Nu er det bevist: En middagslur er sundt for seniorer
Nu er der ingen undskyldning for ikke at tage en "morfar" efter frokosten. Jo oftere du tager en middagslur, jo bedre hukommelse, mental skarphed, sprog og tids- og rum-fornemmelse får du.
Senest opdateret: tirsdag 7. december 2021
Nu er der en helt lovlig grund til at tage en lille eftermiddagslur fremover.
Nu er det nemlig bevist, at man blive mere klar i hovedet, får et bedre sprog og en bedre hukommelse – alt sammen af en lille lur efter frokosten.
Det er British Medical Journal, der bringer nyheden om den sunde middagslur.
Det tyder også på, at man nedsætter risikoen for demens, hvis man sover til middag.
Opløftende for seniorer
2.214 sunde mennesker over 60 år i tre af Kinas største byer blev testet.
Nogle sov slet ikke til middag, mens andre tog en middagslur en gang om ugen, andre hver dag. Nogle sov i fem sammenhængende minutter, andre op til to timer. Hele gruppen sov i gennemsnit 6,5 timer om natten.
Resultatet var meget tydeligt og ganske opløftende for seniorer. Vi bliver simpelthen sundere og kvikkere af at sove til middag.
I dag lever vi længere, men til gengæld har vi også større risiko for at blive ramt af demens.
1 ud af 10 seniorer over 65 år bliver i den vestlige verden ramt af demens. Men sundhedsvæsenet har aldrig været klar over, om seniorernes behov for en middagslur var et symptom på begyndende demens, eller om middagsluren var med til at afværge den kognitive tilbagegang.
Inflammation spiller måske ind
Men nu viser den store kinesiske undersøgelse altså, at de ældre, der sov til middag, viste tydelige tegn på en bedre mental smidighed, hukommelse, opmærksomhed, problemløsning, bedre sprog og bedre bevidsthed om tid og rum end dem, der ikke sov til middag.
Undersøgelsen kunne kun observere, at det var sådan. Den kan ikke fastslå årsagen til, at en middagslur gavnet så effektivt. Men det skal der nok bliver forsket i de kommende år.
Forskerne fra undersøgelsen har selv en teori om, at jo mere inflammation man har i kroppen, jo mere behov har man for en middagslur som senior. Men det er endnu ikke bevist.
Først publiceret: mandag 1. februar 2021
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 7. december 2021 kl. 08:27