Du kan godt fejre juleaften sammen med dem du bor sammen med og din faste lille omgangskreds.

Corona: Gode råd til hvordan du fejrer jul

Vi må højest være 10 sammen, når vi i år skal fejre jul. Se anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og se video: Sådan holder du juleaften.

Senest opdateret: tirsdag 7. december 2021

Julen i år bliver i år kun sammen med de allernærmeste.

Sådan lyder rådet fra Sundhedsstyrelsen, der netop har udsendt myndighedernes anbefalinger til, hvordan vi i år skal fejre julen for at undgå smittespredning.

”Det er vigtigt, at vi også i juletiden holder fast i at undgå smitte. Det kan godt være svært, fordi det er en tid, hvor vi har mange traditioner, som kan være svære at ændre på. Men jeg håber, at man vil lade sig inspirere af de her anbefalinger, så vi kan passe bedst muligt på hinanden,” siger Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.

Samvær i julen

Sundhedsstyrelsen anbefaler:

  • Aflys aftaler med personer, du ikke plejer at ses med.
  • Højst 10 personer bør samles inklusiv husstanden og afhængig af, hvor meget plads, den enkelte har.
  • Hold kontakten, men undgå at mødes fysisk.
  • Send i i stedet julekort eller julebeskeder til venner og familie, som du gerne ville have set mere i år.

Se video: Opskriften på en anderledes jul

Sådan holder du juleaften

Du kan godt fejre juleaften sammen med dem du bor sammen med, og din faste lille omgangskreds. Husk at gøre det let for alle at følge de gode råd.

  • Du kan godt gå rundt om juletræet og synge med dem, du bor sammen med, men du bør holde 2 meters afstand til andre. Hvis I samler flere husstande til juleaften, så overvej om I for eksempel kan danse om juletræet af flere omgange, om I kan skiftes til at synge eller om I kan nynne.
  • Sørg for 2 meters afstand til personer i øget risiko for alvorligt forløb ved COVID19, når du lægger bordplanen for årets julemiddag.
  • Husk også at holde afstand, når der hentes gaver under træet, og når gaverne pakkes ud.

Gode råd til julearrangementer

Sundhedsstyrelsens råd indeholder også anbefalinger i forhold til juleindkøb, og når det gælder julearrangementer i skoler, til julegudstjenester samt på plejecentre.

”Man skal huske at overholde de besøgsrestriktioner, som gælder lokalt på de kommunale institutioner,” lyder det fra Sundhedsstyrelsen.

Hent pjecen Jul i en tid med COVID-19

Først publiceret: mandag 7. december 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 7. december 2021 kl. 08:16

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.