Har du afdragsfri lån? Undgå chok i din privatøkonomi

Det kan være rart at have en lavere boligydelse hver måned. Men hvis dit realkreditlån er afdragsfrit, er der især én dato i papirerne, du ikke bør overse: Den dag afdragsfriheden ophører.

Når den dag kommer, skal du som udgangspunkt begynde at betale selve gælden tilbage. Og så kan den månedlige ydelse stige mærkbart og blive et chok for din privatøkonomi.

Både korte og lange renter er nemlig steget mærkbart i 2026. F5-renten ligger nu omkring 3,3 procent og kortere lån har en rente på 3 procent.

Renterne forventes fortsat at stige den kommende tid.

De højere renter rammer afdragsfrie lån hårdere på den månedlige ydelse end lån med afdrag.

Da du ikke bringer din gæld ned, betaler du nemlig rente af det fulde lånebeløb under hele den afdragsfrie periode.

Den lave ydelse har en pris

Har du for eksempel et 30-årigt lån med 10 års afdragsfrihed, er der som udgangspunkt kun 20 år tilbage til at betale gælden, når afdragsfriheden slutter.

Det kan give et tydeligt hop i ydelsen. Hvor stort hoppet bliver, afhænger blandt andet af restgælden, renten, bidraget og lånets vilkår.

Bidraget er for eksempel normalt højere på lån uden afdrag.

Tjek disse fire ting i dit lån

1. Slutdatoen Find den præcise dato for, hvornår afdragsfriheden ophører. Den står i låneaftalen eller din låneoversigt. Vent ikke på, at banken kontakter dig.

2. Restgælden og boligens værdi Se, hvor meget du skylder, og få et realistisk bud på boligens aktuelle værdi. Forholdet mellem gælden og boligens værdi har betydning for dine muligheder for ny afdragsfrihed eller omlægning.

3. Den nye månedlige ydelse Bed banken eller realkreditinstituttet om en skriftlig beregning af ydelsen, når afdragene begynder. Få både beløbet før og efter skat og alle omkostninger med.

4. Din plan for de næste år Skal du begynde at afdrage, omlægge lånet, bruge friværdi, flytte til noget mindre eller beholde boligen på pension? Sammenlign den samlede pris, ikke kun den laveste ydelse her og nu.

Afdragsfrihed kan være en del af pensionsplanen

For mange seniorer er afdragsfrihed et bevidst valg. En lavere ydelse kan give flere penge til hverdagen, og et nedsparingslån kan give adgang til en del af den formue, der er bundet i boligen.

Finanstilsynet har præciseret, at reglerne giver mulighed for, at ældre boligejere med betydelig friværdi kan nedspare i deres bolig.

Det kræver altid en konkret vurdering hos banken eller realkreditinstituttet.

Som hovedregel skal økonomien kunne godkendes til et 30-årigt fastforrentet lån med afdrag. Kravet kan i visse tilfælde fraviges, når lånet bruges til nedsparing.

Muligheden er først og fremmest tænkt til den bolig, du allerede bor i. Den er ikke en genvej til at købe en bolig, som økonomien ellers ikke kan bære.

Brug et kvarter på din boligøkonomi

Log ind i netbanken eller realkreditinstituttets selvbetjening. Find låneoversigten frem og skriv fire oplysninger ned:

1. Restgæld 2. Rente 3. Bidrag 4. Slutdato for afdragsfriheden.

Hvis slutdatoen ligger inden for de næste to til tre år, eller hvis du nærmer dig pension, så bed om et møde og få flere løsninger regnet igennem. Bed om beregningerne på skrift, så du kan sammenligne ydelse, løbetid, gebyrer og samlet pris i ro og mag.

Først publiceret: mandag 28. september 2026
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 29. september 2026 kl. 14:56