Med 3 øvelser kan du passe på dine lunger, hvis du har symptomer på, at du er blevet smittet med coronavirus.

Corona-smitte: Sådan passer du på dine lunger

Få 3 gode råd til at passe på dine lunger, hvis du har symptomer på corona-smitte. Se video med øvelser.

Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020

Den frygtede coronavirus viser sig med symptomer som feber, ondt i halsen, ondt i muskler samt hoste. Akkurat ligesom influenza.

Infektionen går ofte over af sig selv igen.

Men i nogle tilfælde udvikles en livstruende virus-lungebetændelse.

Du kan passe på dine lunger, hvis du har symptomer på, at du er blevet smittet med coronavirus.

“Coronavirus påvirker ofte dine lunger. Derfor er det vigtigt, at du passer godt på dine lunger, mens du er syg,” fortæller Camilla Petersen, der er  fysioterapeut på Aarhus Universitetshospital.

Få de seneste nyheder og råd til seniorer om corona

Gør som over 200.000 andre seniorer.
Få vores gratis nyhedsbrev om corona, pension, tillæg og meget andet. Samtidig deltager du i konkurrencen om brunch for to

Tilmeld nyhedsbrevet her

På hospitalets Facebook-side giver hun følgende 3 råd, hvis du føler dig syg med symptomer.

1. Kom ud af din seng

Når du sætter dig op, ændrer du markant på den mængde luft, der kommer ned i dine lunger. Dette modvirker at der sker sammenfald af dit lungevæv, og du kan lettere hoste eventuelt slim op fra dine lunger.

  • Du skal sidde op minimum 20 minutter ad gangen, gerne flere gange dagligt.
  • Hvis du har luft til det, så kombiner gerne med anden aktivitet for eksempel rejse/sætte dig fra en stol samt gå rundt hjemme.

2. Træk vejret dybt

Når du trækker vejret dybt, hjælper du dine lunger med at folde sig godt ud, så der ikke kommer sammenfald. Du skal forestille dig, at du trækker vejret ned i maven.

  • Du skal tage 10-20 dybe vejrtrækninger hver time.

3. Hvis du har slim

Du renser dine lunger, når du hoster slim op.

At hoste kan dog være hårdt, og det er derfor en fordel hvis du støder inden du hoster. Det er lige meget om du synker eller spytter dit slim ud.

Udover de tre råd anbefaler fysioterapeuterne på Aarhus Universitetshospital, at du følger sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Se fysioterapeut Camilla Petersen fortælle om rådene på video:

https://www.facebook.com/aarhusuniversitetshospital/videos/1059575627749770/

LÆS OGSÅ: Gratis vaccine mod lungebetændelse: Bestil tid her

Corona-advarsel til rygere: STOP nu eller hold en pause

 

 

Først publiceret: søndag 19. april 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 14:33

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.