Ældre rasler ud af dagpengesystemet: Risikerer at måtte sælge huset

Andelen af 60 til 64-årige, som falder ud af dagpengesystemet, er tredoblet i løbet af de seneste seks år, selvom gruppen i 2018 udgjorde en lidt mindre andel af de fuldtidsledige i arbejdsstyrken end i 2013. Det viser tal, som A4 Arbejdsliv har fået udleveret fra Danske A-Kasser, skriver A4 Arbejdsliv.

Formand Torben Poulsen forklarer, at gruppen generelt ikke har en større risiko for at ende i køen af ledige.

Til gengæld har de har sværere ved at finde et nyt job, hvis de er blevet fyret i en sen alder. Og det er den oplagte forklaring på, at gruppen er hårdere ramt af udfald fra dagpengesystemet, hvis man spørger Danske A-Kasser.

“På den ene side mangler vi arbejdskraft, men vi ser en aldersgruppe, der for langt de flestes vedkommende kommer ud med rigtig mange års uafbrudt beskæftigelse. De kommer ud og bliver længerevarende ledige. Hvorfor gør de så det?”, spørger han retorisk og tilføjer:

“Det er ikke, fordi de ikke søger arbejde. Nogle arbejdsgivere gør rigtig meget, men i min optik er der mange arbejdsgivere, som taler om, at de gerne vil have de ældre ledige, men de åbner ikke døren for dem”.

Den udlægning har Dansk Arbejdsgiverforenings underdirektør, Erik E. Simonsen, dog svært ved at genkende.

” Man kan heller ikke have en så lav ledighed hos de ældre aldersgrupper, hvis det ikke var sådan, at de også kommer tilbage i beskæftigelse. Så jeg kan simpelthen ikke få øje på et problem. Her er man i gang med at skabe et problem, som ikke eksisterer”, siger han.

Fyring kan få store konsekvenser for seniorer

Men Danske A-Kasser lægger vægt på, at arbejdsløshed kan få store konsekvenser for seniorerne – især hvis de ikke længere har ret til at gå på efterløn. De har nemlig heller ikke ret til kontanthjælp, hvis de har formue, eller hvis deres ægtefælle har en indtægt af en vis størrelse.

“Derfor kan de i yderste konsekvens være nødt til at sælge deres ejendom eller hæve deres pensionsopsparing for at få råd til dagen og vejen”, siger Torben Poulsen og forklarer, at en del af de personer, som i dag er 60 til 64 år, tidligere i deres liv har meldt sig ud af efterlønsordningen for at score en skattefri gevinst.

Hos arbejdsgiverne hæfter Erik E. Simonsen sig ved, at antallet af 60-64-årige, der mister retten til dagpenge, er faldet til en tredjedel af det niveau, det var i 2013. Når faldet i antal personer, der mister retten til dagpenge, er mindre for 60-64-årige end for øvrige aldersgrupper, så hænger det sammen med, at efterlønsordningen er blevet rullet baglæns, forklarer han.

I 2018 var der ifølge DA langt flere 60 til 64-årige, som ikke var på efterløn, end i 2013.

– Det betyder, at der er et langt større potentiale for at kunne falde ud af dagpengesystemet, fordi der er flere personer, der er på arbejdsmarkedet, og dermed kan blive ledige. Det skal man huske at tage højde for, når man ser det her, siger Erik E. Simonsen.

Reformer har gjort flere seniorer til proletarer

Forfatter, debattør og foredragsholder Lars Olsen har gennem flere år beskæftiget sig med seniorer på arbejdsmarkedet. Han er enig med Danske A-Kasser i, at en del arbejdsgivere er dårlige til at lade ældre ledige få en fod inden for døren.

“Det er arbejdsgiverne, som ikke har vænnet sig til at prøve at tage chancen og ansætte en, som er ældre end 60 år. Der er endnu ikke sådan for alvor et arbejdsmarked for den gruppe, fordi det ikke har udviklet sig”, siger han.

Lars Olsen vurderer, at reformerne af efterlønnen og forhøjelsen pensionsalderen har medvirket til at skabe et såkaldt seniorproletariat, som udgøres af to forskellige grupper. Den første gruppe er seniorer, der er blevet fyret, men har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet igen.

“Det er folk, der måske har været på en arbejdsplads i mange år, men ryger ud af den ene eller anden grund. Så har de meget svært ved at komme igen. Og de har ikke længere det sikkerhedsnet, som efterlønnen eller pensionen tidligere udgjorde”, siger han.

Ældre humper sig igennem arbejdsdagene

Forfatteren påpeger, at gruppen har en overvægt af kortuddannede, men ellers er meget sammensat. Det skyldes ifølge Lars Olsen, at ældre akademikere også har sværere ved at finde et nyt job, hvis de får sparket i en sen alder.

“De er startet tidligt på arbejdsmarkedet og har haft nogle belastende job. Mange har måske taget smertestillende piller, siden de var i 50’erne, for at komme igennem dagen. De er måske ikke syge nok til at få en førtidspension eller en seniorpension, men de humper sig simpelthen gennem arbejdsdagene”, siger forfatteren og tilføjer:

“Tidligere kunne de bruge efterlønnen, men det kan de ikke længere”.

Ifølge Lars Olsen spiller den forhøjede pensionsalder også en rolle i forhold til fremvæksten af et seniorproletariat. Den betyder nemlig, at mange af landets seniorer må indstille sig på at blive i arbejdstøjet, indtil de når den fastlagte folkepensionsalder.

Risikerer at måtte gå fra hus og hjem

Den anden gruppe består af kortuddannede ufaglærte og faglærte, som gennem mange år har haft fysisk nedslidende arbejde, forklarer Lars Olsen. Han mener derfor, at en del af seniorerne vil få gavn af regeringens udspil om ret til tidlig pension, der efter planen bliver lanceret til foråret.

“Der er pokkers til forskel på, om man er startet som tømmersvend som 19-årig, eller om man er startet som antropolog som 29-årig. Der kan man sige, at de reformer, man har lavet, slet ikke har taget højde for forskellene i vores arbejdsliv”, siger han og konkluderer, at fremvæksten af den anden gruppe først og fremmest er et resultat af politiske reformer fra Christiansborg.

En fyring i en sen alder kan have alvorlige konsekvenser for seniorerne, mener han.

“Det vil sige, at en almindelig arbejderfamilie, hvor den ene ryger ud, de skal så leve af en indtægt, mens de hutler sig igennem til pensionsalderen”, siger Lars Olsen og tilføjer:

“Der er ingen tvivl om, at de reformer, man lavede af efterløns- og pensionsalderen, er blevet en gigantisk ulighedsmotor i det danske samfund, som enten rammer folk, der så uheldige at blive fyret, eller folk med dårligt helbred, der ikke kan hænge på så længe”.

Hvad mener du?

Frygter du – som forfatter Lars Olsen – at vi som samfund med forringelser af efterlønnen, stigende pensionsalder og flere ledige ældre, der mister dagpengene, er med til at skabe et proletariat af fattige seniorer?

Sig din mening og deltag i debatten på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER.

Først publiceret: tirsdag 12. november 2019
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 15:25