Udbetaling Danmark kan ikke altid finde dokumentation for alle dine arbejdsår, og så er det op til dig selv finde dokumentationen.

Hver fjerde har fået afslag på Tidlig Pension

20.000 seniorer har søgt om Tidlig Pension (Arne-pension). Men hver fjerde har indtil nu får afslag. Ofte på grund af manglende dokumentation. Se hvor du finder de vigtige papirer

Senest opdateret: tirsdag 7. december 2021

Når du er fyldt 61-årig, skal du dokumentere mindst 42 år på arbejdsmarkedet, hvis du vil have ret til Tidlig Pension.

42 år på arbejdsmarkedet giver ret til 1 år på Tidlig Pension. 43 giver ret til 2 år på Tidlig Pension og 44 år giver ret til 3 år på Tidlig Pension.

Udbetaling Danmark trækker oplysninger om din tilknytning til arbejdsmarkedet ved at kigge i forskellige registre, for eksempel ATP og Skat.

Men Udbetaling Danmark kan ikke altid finde dokumentation for alle dine arbejdsår, og så er det op til dig selv finde dokumentationen.

Skat

På skat.dk under “Skatteoplysninger” kan du finde dokumentation for dine arbejdsår fra 2003 og frem.

Rigsarkivet

Rigsarkivet kan hjælpe dig med at finde oplysninger om:

  • Lønmodtager uden ATP-bidrag (1970-2017)
  • Lærling, elev eller under uddannelse med løn   (1971-1978)
  • Arbejdet som 16- eller 17-årig (1971-1978)
  • Selvstændigt erhvervsdrivende (1971-1973)
  • Medarbejdende ægtefælle (1971-1973)
  • Aftjent værnepligt (1969-2005)
  • Civil militærnægter (1969-2005)
  • Arbejdsløshedsdagpenge (1976-1979)
  • Sygedagpenge (1983-1992)
  • Barselsdagpenge (1983-1992)
  • Dagpenge, imens du passede dit alvorligt syge barn (1990-1998)
  • Feriedagpenge (1981-1984)
  • Ydelse for tabt arbejdsfortjeneste (1980-2002)

Læs mere på Rigsarkivets hjemmeside her

Det tæller ikke med som arbejdsår

Uddannelse tæller som udgangspunkt ikke med som arbejdsår. Det gælder for perioder, hvor du har fået:

  • Statens Uddannelsesstøtte – SU
  • Statens Voksenuddannelsesstøtte – SVU
  • Uddannelsesophold i udlandet
  • VEU-godtgørelse

Din uddannelse tæller som år på arbejdsmarkedet, hvis du har fået løn, skolepraktikydelse eller dagpenge fra a-kassen under uddannelsen.

Hvis du har haft et arbejde ved siden af dit studiet, vil de år også gælde som tid på arbejdsmarkedet.

 

Først publiceret: fredag 1. oktober 2021
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 7. december 2021 kl. 09:20

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.