Et coronapas på papir er på vej til de ikke-digitale, der er blevet vaccineret.

Nu er et fysisk coronapas på vej til de ikke-digitale seniorer

Vaccinerede seniorer, der ikke er tilmeldt NemId, vil nu løbende få tilsendt et brev med et coronapas.

Senest opdateret: fredag 8. oktober 2021

Nu har Sundhedsstyrelsen fundet en løsning på, hvad borgere uden NemID skal gøre for at få et coronapas.

Fra i dag, den. 9.april, vil alle personer uden NemID, der er færdigvaccinerede, nemlig modtage et printet vaccinationspas med posten.

Herefter vil myndighederne løbende sende vaccinationspas ud med posten til ikke-digitale personer i takt med, at de bliver færdigvaccineret.

Myndighederne vil derudover hurtigst muligt etablere en telefonservice, hvor alle færdigvaccinerede danskere kan bestille et printet coronapas.

Dokumentation på kviktest-stederne

Falcks kviktest-steder kan nu udstede en print af dit coronapas.

Der er også en løsning klar til personer uden NemID, der endnu ikke er blevet vaccineret, men som har brug for fysisk at dokumentere, at de har en gyldig, negativ coronatest.

I disse tilfælde er det nemlig fra i dag muligt at få fysisk dokumentation for sit svar på en kviktest hos Falck, der står bag kviktestene i Region Sjælland.

Skal man bruge sådan en fysisk dokumentation som coronapas, er det dog vigtigt, at man gør personalet opmærksom på det, når man møder op til selve kviktesten.

Fysisk papir tager 15 minutter

“Normalt sender vi et link på en sms til det telefonnummer, som man opgiver, hvor man kan se sit svar. Men hvis man ikke har mulighed for at tilgå det link, så kan man i stedet få en fysisk dokumentation. Så kræver det bare, at man bliver på stedet og venter de der 15-20 minutter på at testen er klar, så man kan få et helt fysisk stykke papir med i hånden, siger Lisbeth Nedergaard”, kommunikationsansvarlig hos Falck til TV2 Øst.

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Først publiceret: fredag 9. april 2021
Artiklen er sidst opdateret fredag 8. oktober 2021 kl. 16:42

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.