I Ballerup er de nedsat et smagspanel, der skal vurderer den mad, der serveres på byens plejehjem. Foto: Ballerup Kommune.

Smagspanel vurderer maden på plejehjem

Plejehjem i Ballerup har fået et smagspanel. Tre gange om året skal smagspanelet give ris og ros til maden på plejehjemmene.

Senest opdateret: mandag 13. juni 2022

I Ballerup er det nu et smagspanel, der er med til at sikre, at maden til beboerne på kommunens plejehjem både smager godt, passer til de ældre og har en god kvalitet.

Smagspanelet består af faste gæster fra plejehjemmets cafe, medlemmer af Seniorrådet, medlemmer af Sundheds- og Ældreudvalget og medarbejdere fra Køkken Ballerup. Smagspanelet er opstået som et ønske fra Køkken Ballerup.

I følge kommunens hjemmeside er ideen, at panelets tilbagemeldinger skal være med til at udvikle kvaliteten af maden i caféerne på plejehjemmene og fastholde, at måltidet også fremover er en god oplevelse og begivenhed i hverdagen.

“Det er en stor fordel, at smagspanelet sidder samlet om den samme mad. Dialogen bliver bedre og mere konkret med et måltid på bordet, som vi sammen smager, deler og taler om,” forklarer Lise Teller, køkkenchef i Køkken Ballerup.

Samme måltid – forskellig oplevelse

Det nye smagspanel har netop været samlet for første gang på Plejehjem Lundehaven centralt i Skovlunde. Og der manglede ikke tilbagemeldinger – både om godt og skidt.

”At høre at der er forskellige oplevelser af samme måltid åbner op for en ny snak. Det er rigtigt fint også at høre om udfordringerne. Dialogen er fri i det nye forum, og det er en sober og nobel måde at gøre det på. Vi kan tale ned i og om måltidet på en anden måde i smagspanelet,” siger Lise Teller og fremhæver dagens kritik af kartoflerne som et sted, hvor Køkken Ballerup kan justere.

I følge kommunens hjemmeside er det planen, at smagspanelet kommer på rundtur til kommunens fem plejehjem med en café.

Til premieren på Plejehjem Lundehaven var smagspanelet samlet i et separat lokale. For eftertiden mødes smagspanelet i selve caféerne, så de får hele oplevelsen fra caféen med.

Cafeerne på plejehjemmene

Ballerup Kommunes caféer er for alle seniorer i kommunen – uanset om de bor i eget hjem eller på plejehjem. Caféerne er åbne til frokost og serverer for det meste klassisk dansk mad lavet af økologiske råvarer. Der er caféer på plejehjemmene Rosenhaven, Lundehaven, Lindehaven, Sønderhaven og Egely.

Det er Køkken Ballerup, der laver maden fra bunden til beboere og cafégæster på alle kommunens plejehjem. På Plejehjem Rosenhaven har Køkken Ballerup det største køkken, som producerer og leverer dele af den varme og kolde mad.

Alle plejehjem har egne køkkener, og en stor del af maden bliver lavet lokalt.

Kilde: Ballerup Kommune

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Hvad mener du?

Hvad synes du om ideen med smagspanel, der vurderer plejehjemsmaden? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: torsdag 7. april 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 13. juni 2022 kl. 15:36

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.