Før var det to meter - nu er det en meter. Kravet om afstand er lempet i forbindelse med genåbningen.

Smittefare: Så tæt må vi komme på hinanden

Nu lempes der på anbefalingerne til, hvor langt væk fra hinanden vi skal være af hensyn til smittefaren.

Senest opdateret: fredag 8. oktober 2021

En armslængde og lidt til.

Kravene til hvor tæt vi må være på hinanden slækkes nu, efterhånden som Danmark genåbner.

Den fremgår af de opdaterede anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsens 6 råd

Sundhedsstyrelsens 6 generelle råd

  • Hold 2 meters afstand når muligt og altid mindst 1 meter. Undgå håndtryk, kys og kram.
  • Hvis du får symptomer så bliv hjemme og bliv testet
  • Luft ud og skab gennemtræk og undgå at være for mange sammen
  • Host og nys i ærmet
  • Husk at vaske hænder tit eller brug håndsprit
  • Gør rent, særligt overflader som mange rører ved.

Læs pjece om seneste anbefalinger 16. april 2021

Nu kan vi nøjes med at holde en meters afstand.

”Når vi genåbner, kan det være svært at holde afstand, men man skal altid holde mindst 1 meters afstand, og når muligt, og når der er særlig risiko for smitte, 2 meters afstand til hinanden,” lyder det fra Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen har ændret på anbefalinger og råd.

Det sker, fordi der er kommet ny viden om at, hvilken betydning udluftning og luftskifte har for reducering af risikoen for smitte.

Dråbesmitte har større betydning for smitte fra person til person end kontaktsmitte fra overflader og ting, som mange personer rører ved.

”Derfor skal man have stort fokus på ikke at være sammen med for mange, at holde afstand og at lufte ud. De forskellige anbefalinger supplerer naturligvis hinanden, og det er råd som vi skal holde fast i,” siger vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Bilsted Probst.

Selv om kravet om afstand sænkes til en meter, anbefales det fortsat at holde to meters afstand ved sang, råb, fysisk anstrengelse.

Det samme gælder i andre situationer, hvor der er øget risiko for smittespredning.

Personer, som er i øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19, anbefales også til at holde mindst to meters afstand til andre.

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Først publiceret: fredag 16. april 2021
Artiklen er sidst opdateret fredag 8. oktober 2021 kl. 14:37

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.