På ti år siden 2007 er 429 danskere over 60 år omkommet ved en brand, viser talt fra Beredskabsstyrelsen. Det svarer til, at over 6 ud af ti ofre for dødsbrande er over 60 år.

Trods flere dødsfald: Kommuner har ikke styr på brandsikkerhed på plejehjem

På trods af flere dødsfald på plejehjem mangler kommuner fortsat en plan for brandsikkerheden.

I år er fem ældre omkommet ved dødsbrande på plejehjem og ved en voldsom brand på plejecentret Farsøhus sidste år omkom tre kvinder.

Alligevel halter det fortsat gevaldigt med sikkerheden ved brand på landet plejehjem.

Ifølge en aktindsigt, som Radio4 har fået hos Boligstyrelsen, mangler 23 kommuner en plan for, hvordan de vil gøre brandsikkerheden lovlig på et eller flere af kommunens plejehjem.

19 kommuner har ikke svaret boligministeren på, hvornår de vil udbedre den manglende sikkerhed, selv om det er et år siden de blev bedt om at redegøre for brandsikkerheden på deres plejehjem med en frist 19. november.

Ud af landets 98 kommuner har næsten alle kommuner et eller flere plejehjem, hvor brandsikkerheden ikke er i orden, fremgår det af Radio4’s aktindsigt.

Læs også: 400 seniorer døde i brand: Få styr på sikkerheden

Seniorer: Vi skal stole på sikkerhed er orden

Ole Ibsen, der er formand for 220.000 medlemmer i fagbevægelsens ældreorganisation Faglige Seniorer, har tidligere kritiseret den manglende brandsikkerhed på mange af landets plejehjem.

”Ældre er dem, der er allermest udsat for at dø i en brand. At kommuner og myndigheder ikke har styr på brandsikkerheden på plejehjem og ældreboliger, er stærkt kritisabelt. Beboerne og pårørende skal kunne stole på, at brandsikkerheden er i orden,” siger Ole Ibsen.

Flere kommuner har bedt om dispensation for de gældende krav om brandsikkerhed.

Boligminister Kaare Dybvad vil nu stramme reglerne, så det fra 2020 ikke længere er muligt at dispensere fra reglerne, skriver Ritzau.

Ældre særligt udsatte

Seniorer er særligt udsatte for at dø, når der udbryder brand i boligen.

På ti år siden 2007 er 429 danskere over 60 år omkommet ved en brand, viser talt fra Beredskabsstyrelsen.  Det svarer til, at over 6 ud af ti ofre for dødsbrande er over 60 år.

Alene 150 omkomne var 80 år eller ældre.

Blandt de omkomne ved brand de seneste tre år boede 29 på plejehjem eller en døgninstitution.

Rygning er den største dræber. Ni ud af til brande blandt ældre på plejehjem opstår i forbindelse med rygning.

Hvad mener du?

Mange kommuner har fortsat ikke styr på brandsikkerheden på plejehjem. Hvad mener du om det? Sig din mening og deltag i debatten på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER

Hvad kan du gøre for at undgå brand?

  • Ryg aldrig i sengen
  • Når du ryger skal du sørge for at have et stort glas vand indenfor rækkevidde, så du kan slukke for eksempel en tabt glød.
  • Pas på med løsthængende tøj – især af kunststof – som let kan antændes for eksempel ved madlavning eller hvis et stearinlys er tændt.
  • Undgå brug af åben ild ved brug af stærk medicin eller ved indtagelse af alkohol
  • Har man nedsat mobilitet er det en god ide at have en mobiltelefon i nærheden ved madlavning, rygning og brug af levende lys.
  • Installer en røgalarm. Husk at skifte batterier en gang om året. Gør naboer opmærksom på, at der er installeret en røgalarm.
  • Husk at slukke elektriske apparater efter brug.
  • Hav mobiltelefon liggende ved sengen, så det er muligt hurtigt at kontakte alarmcentral.
  • Hold trapper og udgange fri, så det er nemt at komme væk ved eventuel brand.

Kilde: Beredsskabsstyrelsen

 

 

 

Artiklen er sidst opdateret onsdag 6. november 2019 kl. 13:08

Emner: