Frederikke (bagerst) og Cathrine Würtz har den kosmetiske klinik Pretty Please, hvor kvinder i alle aldre bl.a. får udbedret skaber og genfrisket hud og udtryk. Foto: Dan Mariegaard.

Skønhedseksperten: Har dit udseende overhalet din alder?

Når de dyre cremer holder op med at virke på senior-huden, kan man i stedet vælge at besøge en kosmetisk klinik, hvor hudskader kan fjernes, og vitaliteten og gløden genskabes. Læs hvordan her.

Senest opdateret: mandag 13. juni 2022

Det er sjældent, at vores indre alder matcher vores udseende. Som regel trækker tyngdekraften alt for hårdt i vores tynde seniorhud. Fedtdepoterne i ansigter er langsomt forsvundet, og pludselig er det vores mors eller fars ansigt, vi ser i et splitsekund, når vi kigger os i spejlet.

Men sådan behøver det ikke være!

49-årig kvinde, der har fået en kombineret IP og Frax-behandling, botox i smilerynkerne samt en skindbooster behandling omkring munden hos Pretty Please. I alt behandlinger, som løber op i 10.000 kroner. Foto: Pretty Please

Når det en dag kommer så vidt, at selv den dyreste creme ikke mere kan gøre underværker, så kan man nemlig vælge at besøge en kosmetisk klinik.

Faglige Seniorers nyhedsbrev har besøgt klinikken Pretty Please for at spørge, hvad en kvinde i senioralderen kan få udført på en kosmetisk klinik.

Pretty Please ligger på grænsen mellem Frederiksberg og København, og den drives af de to søstre, Frederikke Würtz, 37, og Cathrine Würtz, 35.

“Næsten alle kvinder over 60 år, der kommer på en klinik som vores, har aldrig været på en kosmetisk klinik før. De har måske prøvet en dybderens hos en kosmetolog. Men ofte kender de ikke behandlingerne, man kan få i dag, og hvad de kan gøre for deres udseende,” fortæller Frederikke Würtz, der har været kosmetiske sygeplejerske i 10 år, og som behandler klienterne på Pretty Please.

Klassiske skader

Ofte er det klassiske tegn som rynker, linjer, karsprængning eller solskader, som kan få seniorer til at opsøge en kosmetisk klinik.

“Når man er 60+, så er det næsten altid en af de fire ting, som kvinder gerne vil have hjælp til,” siger Cathrine Würtz, der blandt andet står for kundekontakten og klinikkens hjemmeside med mere.

Mange kender ikke mulighederne, fordi paletten er så bred i dag. De fleste har hørt om botox, men ofte kun om de ekstreme tilfælde.

”Snyder” sig yngre og friskere

”Det er lidt snyd” er holdningen hos nogen kvinder, når de oplever deres veninde eller søster pludselig ser friskere, gladere og mere positiv ud efter en laser-behandling eller injektions-behandling med botox eller filler.

Måske fordi veninden eller søsteren ikke har ”ofret” noget i form af sved i et træningslokale eller sultet på en slankekur, men ”bare” har betalt for en kosmetisk behandling.

"Jeg tror, det skyldes at nogen misforstår det, som bliver gjort hos os. Vi laver ikke om på vores klienter, men forbedrer det de har i forvejen. Akkurat som håret bliver flottere, sundere og mere glansfuldt efter en tur hos frisøren," fortæller Frederikke Würtz.

“Det er mit arbejde på en stille og rolig måde at forklare om mulighederne, og hvad der kan være aktuel for den enkelte kvinde,” forklarer hun.

Starter i det små

De fleste vil gerne starte i det små med at få udbedret solskader eller karsprængninger, som de har kigget på i mange år. Men næsten alle er bange for andre mennesker vil sige, at de har ”ændret udseende”.

“Jeg lover dem altid, at deres nabo ikke vil bemærke noget. Kun at de er kommer til at se friskere og gladere ud, siger Frederikke Würtz med et smil.

“Mit mål er altid, at kunderne ikke skal skille sig ud, når de går herfra. Ingen skal kunne sige, at ”Hov, du har da fået lavet læber/pande/kinder”. I stedet skal de se mere frisk, positiv og velplejet ud.”

Men hvad er det så de fleste får lavet på den kosmetiske klinik?

Det kan fortælles meget nemt; Laserbehandling, som består af IPL-laser eller Frax-laser samt injektionsbehandling, som er indsprøjtninger med botox og ikke-permanent filler.

Laserbehandling

Kosmetisk sygeplejerske Frederikke Würtz fra Pretty Please, fortæller hvordan seniorer kan bliver glad og frisk i sit udtryk igen. Foto: Pretty Please.

“Alle seniorer har egentlig godt af en laser-behandling. En ting er, at laser kan fjerne karsprængninger og solskader. Det er sådan set ikke en aldrings-ting, men mere en kosmetisk ting. Men varmen, som laseren påfører huden, er godt for cellerne. Det stimulerer collagen-produktionen og booster huden”, fortæller Frederikke Würtz.

Der er to slags laser; IPL-laser samt overbygningen, Fraxel-laser. De kickstarter begge cellefornyelsen.

IPL-laseren stimulerer cellerne og giver dem et boost.

Frax-laseren går lidt dybere ned i huden, stimulerer collagen produktionen og kickstarte celle-fornyelsen.

“Det er rigtig godt, når vi renser og fugter vores hud i det daglige. Men laseren går lidt længere ned og fremprovokerer en proces i overhuden, hvor linjer bliver lidt finere og porerne mindre,” forklarer Frederikke Würtz.

IPL og Frax er behandlinger, der skal holdes ved lige. Hvis man ikke gør det, så vil huden langsomt gå tilbage til den normale ældningsproces.

“Med en laserbehandling en gang om året vil man kunne holde sin hud rigtig flot. Sammen med en daglig rensning af huden og masser af fugtighed, så hjælper man huden til at forny sig rigtig flot,” siger hun.

I artiklen næste onsdag går Frederikke Würtz i dybden med injektionsbehandlinger med botox og filler.

Priser og ”Sådan kommer du i gang”

  • Laserbehandling hele ansigtet – IPL og Frax – fra 2000 kroner
  • Filler fra 3500 kroner – det er f.eks. løft af mundvigene
  • Botox – fra 1500 kroner – det er f.eks. bekymringsrynken

Se andre pris-eksempler på: prettyplease.dk

Det er gratis at få en uforpligtende snak med autoriseret kosmetisk sygeplejerske Frederikke Würtz hos Pretty Please. Her får man en snak om hvad man gerne vil have lavet, hvad der kan være en relevant behandling samt udarbejdet et pris-overslag. Derefter kan man gå hjem og tænke over det.

Kosmetisk klinik Pretty Please, Værnedamsvej 12A, 3. etage. København V.

Telefon 44146600, mail: hello@prettyplease.dk

Først publiceret: mandag 25. april 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 13. juni 2022 kl. 15:17

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.