Tag stilling til, hvordan din begravelse skal foregå. Det hjælper især dine efterladte, hvis du ikke er medlem af folkekirken.

Ikke med i folkekirken: Hvad så når du dør?

Har du taget stilling til, hvordan din begravelse skal foregå? Se dine muligheder her

Senest opdateret: torsdag 1. juli 2021

Når nogen dør, er det almindeligt at kontakte bedemanden og præsten, men er du ikke medlem af folkekirken eller et andet trossamfund, skal din familien vide, hvordan du ønsker, at din begravelse skal foregå.

Du kan vælge at lave dit eget begravelsesritual.

Skriv dine ønsker ned

Hvis du ikke er religiøs eller medlem af Folkekirken, vil du hjælpe dine efterladte, hvis du inden din død tager stilling til, hvordan din begravelse skal foregå.

Du kan skrive dine ønsker ned. Tænk blandt andet over:

  • Hvor og hvordan vil du begraves? (kirkegård, skovbegravelse, askespredning på havet)
  • Hvem skal stå for ceremonien? (en præst eller anden religiøs leder, et familiemedlem, en bedemand, en ceremonileder fra Humanistisk Samfund)
  • Skal der være musik og sange?
  • Hvor skal ceremonien det foregå? (kapel, forsamlingshus, i dit hjem)
  • Vil du brændes eller begraves i kiste?
  • Har du ønsker til blomster o.l.?
  • Vil du skrive et brev, som skal læses op?

Måske ønsker du slet ingen ceremoni, så skal dine efterladte også vide det.

Hvis du gerne vil tilrettelægge din egen begravelse i god tid, kan du for eksempel tage en vejledende snak med en ceremonileder fra Humanistisk Samfund.

Det koster 1.000 kroner for medlemmer og 1.500 for ikke-medlemmer.

Du kan også tale med en bedemand om dine ønsker, og hvilke muligheder der er.

Det er altid en god ide, at få skrevet sine ønsker ned. Du kan bruge skemaet ”Min sidste vilje” fra Landsforeningen Liv&Død, hvor du kan skrive alle dine ønsker ned. Gem det sammen med dine andre personlige papirer, som dine efterladte skal bruge.

Alternativ til kirken

Alternativet til folkekirkens begravelse er en borgerlig ceremoni, der holdes uden for folkekirken og uden medvirken af en præst.

Det kan foregå:

  • i et kapel
  • i dit hjem
  • i din have
  • i et forsamlingshus eller medborgerhus
  • på en skovbegravelsesplads
  • på havet
  • eller et andet sted.

Der er ingen lovkrav til, hvordan eller hvor en borgerlig ceremoni eller højtidelighed skal foregå, ud over at man ikke må forstyrre den offentlige orden, og at det skal foregå sømmeligt.

Alternativ til præsten

Bedemanden kan stå for ceremonien, og dine familiemedlemmer kan holde tale ved begravelsen.

Du kan også vælge at bruge en ceremonileder fra Humanistisk Samfund, som er uddannet til at stå for ceremonien, holde tale og sikre rammerne om en ikke-religiøse højtid, som handler om dig og dit liv.

Du kan selv lave en aftale, inden du dør, men bedemanden eller din familien kan også kontakte Humanistisk samfund, når du er gået bort.

Ceremonien koster 4.000 kroner for medlemmer og 4.375 for ikke-medlemmer.

Beløbet dækker transport og honorar til ceremonilederen. Dine efterladte sørger selv for lokaler og evt. musik.

Læs mere om humanistisk begravelse og forslag til program for en borgerlig ceremoni her 

Alternativ til kirkegården

Selvom du ikke er medlem af folkekirken, kan du blive begravet på en kirkegård, men gravstedet vil koste mere, end hvis du var medlem af Folkekirken.

Ønsker du ikke at ligge på en kirkegård i indviet jord, kan du vælge en skovbegravelse eller at få spredt din aske på havet.

Lige nu er der 2 godkendte skove i Danmark med skovbegravelse, men flere er på vej. Læs om skovbegravelse her

Et andet alternativ til begravelse på en kirkegård er, at du kan få spredt din aske på havet. Ønsker du at få spredt din aske over åbent hav, skal du sørge for at skrive det ned, så dine efterladte kan dokumentere dit ønske.

Læs mere om reglerne, hvis du ønsker din aske spredt over åbent hav.

Askespredning bliver mere og mere almindeligt

I 2018 var der cirka 4.300 askespredninger.

Det svarer til 9,5% af alle kremeringer i 2018. I 2017 var det 7%.

Til sammenligning var der 80 askespredninger i 1988.

Kilde: Danske Krematoriers Landsforening

www.dkl.dk

Når livet slutter

Hvert år dør mellem 50.000 og 60.000 danskere, og mange pårørende oplever, at de efterfølgende ikke har overblik over de mange gøremål efter dødsfaldet.

På Borger.dk findes en guide, som kan hjælpe de efterladte. Guiden hedder ”Når livet slutter” og kan både bruges af dig, der vil gøre livet nemmere for dine efterladte, inden du dør, og som en tjekliste for pårørende.

Når en nær pårørende dør, er der nemlig mange ting, de efterladte skal have styr på i en i forvejen svær tid, og det kan være svært at få styr på begravelsesan­modning, begravelseshjælp, økonomi og bolig m.m..

Du finder guiden "Når livet slutter" her

 

Først publiceret: søndag 13. juni 2021
Artiklen er sidst opdateret torsdag 1. juli 2021 kl. 09:12