Politiet advarer: Fupopkald til enker – får stjålet penge fra konti
Kriminelle ringer til enker, der netop har mistet deres partner, og udgiver sig for at være fra Skifteretten eller Borgerservice.
Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020
Politiet advarer netop nu især ældre kvinder, der netop har mistet deres partner eller ægtefælle.
Pas på: Kriminelle ringer og udgiver sig for at være fra Skifteretten eller Borgerservice. De spørger efter oplysninger om NemID, så der kan blive oprettet en konto i forbindelse med dødsfaldet. lyder politiets advarsel.
“I disse dage oplever vi, at enker i forbindelse med dødsfald bliver udsat for fup-opkald, hvor de bliver franarret personfølsomme oplysninger og får stjålet penge fra deres konti”.
Læs også: Telefonsvindler røvede 138.000 kroner fra 78-årig: Bank dækker ikke
Videregiv aldrig personlige oplysninger
Politiet opfordrer til, at man aldrig videregiver personlige oplysninger over telefonen, i e-mails. på SMS eller på sociale medier.
“Skifteretten, Borgerservice eller offentlige myndigheder i øvrigt vil aldrig ringe og bede om, at borgere udlever NemID,” lyder det.
Er man i tvivl, skal man altid ringe til myndighedens hovednummer og spørge ind til henvendelsen, opfordrer politiet.
Læs også: Bedrager ældre kvinder: Politiet har anholdt 8 formodede telefonsvindlere
Ved du noget?
Har du selv oplevet fupopkald i forbindelse med et dødsfald, så fortæl om det og advar andre på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER
Du kan også kontakte redaktør Brian Pabst på bp@fagligsenior.dk
https://www.facebook.com/fagligsenior/posts/2539685622746367?__xts__[0]=68.ARBh6q2u0I7D8FXxs-0n8dji9e-JROXrY4eUVQc7pSKJCGSwDJVyHw621BJU-bnIfnajdoDvNzuOTTX01VPjbz3f54HPV3Df1PuyF7JaP-Acx5_gBsEyrPQ_iBdVoAQiZwnUFiwakMd3zooNzjVRCdaRc_0Qquijr8n7oR5Mwujuk-610rdQJjDxdPwVxXwget9glm983txChpxmICGWtmvvJytvF6CYvXDP7BEO0I0XLY6ho_jjKfdB5qg6iIq5PlZAepCSAVyxqfbnJdmBi_0e3GIcPVHFmmTsM1qJsOeFiOTNP2xdAH-83uRXjF-mD8RNzipfMdufUy7QmkNBChU0nA&__tn__=-R
Først publiceret: mandag 18. november 2019
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 15:25