Det er ude på arbejdspladserne, løsningerne ligger, hvis seniorerne skal blive lidt længere i jobbet. Redskaberne findes allerede i de fleste overenskomster.

Tidligere LO-boss: Seniorer er en del af løsningen

Seniorerne kan motiveres til tage en ekstra tørn for at afhjælpe akut arbejdskraft-mangel. Men pas på med kun at bruge økonomisk gulerod, advarer Harald Børsting, tidligere LO-formand og formand for Seniortænketank.

Senest opdateret: fredag 3. september 2021

Der findes ingen snuptags-løsning, hvis politikerne vil motivere seniorerne til at tage en ekstra tørn for at afhjælpe den akutte mangel på arbejdskraft.

Det slår den tidligere formand for regeringens Seniortænketank, forhenværende LO-formand Harald Børsting fast.

Lige nu forhandler regeringen med arbejdsmarkedets parter om løsninger på manglen på hænder i de danske virksomheder.

Flere politikere og erhvervsorganisationer har foreslået, at økonomiske gulerødder kan motivere seniorerne til at tage et år eller mere på jobbet.

Det kan ske ved en fordobling af efterlønspræmien, afskaffelse af modregning i efterlønnen og mulighed for at skrue på, hvor meget man må tjene ved siden af folkepensionen, lyder forslagene.

”Jeg er ikke i tvivl om, at økonomiske incitamenter virker for seniorerne. Problemet er, at mange alligevel ville have fortsat med at arbejde uanset guleroden eller ej, og at vi ikke har en præcis fornemmelse for, hvor meget det bidrager til at øge uligheden blandt seniorerne. For det kan meget vel vise sig, at det er de velbjærgede, der får gevinsten,” siger Harald Børsting til Faglige Seniorers nyhedsbrev.

Vi kunne være nået længere

Seniortænketanken færdiggjorde sit arbejde i efteråret 2019. Resultatet var 20 anbefalinger til, hvordan seniorer kan fastholdes på arbejdsmarkedet.

Nu to år efter ærgrer Harald Børsting sig over, at det efterfølgende kun er lykkes af få enkelte af anbefalingerne ført ud i livet.

Seniorklar: Når du arbejder som pensionist

Knap hver tredje fortsætter med at arbejde, efter at de er blevet folkepensionister - enten på fuldtid, deltid eller nogle timer om ugen.

Omtrent 170.000 danskere i alderen 65 år til 75 år har et arbejde, viser tal fra Danmarks Statistik.

Faglige Seniorer mener, at der skal være bedre vilkår for pensionister, der arbejder. Modregningsreglerne betyder brandbeskatning af pensionister selv med en beskeden ekstra indtægt. Der skal altid være en betydelig gevinst.

Derfor er Faglige Seniorer glade for, at modregningen i pensionen afskaffes fra 1. januar 2023

Læs mere om reglerne i Seniorhåndbogen.

”Det er en skam. For det kunne være, at man var kommet lidt længere med seniorerne, end man er, hvis man havde fulgt op umiddelbart på Seniortænketankens arbejde,” siger Harald Børsting, der peger på, at der ikke ”findes en snuptags-løsning”, der kan få flere til at blive længere i jobbet.

”Det er utroligt komplekst og problemet er, at man som senior næsten ikke har nogen jordisk chance for at gennemskue de økonomiske konsekvenser for dette og hint. Det – der vil kunne flytte noget – er at skabe gode økonomiske vilkår og gennemskuelighed i modregnings-problemstillingen. Det ville også batte, hvis fokus i rådgivningen af den enkelte senioransatte flyttes fra spørgsmål om ”hvornår kan jeg trække mig, og hvad får jeg for det” til ”hvad er fidusen ved at arbejde”, siger Harald Børsting.

Løsningen findes på arbejdspladsen

Hvad er der i Seniortænketankens anbefalinger, du mener kan anvendes her og nu for at motivere seniorerne til at blive i jobbet.

”Man skal gå praktisk til værks. Det er ude på arbejdspladserne, løsningerne ligger. Først og fremmest: Brug overenskomsterne og lav aftaler lokalt på virksomhederne. Næsten alle overenskomster har bestemmelser om seniorer. Problemet er, at alt for få er opmærksomme på det. De fleste overenskomster har faktisk nogle gode rammer for, at man lokalt kan lave nogle ordninger,” lyder det fra Harald Børsting.

