kan savne suset og relationerne til kollegerne.

Men de fleste siger klart, at de ikke savner deres dårlige leder!

Ups! We kunne ikke finde din formular.

De står bag bogen

Om forfatterne til bogen “Arbejdet forstået baglæns. Erfaringer fra 40 års arbejdsliv”:

Lisbet Theilgaard er cand.mag. Hun har arbejdet som gymnasielærer, ledelseskonsulent og personaleudviklingschef og som coach i egen virksomhed.
Niels Møller er sociolog. Han har en lang karriere på DTU bag sig som både forsker, underviser og leder. Siden 2014 har han været tilknyttet Aalborg Universitet København.
Mads Christoffersen er mag.art. i kultursociologi og har arbejdet som leder hos TDC og DTU. Han har også været Visiting Professor ved University of Strathclyde. Han virker i dag som skribent, konsulent og foredragsholder og har udgivet flere bøger.

Først publiceret: mandag 23. september 2019
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 15:19