
Corona-restriktioner lempes: Få overblikket her
Du kan igen gå i biffen, se pingviner i Zoo og tage en tur i radiobilerne i Tivoli. Søndag åbner dele af kulturlivet dørene igen efter coronanedlukning. Få overblikket her
Senest opdateret: mandag 14. februar 2022
Fra søndag er det slut med flere af de gældende coronarestriktioner.
Folketingets Epidemiudvalg har – på baggrund af anbefalinger fra Epidemikommissionen – valgt at løfte nogle af de nuværende restriktioner. Det gælder blandt andet på kulturområdet.
Nogle restriktioner forlænges dog.
Her åbnes der igen
Disse områder genåbner med krav om coronapas og mundbind (indendørs) fra og med søndag 16. januar.
- Højskoler, aftenskoler og Folkeuniversitetet.
- Udendørs idrætsarrangementer, hvor tilskuere har billetter og sidder ned.
- Zoologiske haver, akvarier, forlystelsesparker og tivolier.
- Museer, kunsthaller og aktivitetscentre.
- For folkekirken og andre trossamfund forsvinder arealkravet, så der ikke længere er loft over antal deltagere ved gudstjenester.
Her åbnes med deltagerbegrænsning
Disse områder genåbner med krav om coronapas, mundbind og deltagerbegrænsning:
- Biografer (loftet gælder per biografsal).
- Spillesteder og teatre.
- Steder, hvor der afholdes foredrag og konferencer.
- Indendørs idrætsarrangementer med betalende tilskuere.
Deltagerloftet er på 1.500 siddende publikummer ved indendørs aktiviteter – fordelt på sektioner med 500 i hver.
Her forlænges restriktionerne
Her forlænges restriktionerne til foreløbigt 31. januar:
- Natteliv, herunder diskoteker og barer.
- Spillehaller og kasinoer.
- Legeland og badeland.
- Forsamlingshuse.
Serveringssteder skal fortsat stoppe udskænkning af alkohol fra klokken 22.00 og holde lukket fra klokken 23.00 til klokken 05.00.
Der er desuden et generelt forbud om salg af alkohol fra klokken 23.00 til klokken 05.00.
Fortsat mundbind i kollektiv trafik
Krav om mundbind/visir i kollektiv transport samt krav om pladsbillet i Intercity- og Intercity-lyntog forlænges.
Coronapassets gyldighed: 5 måneder
Coronapassets gyldighed indskrænkes fra syv til fem måneder efter andet stik.
Læs alle aktuelle restriktioner på coronasmitte.dk
Kilder: Sundhedsmyndighederne.
Vil du igen benytte dig af kulturtilbud?
Hvad vil du gøre?
Vil du benytte dig af, at det igen bliver muligt at gå i teateret, biografen mv. Eller venter du? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side
Få de seneste nyheder og råd til seniorer om corona
Gør som over 200.000 andre seniorer.
Få vores gratis nyhedsbrev om corona, pension, tillæg og meget andet. Samtidig deltager du i konkurrencen om brunch for to
Først publiceret: onsdag 12. januar 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 14. februar 2022 kl. 15:51