Han peger på, at noget af det, seniorerne efterspørger allermest, at mulighed for fleksibilitet i jobbet. Det kan for eksempel være en 4 dages arbejdsuge, arbejde hver anden dag eller andre kombinationer.

”Jeg husker tydeligt et besøg hos busselskabet Arriva. Her bar man har udnyttet mulighederne og suppleret med lokale aftaler med fleksible ordninger for seniorer. Samtidig er det sikret, at de ansatte har en anstændig løn. Det virker. De kan faktisk holde på deres folk,” fortæller Harald Børsting.

Seniortænketanken lagde også vægt på, at seniorerne på lige fod med øvrige medarbejdere bliver efteruddannet.

”Det handler om anerkendelse; at man som senior bliver værdsat og føler, at man er kvalificeret til sit job. Det er utroligt vigtigt for lysten og motivationen for at blive på en arbejdsplads”.

Stor uvidenhed

Harald Børsting efterlyser information til både arbejdsgivere og lønmodtagere om, hvordan seniorpolitikken på arbejdspladsen kan gribes an. For der et gabende stort hul og manglende viden om, at der er masser af muligheder i overenskomsterne.

”Det er måske det allervigtigste. Information. Jeg har været chokeret over, hvor forbavsende få, der ved, hvad der rent faktisk kan gøres for at indrette arbejdspladsen, så seniorer tager nogle ekstra år i jobbet,” siger Harald Børsting.

Og han er overbevist om, at seniorerne gerne vil blive lidt længere på arbejdsmarkedet.

“Er der hænder, der vil? Ja, det er jeg sikker på. Det handler om at få de rigtige værktøjer op af værkstøjskassen. Og den aktuelle situation med arbejdskraftmangel er en fantastisk god anledning til igen igen at se på de anbefalinger, der kom fra Seniortænketanken,” siger Harald Børsting.

Se al materiale fra regeringens Seniortænketank HER

20 til fremtidens seniorarbejdsliv

Regeringens seniortænketank har udarbejdet 20 anbefalinger til fremtidens seniorarbejdsliv.

Langsigtet målsætning
Beskæftigelsesfrekvensen for seniorer i aldersgruppen 60-70 år skal år for år bevæge sig tættere på arbejdsmarkedets gennemsnit.

20 anbefalinger

  1. Der etableres et partnerskab mellem regeringen og de centrale aktører på området, som samarbejder om, at beskæftigelsen for seniorer fortsat stiger.
  2. Aftaleparterne skal fremme lokale løsninger på arbejdspladserne.
  3. Lokalaftaler og seniorpraksis skal udnytte de lokale muligheder for bedre fastholdelse af seniorer på arbejdspladserne.
  4. Arbejdspladserne skal tænke i nye måder at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen.
  5. Ledere skal tale med seniormedarbejdere om, hvad der skal til for at fastholde dem på arbejdspladsen.
  6. Kompetenceafklaring og opkvalificering i AMU skal udvikles og målrettes jobfunktioner.
  7. Der gennemføres pilotforsøg om arbejdsmiljøvejledning.
  8. Seniorer skal have tidlige samtaler i jobcentret og a-kassen med øget fokus på ordinær jobformidling.
  9. Jobcentre skal have bedre mulighed for at give seniorer med særlige behov bevis på deres kompetencer og tilbud om opkvalificering.
  10. Seniorer langt fra arbejdsmarkedet skal have en virksomhedsrettet indsats.
  11. Seniorer over folkepensionsalderen skal have bedre hjælp med jobsøgning.
  12. En arbejdsgruppe skal se på paradoksledighed blandt seniorer.
  13. De regionale arbejdsmarkedsråd skal følge seniorernes beskæftigelsessituation.
  14. Beskæftigelsesindsatsen for seniorer skal i højere grad understøttes af data og målinger af målgruppen.
  15. Jobmatch mellem ledige seniorer og virksomheder bør forbedres.
  16. Pensionsinfo.dk udbygges, så den enkelte bedre kan se de økonomiske gevinster ved at arbejde længere.
  17. Der bør udvikles mere målrettet information om at udskyde tilbagetrækning.
  18. Pensionsselskaberne skal rådgive om muligheder for at arbejde længere.
  19. Pensionsselskaberne bør tilbyde mere fleksible muligheder for delpension og eventuel tilbagevenden.
  20. En kommission skal se på forenkling af reglerne i pensions-systemet

Anbefalingerne har downloades som pdf her.

 

 

Først publiceret: torsdag 2. september 2021
Artiklen er sidst opdateret fredag 3. september 2021 kl. 12:09

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og